Kunstig intelligens i gymnasiet

Hvis gymnasiet var en virksomhed, ville den så sige til de ansatte: Vi overvåger jer, og hvis I bruger kunstig intelligens (ai), bliver I fyret og får ikke løn næste måned?

Min datter kom hjem fra gymnasiet den anden dag og fortalte, at en masse i klassen var blevet »taget« i at bruge ai.

Min første tanke var »det er skørt. Vi er jo dinosaurer.«

En virksomhed, der ikke kommer med på ai, er sandsynligvis lukket indenfor 3-6 måneder – vil nogle fremtidsforskere nok forudsige – hvorfor er det anderledes for vores uddannelsessystem?

At udskamme elever, der bruger ai, er helt sikkert ikke vejen til at udvikle Danmarks fremtidige talenter og holde vores position som et land, der sælger innovation og viden.

Kære undervisningsminister, jeg håber, at du læser med – lige nu har vi i Danmark en mulighed for at holde vores særlige position, men det kræver øjeblikkelig omstilling og handling – mere end nogensinde.

Alle er enige om at ai er i gang med at ændre verden – det kan ikke stoppes, men det kan bruges.

Verden får brug for mennesker, der er endnu mere menneskelige, med høj emotionel intelligens – mennesker, der forstår sig selv og andre mennesker – for det kan ingen ai (i hvert fald ikke endnu) – så det er det, vi skal lære vores børn og unge i skolen. Vi skal lære dem at være kreative, for det kan ai heller ikke. Og så skal vi lære dem at bruge ai som deres bedste ven – ikke en vi fordømmer og er bange for.

Kære undervisningsminister; jeg håber virkelig, at du læste med.

Natascha Dayan, København

Stop volden mod børn

Jeg mindes ikke at have set en mere irrelevant reklame end den, der fylder en halv side i Berlingske 26. maj.

Børns Vilkår står bag annoncen, der skal henlede opmærksomheden på vold mod børn. Emnet er relevant, men at det skulle øge opmærksomheden på voldsramte børn – at lakere en enkelt negl – forekommer fuldstændigt planløst og uigennemtænkt. 

Kunne de dyre annoncekroner mon ikke anvendes bedre i forsøget på at stoppe en helt utilstedelig vold mod sagesløse børn?

Irene Bjerrehuus, København

Ulven kommer

Det berømte udsagn fra eventyret er jo underdrevet: Ulven er her allerede i indkørslen … på gårdspladsen … på skolevejen, snart på børnenes legepladser. Men bevares … det er jo kun natur.

Morten Riise-Knudsen, København

»Luksusbiler«

Frederiksberg-politiker (SF) er træt af »luksusbiler«, der optager p-pladser i byen: Hvor er respekten spørges det?

Om kort tid skal vi på Frederiksberg igen forhandle et nyt parkeringsforlig. Vi bør skelne mellem biler, der er »luksus«, og biler, der er »nødvendige« i de store byer, udtaler damen.

Men det rejser jo lige spørgsmålet:

Hvem er det, der afgør, hvad som er en luksusbil og hvad, der er en nødvendig bil?

Morten Dreyer, Dragør

Udnyt ikke kvinder i jeres udlændingespil

Jeg kommer selv fra en borgerlig familie, og på trods af politiske uenigheder har jeg lært én vigtig ting: Man skal ikke kaste med sten, når man selv bor i et glashus.

Alligevel er det præcis det, blå blok gør, når de bruger minoriteter som en politisk brik. I valgkampe tordner de imod udlændinge med argumenter om kvindehad og homofobi. Liberal Alliance skrev eksempelvis i februar, at »udlændingepolitik også bør handle om kvinders frihed i Danmark«, og flere LA-politikere har argumenteret for en form for sindelagskontrol i forbindelse med statsborgerskab. Man må derfor formode, at de mener, man skal bakke op om ligestilling for at blive en del af Danmark.

Men hvor konsekvente er de egentlig med de krav?

Ole Birk Olesen blev ikke smidt ud, da han skrev, at kvinder er »ude af stand til at bestyre magt med moderation«. Mads Strange kunne fortsat stille op efter at have argumenteret for, at kvinder ikke burde sendes i krig af hensyn til fødselsraterne. Og for nylig stillede en ungdomspolitiker op til DM i debat med budskabet om, at abort burde være skamfuldt.

Ærligt talt: Den slags udsagn kunne være sagt i 1970 uden at vække opsigt.

Alligevel fremstiller de igen og igen sexisme som et problem, der primært kommer udefra, samtidig med at lignende holdninger eksisterer i egne rækker. Hvis de virkelig gik op i ligestilling som et liberalt princip, burde de måske starte med at kigge indad.

Det samme gælder Morten Messerschmidt. Han siger, at Danmark allerede er et ligestillet samfund, men bruger samtidig voldtægtssager politisk, når gerningsmænd har udenlandsk baggrund. Problemet er bare, at seksuel vold ikke kun begås af udlændinge. Størstedelen af overgreb begås af mænd, kvinderne allerede kender – ofte hvide danske mænd.

Hvis målet virkelig var at bekæmpe voldtægt og beskytte kvinder, burde fokus være lige så stort dér. Men det er det ikke.

Derfor føles det ikke som oprigtig omsorg for kvinders rettigheder. Det føles som politisk selektivitet. Her er det et kulturproblem, hvis gerningspersonerne har en bestemt hudfarve, men det er aldrig et samfundsproblem.

Når kvinder med anden etnisk baggrund ikke er i arbejde, er det kulturens skyld. Når kvinder med dansk baggrund arbejder mindre eller tjener mindre, er det deres eget valg og ikke et tegn på noget forkert i systemet.

Så kære borgerlige: Jeg gider ikke mere af jeres udnyttelse af kvinder som argument i udlændingedebatten. Hvis I virkelig går op i ligestilling, så stil de samme krav til jer selv, som I stiller til udlændinge. Det ville jeg kalde ansvar og ordentlighed.

Mary Vej Foss, gymnasieelev

Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk