Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Dagens brev: Ansvar er noget, vi glemmer

Alt for mange skandaler skyldes politikere, som har travlt med at profilere sig selv og opfinde den dybe tallerken. De påtager sig ikke ansvaret, når beslutninger går galt.

IC4
Det skandaleramte IC4-tog er aldrig blevet en succes. Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Nu må det snart være nok! Efter at have set Berlingskes forside (23/12) om, at der nok kommer flere eftergivelser i milliardklassen, må der gøres noget. Det kan ikke være rigtigt, at der aldrig er nogen, som skal stå til ansvar, når det gælder ministre og politikere i al almindelighed. De kan åbenbart altid tørre det af på andre.

1) Hvem tog initiativ til slankning/slagtning af SKAT, og tog forskud på besparelser, hvor der ikke var nogen garanti for, at de ville blive til virkelighed?

2) Hvem implementerede nye IT-systemer uden at sørge for tilbundsgående undersøgelser af andres gode/dårlige erfaringer? Så havde man måske opdaget, at der var systemer, som virkede og måske endda var mindre kostbare.

3) Hvem bestilte/købte i sin tid IC4-tog i Italien i stedet for at købe nye tog, hvor det kunne dokumenteres, at de fungerede optimalt i andre lande?

4) Og så er der Sundhedsplatformen, dyr og fejlbehæftet.

Jeg kunne blive ved. Det værste er nok, at det næsten ikke er til at bære, at man skal høre om ældrebyrden og andre byrder, hvor der havde været milliarder at bruge af, hvis vi havde politikere, der påtog sig et ansvar og ikke hele tiden skulle profilere sig og selv opfinde den dybe tallerken.

Der er for mange i Folketinget – uden erfaring /kompetencer – fra andet end et medlemskab af en politisk (endda kun en ungdoms) organisation, og det er ikke godt nok, for det betyder, at det for mange er vigtigere at fastholde »stolen« end at gå i dialog/samarbejde, når de først har fået en plads i Tinget. I stedet for bruges der ressourcer på at indkalde til samråd om snart sagt alt.

Jeg ville ønske, at det var umuligt at stille op til folketingsvalg, før man havde nået en vis alder og havde været beskæftiget ude i det »virkelige liv«, som vi andre færdes i. Jette Wiberg Nielsen, Ballerup