I lørdags bragte Berlingske en artikel, der satte fokus på den enorme utryghed, som lokalsamfundet omkring udrejsecenter Kærshovedgård hver dag skal leve med og i.

En utryghed, som vi i Danmarksdemokraternes Ungdom på ingen måde kan acceptere. Vi kræver derfor, at udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad (S) og justitsminister Peter Hummelgaard (S) rejser sig fra deres handlingslammelse og tager ansvar. Det mener vi i Danmarksdemokraternes Ungdom, at lokalsamfundet i og omkring Bording i særdeleshed fortjener.

Den utryghed, der er i lokalsamfundet omkring udrejsecenter Kærshovedgård, er på ingen måde til diskussion. Det ses tydeligt i Justitsministeriets seneste tryghedsundersøgelse, der viser, at Ikast-Brande Kommune, hvor Kærshovedgård er placeret, er den femte mest utrygge kommune i hele Danmark. Her er det kun 83 procent af borgerne, der føler sig trygge. Det er tal, der er dybt bekymrende!

Udrejsecenteret huser alt lige fra afviste asylansøgere til kriminelle, der er dømt til udvisning for vold, voldtægt, røveri og rekruttering til terror. Fælles for dem alle er, at de ikke hører til i Danmark og skal ud af landet hurtigst muligt. Hellere i dag end i morgen.

Derfor melder det store spørgsmål sig: Hvorfor nægter de ansvarlige ministre at gøre noget ved det enorme problem? Regeringen sidder med et politisk flertal i Folketinget og har derfor alle forudsætninger for at gøre noget ved det. Alligevel lukker de øjnene for virkeligheden og vender koldt ryggen til de mennesker og lokalsamfundet, der dagligt må bære på denne utryghed.

I Danmarksdemokraternes Ungdom har vi en klar og stålfast holdning til hele emnet om Kærshovedgård. Vi mener ganske enkelt, at vi skal have oprettet et tredje udrejsecenter uden for Danmarks grænser, hvor de udviste kriminelle og afviste asylansøgere skal opholde sig, til de tager hjem til deres hjemland. Det vil gøre, at lokalsamfundet i Bording kan få ro på, mulighed for at samle sig igen og blive et trygt og godt sted at bo i fremtiden.

Marcus Juul Grønbæk, forretningsudvalgsmedlem i Danmarksdemokraternes Ungdom

Kabelbrud

Forsvaret mener, at kabelbrud i Østersøen er en del af den moderne krigsførelse. Hvis det er så, bør man allerede nu offentliggøre, at skibe, der foretager sig dette, tilbageholdes og konfiskeres. Vi skal ikke være bange for at svare Rusland med klare forsvarsaktioner.

Christian Kjellerup Hansen, Frederiksværk

Afviste asylansøgere

Så blev vi igen vidne til symbolpolitik i statsministerens nytårstale, hvor der varsles hårdere tiltag mod kriminelle. Det lyder fint, og det er muligvis tiltrængt, dog er det »bullshit«, så længe den politiske elite holder stædigt fast i, at Danmark på alle måder skal leve op til menneskerettighedskonventioner og andre internationale konventioner.

Situationen angående nogle af vores udrejsecentre viser på uhyggelig vis, hvor grotesk en situation vi befinder os i, når vi som danske lovlydige borgere må acceptere, at udviste udlændinge med hårde domme for personfarlig kriminalitet går frit rundt blandt os. De uønskede fremmede kan ikke sendes hjem, for deres menneskerettigheder skal respekteres.

Spørgsmålet, som statsministeren burde have besvaret i sin nytårstale, er: Hvorfor er kriminelle afviste asylansøgeres menneskerettigheder vigtigere end danskernes?

Fillippa Gottlieb, Allerød

Ejendomsvurderinger

Vurdering og beskatning af ejerboliger skaber virkelig utilfredshed og frustration hos berørte borgere og vel også hos politikerne, der ikke kan få det til at virke. Det ses tydeligt blandt andet i to indlæg i Berlingske 1. januar. om emnet.

Meget jævnligt er der e-post fra først Vurderingsstyrelsen og efterfølgende fra Skattestyrelsen. Når man så ser meddelelserne, forstår man ikke, hvad der er grund til fremsendelsen. Samtidig får man at vide, at det kun er en midlertidig vurdering, og skatten bliver reguleret, når den endelige vurdering kommer (om nogensinde).

Det nuværende system er lavet ud fra princippet: »Hvorfor lave noget enkelt, hvis det kan laves kompliceret«. Landet er fyldt med kompetente mennesker, der rimeligt sikkert kan vurdere en boligs værdi og dermed skattegrundlag. Disse mennesker hedder ejendomsmæglere. Giv dem hver et antal boliger i deres nærområde. 

Det er cirka 350 boliger pr. mægler. Og hvis de skal vurderes hvert fjerde år, er det vel en overkommelig opgave, når de alligevel kører rundt og vurderer huse til salg. Det bliver mere nøjagtigt, end det er nu. Og giv dem så et passende honorar for hver vurdering. Så får personer med ens (række/klynge)huse samme vurdering, uanset om de er bygget om eller ej.

Det er jo underligt, at man skal beskattes mere, fordi man har bygget et ekstra toilet eller en swimmingpool i haven. Denne model bliver helt sikkert både billigere og mere nøjagtig end den nuværende.

Ebbe Werenberg, Vedbæk

Tag ved lære af Finland

Hvornår er NATOs røde linje overskredet, hvad angår Ruslands hybrid- og sabotageangreb på vigtig infrastruktur i NATO-landene?

Angrebene lader til at kunne fortsætte uden konsekvenser. Og dog!

Det nye medlem af NATO, Finland, viste en kontant reaktion på et brud på et elkabel i Den Finske Bugt.

De offentlige myndigheder i Finland bordede et tankskib tilhørende den russiske skyggeflåde i internationalt farvand i Den Finske Bugt.

De mistænkte skibet for at have udøvet sabotage på kablet.

Finland kan måske inspirere resten af NATO-landene til kontante reaktioner ved mistanke om sabotage og ikke blot »vende den anden kind til«.

Steffen Bjarnø Hansen, Snekkersten

Læserbreve på maks. 1.350 tegn inkl. mellemrum sendes til debat@berlingske.dk