Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Danmarks vigtigste råstof

»For at hr. og fru kakkelbord ude i provinsen kan se, hvor effektive politikerne er, lukker man rask væk uddannelser i de store byer for at åbne nogle nye uden for de såkaldt store byer,« skriver Anders Hjortshøj. Fold sammen
Læs mere
Foto: NIels Ahlmann Olesen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Uddannelse er Danmarks vigtigste råstof. Vi skal hele tiden dygtiggøre os, så vi kan klare os i den internationale udvikling. Kvalitet, omtanke og dygtighed er vores bedste aktiv. Også i fremtiden.«

Tænk sig – sådan har en socialdemokratisk statsminister sagt en gang, nærmere bestemt i 1999. Det var før, partiet blev eliteforskrækket, og der var visioner i partiets politik, som gik længere end kun lige at tækkes kernevælgernes snævre og kortsigtede interesser for at sikre sig genvalget.

Hvad gør partiet så i dag med ‘råstofferne’ på uddannelsesområdet? Jo, for at hr. og fru kakkelbord ude i provinsen kan se, hvor effektive politikerne er, lukker man rask væk uddannelser i de store byer for at åbne nogle nye uden for de såkaldt store byer – og vupti, så fik man løst strukturreformernes centraliseringsproblemer, og Jytte og Jørgen fra kakkelbordet kan glædes over, at deres by nu udover pizzeriaet, damefrisøren og OK-tanken også har fået en afdeling fra Københavns Universitet  …

Kunne fragmenteringen af universiteterne og andre uddannelsessteder mon tænkes at gå ud over den forskningsmæssige kvalitet, som sikrer, at den uddannelse, de giver de studerende, er god? Ja, selvfølgelig. Men forskere, universitetslærere og andre elitære typer er ikke kernevælgere, så pyt med det.

Kunne det tænkes, at de unge, mens de uddanner sig, gerne vil lidt væk hjemmefra, bo i nærheden af andre unge, have mulighed for at finde et relevant studiejob og i det hele taget have et godt liv under og ved siden af studiet, som de selv definerer det? Ja, det kunne det nok godt.

Men er det vigtigt for uddannelses- og forskningsministeren, som i de seneste optagelsestal fra 2020 har set, at der trods allerede ekstra oprettede uddannelsespladser uden for de større byer praktisk talt ingen er, der søger dem som første prioritet?

Nej – for det er meget få af de unge, der stemmer på hende eller hendes parti, så pyt med dem. Det vigtige for hende er – i et land hvor ingen har over to timers kørsel til en af de traditionelle uddannelsesbyer – at få smurt uddannelsessteder ud over hele landet, eller i hvert fald til de dele af provinsen, hvor man har kernevælgere, som kan klappe i hænderne. Og når de unge ikke selv vil, må vi jo tvinge dem ved at lukke og flytte eksisterende uddannelsespladser.

Ud over at sikre Jytte og Jørgens bifaldende stemmer, er det virkelig svært at se det visionære i at slække på forskningskvalitet og skabe dårligere uddannelser samt at hindre de unges fri valg. Hvad der er Danmarks vigtigste råstof i dag, er svært at sige, men kvalitet, dygtighed og omtanke synes ikke længere at være svaret.

Anders Hjortshøj, Værløse