For første gang i lang tid – hvis ikke nogensinde – vil jeg give Moderaternes Mohammad Rona ret i mindst én ting. Trepartsaftalen, som SVM-regeringen har indgået med en række partier, er historisk.
En klimaskat på landbruget i denne kaliber er aldrig set før, hvorfor aftalen med rette kan betragtes som en milepæl for Danmark. Om der ligefrem er tale om en milepæl for »hele verden«, som Mohammad Rona skrev i Berlingske 21. november, er jeg mere tvivlsom over for. I hvert fald hvis man skeler til den forsvindende lille effekt på de globale CO₂-udledninger, der tidligere har været fremme.
Men Mohammad Rona har givetvis ret i, at de lige nu må klappe i hænderne i Polen, der må forventes at få bedre vilkår i køledisken, nu hvor de danske landmænd straffes.
For det er det, de gør. Ikke ét eneste land i hele verden har indført en lignende CO₂-afgift, og det skyldes jo nok, at det er en rigtig dårlig idé. Danske landmænd kommer til at dreje nøglen om, og masser af mennesker i og omkring landbruget kommer til at miste deres arbejde. Ikke kun landmanden, men også slagteren, tømreren og smeden.
Så kan det godt være, at landbruget i form af interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer selv har været med til at forhandle aftalen, som Mohammad Rona og andre repræsentanter for regeringen – især Venstre – ynder at påpege. Men jeg har altså aldrig hørt Landbrug & Fødevarer bede om en CO₂-afgift.
I Danmarksdemokraterne har vi fra dag ét sagt, at vi aldrig kommer til at støtte indførelsen af denne CO₂-afgift, der er en krigserklæring mod landdistrikterne. Vi tror grundlæggende på gulerod frem for pisk. Vi gør, hvad vi siger, mens vi samtidig evner at tælle mandaterne – selvom Moderaterne har det med at pille ved regnestykket.
Jeg giver dog Mohammad Rona ret så langt, at trepartsaftalen er historisk. Den kommer til at ændre Danmark. Det bliver bare ikke til det bedre.
Hans Kristian Skibby, landbrugs- og fødevareordfører i Danmarksdemokraterne
Dybt rystende
En ny analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening, der viser en markant stigning i antallet af ikkevestlige indvandrere på førtidspension, er dybt rystende.
Ifølge analysen er antallet for denne befolkningsgruppe samt deres efterkommere steget med 182 procent siden 2004, hvorimod antallet af personer med dansk oprindelse er faldet med 17 procent i samme periode. 6,6 procent af danskere i den arbejdsdygtige alder modtager førtidspension, hvorimod antallet fra hovedsageligt muslimske lande varierer fra 15 til 29 procent.
I aldersgruppen fra 50 til 67 år er forskellen endnu mere markant, hvor dem med dansk oprindelse står for 11 procent, hvorimod gruppen fra Irak står for 66 procent, efterfulgt af 56 procent med libanesisk oprindelse, 55 procent fra Afghanistan og mellem 36 og 47 procent fra andre ikkevestlige lande.
Situationen virker endnu mere grotesk, når man ved, at 30 procent af alle ansøgninger om seniorpension blev afvist i 2022 mod syv procent i 2020.
I håb om at redde en synkende skude har statsminister Mette Frederiksen (S) kastet en pensionsbombe i debatten om en tidligere tilbagetrækningsalder for nedslidte. Dog har beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) behændigt afvist en undersøgelse af, hvad der viser sig at være et tag selv-bord for en bestemt befolkningsgruppe.
Robert Ellis, Birkerød
Mønsterbryderen Peter Hummelgaard
Justitsminister Peter Hummelgaard sætter fokus på vold mod børn qua en bog, han har forfattet, som udkommer om få dage.
Bogen er allerede blevet positivt omtalt i flere medier, og det er virkelig velfortjent.
Jeg vil blot fremhæve et par punkter, som måske ikke har fået så stor opmærksomhed.
Hummelgaard omtaler sin far med den despekt, som han dybest set føler for ham. Der er ingen kontakt mellem far og søn. Hummelgaards smertelige historie får liv og giver derved hans far mulighed for at se sønnens opvækst med barneøjne. De fleste forfattere skriver først om deres barndom, når den nære familie ikke længere lever. Det er stærkt gået af Peter Hummelgaard, og det har også været med blandede følelser, at han har indviet offentligheden i de traumer, han har kæmpet med/kæmper med siden barndommen.
At have blik for sin egen situation, jævnfør sætningen: vold avler vold! Alt kan forplumre opvæksten blandt andet genetik og det famøse spejl. Det kræver en jernvilje parret med bedsteforældrenes tryghed og kærlighed at blive den mønsterbryder, som Peter Hummelgaard tydeligvis er blevet.
Det er hørt før, at børn fra dysfunktionelle hjem har en kampgejst, der sender dem op på de øverste hylder. Det ændrer ikke ved, at Hummelgaards historie står særdeles stærkt og viser samtidig, at der er en vej og en plads til os alle, men der er ikke noget, som er gratis.
Tak til Peter Hummelgaard.
Irene Bjerrehuus, København
Biologiske mænd i kvindesport
Kan vi ikke én gang for alle få lukket diskussionen om transkønnede, biologiske mænds deltagelse i kvindesport, hvor fysikken er af afgørende betydning?
Jeg er ikke i tvivl om, at det må være meget traumatisk at leve med oplevelsen af, at man befinder sig i en forkert krop.
Jeg kan imidlertid ikke få øje på det rimelige i, at biologiske kvinder skal betale en del af prisen for det traume ved at lade sig udsætte for unfair konkurrence.
Niels Erik Rønn, Frederiksberg
Har du et dilemma, du gerne vil have svar på? Skriv til Berlingskes brevkasse på brevkassen@berlingske.dk
