Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Dansen om gældskalven

Mogens Lykketoft sikriver, at det er låners marked. Men helt så enkelt er dette gældsætningsbogholderi nu ikke. Bl.a. er renten kunstig lav, skriver Svend E. Just.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

Der er overflod af penge og derfor ingen grund til bekymring for gæld, siger Mogens Lykketoft. Denne overflod af penge befinder sig hos private, fonde og pensionskasser. Tilstanden betyder, at fx den danske stat kan optage lån til en rente på omkring nul og i praksis uden afdrag – indtil videre. Så der er ingen grund til at bekymre sig om den igangværende gældsætning – heller ikke hos forgældede lande i Sydeuropa. Nulrenten er prisen for at kunne investere risikofrit, lyder det videre. Så derfor er det gratis at låne. Altså låners marked.

Men helt så enkelt er dette gældsætningsbogholderi nu ikke. Der er noget galt. Renten er kunstig lav og frembragt ved hele tiden at pøse penge ud i økonomien via statslige underskud og opkøb af gældsbeviser af ECB. Oven i købet i gode tider. Gæld er og forbliver forbrug af fremtiden. Specielt, når det drejer sig om alm. driftsudgifter. Pyntes nu med lidt snak om grønne investeringer. Så forud for coronakrisen har man brugt penge i en periode, hvor der skulle have været skabt konsolidering.

Men overflod af penge i forhold til fx pensionskasser bør også give anledning til at overveje, om man overhovedet skal spare op for at tabe penge. Omgangen med opsparing har udviklet sig til en ikke udskrevet skat. For opsparerne får ingen renter – betaler måske endda negativ rente – og inflationen æder sin del hvert år (også en slags skat). Og så er der den løbende beskatning under opsparingen i form af AM-bidrag og PAL-skat.

Så her og nu betaler opsparerne en løbende opsparingsskat og en ikke udskrevet skat gennem manglende forrentning og inflation. Altså opsparing til gavn for gældscirkuset.

Svend E. Just, Fredensborg

Drop flæskestegen og håndtrykket

Coronaepidemien er ikke overstået, og i Berlingske 26. juli kan man læse, at det ikke er usandsynligt, at en ny pandemi snart vil hærge kloden igen før Coronavirussen er kvalt.
Vores svin udgør en særlig smittefare. De lever stuvet sammen i landbrugets fødevarefabrikker for at producere billigt kød til danskernes nationalret: Flæskestegen.
Hvis du som dansker vil være sund og rask, så fortsæt med at droppe håndtrykket, og køb ikke det billige fabriksproducerede kød i supermarkedets køledisk.
Det vil gavne dit helbred og i tillæg også miljøet og dyrenes velfærd.
Maja Thorup, Frederiksberg

Fælles selskabsskatteregler i EU

Tak for Ole P. Kristensens interessante leder 26. juli om selskabsbeskatning i EU. Jeg er enig med Ole P. Kristensen i, at vi skal tænke os godt om. Som aktiv i Europabevægelsen går jeg ind for frihandel og fri konkurrence på lige vilkår.

Det er korrekt, at beskatning generelt er national kompetence i EU; men den frie udveksling af varer, tjenesteydelser, kapital og arbejdskraft i EU er ifølge traktaterne baseret på konkurrence på lige vilkår. Når selskabsbeskatningen ikke er ens, er konkurrencevilkårene ikke lige. Det taler for at indføre fælles selskabsskatteregler i EU.

Hertil hører også fælles regnskabsregler, således at en medlemsstat ikke ved eksempelvis særligt gunstige afskrivningsregler kan give sig selv en konkurrencefordel på de andre medlemsstaters bekostning.

Erik J. M. Pedersen, Næstformand, Europabevægelsen I Københavns Omegn

Frederiksens indsats

Mette Frederiksens nedlukning af Danmark var ikke anbefalet af nogen myndighed. And so what?
Vi stod i en meget svær situation, hvor vi var mange, der stak halen mellem benene. Vi vidste ikke helt, hvilken størrelse covid-19 var. Derfor blev vi nødt til at tage de nødvendige forholdsregler. Statsministeren sagde det selv: »Der vil blive begået fejl. Dem bliver vi nødt til at acceptere for at komme bedst igennem krisen«.

Statsministeren har gjort det fantastisk og vi havde brug for hendes handlekraft. Hun har min opbakning 100 pct. – og jeg tror ikke, at jeg er den eneste.

Michael Wittrock, Præstø

Billedstormen

Nogle statuer er kommet i skudlinjen, fordi de opfattes som en hyldest til handlinger, som bør fordømmes. Men hvad så, når I har fået dem fjernet? Hvad skal så minde jeres børn om disse forbrydelser og om de uheldige sider af menneskets natur og kultur, som de er skoleeksempler på? De, der ikke kender historien, er dømt til at gentage den. Det gælder også jeres børn.

Det føles naturligvis rart at være med i en virkelig bevægelse i stedet for det daglige, digitale surrogat, men husk på, at billedstormere igennem hele historien er blevet fordømt af senere generationer.

Steen Allan Christensen, Kastrup