Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Danmarks velstand skyldes ikke vores fortid som slaveholdernation

»Sandheden er, at slavehandelen og plantagedriften på De vestindiske øer i 17-18-hundredtallet kun har forøget vores bruttonationalprodukt marginalt og midlertidigt,« skriver Gunnar Biering. Her ses »Queen Mary« ved Vest Indisk Pakhus. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup

Der synes at spredes en myte blandt BLM-sympatisører og andre venstreorienterede om, at Danmarks velstand skyldes vores fortid som slaveholdernation.

Sandheden er, at slavehandelen og plantagedriften på De vestindiske øer i 17-18-hundredtallet kun har forøget vores bruttonationalprodukt marginalt og midlertidigt. Danmark-Norges handel og skibsfart generelt blomstrede i årene 1720-1801 (kaldet »den florissante periode«), fordi vi var neutrale og kunne sejle og handle frit, mens de øvrige vesteuropæiske lande ustandseligt kom i krig og generede hinandens handelsflåder. Vores sukkerproduktion i Vestindien var kun en biting, selvom priserne var gode i disse år. Schimmelmanns og andres palæer var kun delvis finansieret af slavedrift.

I 1800-tallet forværredes de dansk-vestindiske sukkerplantagers økonomi løbende og blev tabsgivende, mens Danmark og det øvrige Europa begyndte den økonomiske opgang, der har varet til i dag. Den skyldtes de teknologiske landvindinger og forbedret uddannelse, og slaveriet var for længst afskaffet.

Der har eksisteret slaveri siden oldtiden – i Grækenland, Rom og også herhjemme, her hed slaver »trælle«, og hudfarven var ikke afgørende. Slaveriet blev afskaffet i Europa med kristendommens indførelse, men det er pinligt, at det blev benyttet i kolonierne. Dog må kritikken også rettes mod »pusherne«, de arabiske slavefangere og rivaliserende afrikanske stammer, der bragte slaverne til Afrikas vestkyst og der solgte dem til europæerne.

Det værste er dog, at slaveri og slavearbejde stadig findes i visse tredjeverdenslande – nogle arabiske – og i de kommunistiske diktaturer, Kina og Nordkorea. Man bør koncentrere sig om det, der kan ændres på.

Gunnar Biering, Frederiksberg

Hans Egede og Queen Mary

To markante skikkelser fra fortiden, nu omdannet til to statuer – den ene nymalet rød og den anden helt sort fra starten. Begge placeret på markante pladser i Rigsfællesskabet. Åbenbart og desværre til stor utilfredshed hos en stor del borgere i begge lande. Men hvad med at gennemføre et bytte – Hans sejler retur til pladsen ved siden af David og Mary sættes på sin trone i Nuuk. En win-win situation for alle utilfredse borgere, endda med den krølle at Mary så kommer tættere på sit fødested, de amerikanske vestindiske øer, til evigt minde om hvor forfærdeligt kolonisterne har opført sig. Gad vide, om denne løsning kunne stoppe alt det vrøvl om racisme. Folk burde skamme sig. De aner ikke, hvad ordet betyder.

Preben O. Nilsson, København

Husk de ph.d.-studerende

Lige nu svigtes op i mod 9.000 mennesker, som har viet deres tid til at gøre verden til et bedre sted. Det er mennesker, som hver dag arbejder for ny viden og fremskridt i vores samfund. Nemlig de ph.d.-studerende.

Covid-19 har været en kæp i hjulet for deres forskning, og lige nu er mange af deres projekter ramt af forsinkelser som følge af nedlukningen. Men det er ikke en forsinkelse, som de får dispensation for. Mange af de ph.d.-studerende står derfor i en situation, hvor deres bevillinger er udløbet, og de derfor må arbejde gratis. Det sætter de studerende og deres viden i en skrøbelig position.

Hver femte ph.d.-studerende overvejer at lade være med at færdiggøre deres ph.d. grundet covid-19. Og halvdelen af de ph.d.-studerende har ikke økonomisk råderum til at forlænge deres projekter. Som samfund har vi allerede investeret i disse forskere, og det ville være et kæmpe tab, hvis vi ikke hjalp dem til at gennemføre deres projekter i lyset af de udfordringer, nedlukningerne har medført.

Forskning er grundstenen for innovation og fremskridt for vores samfund. Vi skal ikke se småt på, at Danmark er et videnssamfund. Og mange danske virksomheders succes og fremgang afhænger af, at vi investerer i de ph.d.-studerende. Et videnstab er ikke et individuelt problem, det ville være et problem for store dele af samfundet.

Jeg håber, at forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen vil tage sit ministerielle område alvorligt. At forsømme forskningen er at svigte ministerposten.

Katarina Ammitzbøll, uddannelses- og forskningsordfører for Det Konservative Folkeparti

Had og kærlighed hos V og K

I Søren Pinds gennemgang 20. juni af forholdet mellem V og K siden 1910 og frem til dags dato, er der en enkelt smutter: Svend Aukens beskrivelse af forholdet lød ikke, som Pind refererer: »et had/kærlighedsforhold, baseret på had«, men en tak mere raffineret, nemlig »Forholdet mellem Venstre og Konservative er som et had-kærlighedsforhold. Bare uden kærlighed«.

Niels-Henning Jakobsen, Hunmlebæk