Det er glædeligt, at Danmark 6. juni – efter afstemning i FNs generalforsamling – sikrede sig medlemskab af Sikkerhedsrådet fra nytår.

Men det forpligter, når regeringen har erklæret, at Danmark i Sikkerhedsrådet vil arbejde for at forsvare folkeretten og søge tidssvarende svar på trusler mod verdensfreden gennem et tættere samarbejde i og med FN.

Aktuelt er det vigtigt, at Danmark forsvarer folkeretten ved at understrege, at Israel ikke fortsat må ignorere, men tværtimod efterleve de internationale domstoles afgørelser og FNs udmeldinger.

Desuden bør Danmark tilslutte sig FNs traktat om forbud mod atomvåben, inden man indtager pladsen i Sikkerhedsrådet fra nytår. Det vil sende et vigtigt signal om, at Danmark vil møde truslen om atomkrig gennem en styrkelse af folkeretten og FN.

Konkret bør det ske ved, at Folketinget og regeringen straks efter Folketingets sommerferie tilslutter sig og ratificerer FNs traktat om forbud mod atomvåben – helst inden Danmark fra nytår indtager sin plads i sikkerhedsrådet.

FNs traktat, med forbud mod atomvåben, trådte i kraft i januar 2021, og indtil nu har 70 lande ratificeret og 93 lande underskrevet traktaten.

Traktaten forbyder udvikling, test, afprøvning, produktion, lagring, overførsel, brug eller trussel om brug af atomvåben og udfylder dermed et stort hul i folkeretten.

Faren for atomkrig ved et uheld eller som en bevidst fjendtlig handling er i dag større end under Den Kolde Krig. Med Ruslands invasion i Ukraine, Israels krig i Gaza og fra Nordkorea trues det aktuelt med brug af atomvåben.

Atommagterne råder over flere end 12.500 atomsprængladninger – nok til at ødelægge alle større byer og gøre kloden ubeboelig ved radioaktiv stråling.

Tue Magnussen, medlem af FN-forbundets freds- og konfliktløsningsudvalg, København

Hvor er de mange børn henne?

I Berlingske påstår Lyngby-Taarbæks konservative borgmester, Sofia Osmani, 11. juni, at »vi bliver flere børn og ældre«. 

Det er korrekt, at der i de kommende år bliver flere ældre i det danske samfund. Det er ganske oplagt, fordi de store og halvstore årgange, som blev født i 1940erne og 1950erne, nu går på pension, og fordi levealderen forøges. Men samtidig påstår borgmesteren, og sammen med hende også BUPL, at der kommer flere børn, der så skal i børneinstitution og senere også i skole. 

Det er en underlig påstand, som vi gennem flere år har hørt ustandselig. Men det er en forkert påstand, for fertiliteten falder, og nu fødes der i gennemsnit kun 1,5 barn pr. kvinde. Der fødes altså færre børn end tidligere, og antallet af kvinder i den fødedygtige alder formindskes også, så hvor er alle de børn henne, som både borgmester Sofia Osmani og BUPL taler om? De er der simpelthen ikke, og det må man erkende og indrette sig efter.

Mogens Nørgaard Olesen, Frederiksværk

Det socialdemokratiske dilemma

I sin tv-tale d. 11. juni udtalte Mette Frederiksen som kommentar til resultatet af EP-valget: »Jeg lytter efter med socialdemokratiske briller, men jeg lytter også efter, når det kommer til regeringen.«

Det MÅ være et problem, hvis man lytter med brillerne – medmindre det da er hørebriller. Meget af Socialdemokratiets handlemåde – ikke blot i regeringen, men også lokalt – kan måske forklares ud fra, at man tror, man hører via briller. Og måske ser via hørelsen?

Hvis man nu tog brillerne på, så målrettet på problemerne og slog ørerne ud og hørte efter, hvad der blev sagt, så kunne det være, at man kunne finde nogle af de socialdemokratiske værdier og løsninger igen.

Vejen til selverkendelse kan være lang og trang.

Jette Ingerslev, København

Danmarks næste klassiker

Så fik DR kåret Danmarks næste klassiker.

Kæmpesjovt, og virkelig dygtige unge designere.

Næste gang der tilrettelægges en ny omgang af samme, kunne det så tænkes, at deltagerne glemmer deres politiske holdninger, til efter optagelserne er afsluttet?

Således at vi som tilskuere ikke behøver at skulle tage stilling til krigen i Gaza, der i denne ombæring er blevet vist i alle afskygninger.

Før i tiden brugte vi udtrykket skæg for sig og snot for sig.

Det må DR gerne frit benytte sig af.

Helle Lorenc, Hundested

Stem hjemmefra

Jeg har ikke stemt i flere år, det blev for besværligt at komme af sted. Når det på et tidspunkt bliver muligt at stemme fra egen computer, vil jeg begynde igen. Det må kunne lade sig gøre, hvis man logger på med MitID.

Kirsten Helligsøe, Søborg