Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Crop tops: Klæd dig på til lejligheden

»Klæder skaber folk, siger man. Med god grund. Gennem tøj udviser man sin identitet, men man kan også udvise almen høflighed.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Jeff Chiu
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Crop tops og respektløshed

Crop tops handler ikke om seksualisering af børn – det er dog at tage det hele for vidt. Beklædningsdelen, synes jeg, handler om noget helt og aldeles andet. Crop tops er et omvandrende bevis for en manglende forståelse for, hvad man kan tillade sig at iføre sig i de forskellige regi.

Det vidner om, at vi som samfund er blevet så optaget af det enkelte individs frihed og selvforståelse, at vi i svinget har glemt at værne om respekten for andres arbejde. Det er manglede dannelse, for der er simpelthen bare et par »Do´s and don´ts«, som man ikke kan komme udenom.

Det er en uskreven regel i Danmark, for vi har som bekendt lov – og pligt – til at være lige den, vi vil. Men det betyder ikke, at man skal undlade respekten for det stykke arbejde, som det for eksempel er at være folkeskolelærer. Vi taler her om folk, som vier deres erhvervsliv til at uddanne Danmarks fremtid.

Klæder skaber folk, siger man. Med god grund. Gennem tøj udviser man sin identitet, men man kan også udvise almen høflighed. Man møder ikke op i badeshorts og hawaiiskjorte til sine eksamener, tager en hvid kjole på til sin venindes bryllup, eller møder i retten iført klipklapper og gårsdagens T-shirt. Det er ikke ulovligt, men man gør det bare ikke.

Alligevel er Adidas tracksuite, crop tops og hættetrøje tilsyneladende blevet almindelig acceptabelt påklædning i et uddannelsesregi. Derfor lyder min lille opsang: Hav dog en smule respekt for jeres frie uddannelse, det har taget mange års kamp at opnå den. Hilsen en lille stemme fra en stor generation, som måske tager tilværelsen lidt for sløset. Sif Madsen-Østerbye, København

Det manglende argument

Jeg har læst debatindlæg om crop tops i Berlingske, og jeg savner et argument, som jeg ikke har kunnet finde i debatten om, hvem der skal bestemme påklædningen i folkeskolen. Skoleleder Bjarne Kyneb på Firehøjeskolen i Vejle Kommune meddelte forældrene, at eleverne ikke skal gå med crop tops i skoletiden. Dette er så senere annulleret og ændret til, at dresscode på skolen skal drøftes blandt andre med skolebestyrelsen.

Hvordan der er kommunikeret på skolen, har jeg ingen viden om. Det, der falder mig for brystet, er, at der er argumenter om, at eleverne selv skal bestemme, hvad de har lyst til at have på, men bestemmer eleverne selv deres påklædning?

Min påstand er, at de unge mennesker har popidoler, som står på en scene i crop tops. Der kan også være styrende elever i klassen, der går i crop tops, og som de andre elever ser op til, eller de har så meget magt i klasserummet, at de andre elever føler sig presset til at gå klædt som dem. I virkeligheden er det kendte, sangidoler, modeindustrien og evt. enkelte elever i klassen, der styrer, hvordan eleverne går klædt.

Jeg har ikke viden om, hvad skolen har myndighed til, men for elevernes bedste mener jeg, at skolen og forældrene skal tage magten fra modeindustrien mv., da de er de bedste til at bestemme, hvad der er bedst for eleverne og deres (ud)dannelse. Modeindustrien og sangidoler vil deres eget. Vi glemmer de elever, der kan føle sig presset til at gå med bar mave. Karen Mette Sørensen, København

Fyr chefen

De sidste 20 år af min erhvervskarriere arbejdede jeg i et anerkendt lederrekrutteringsfirma. Der fik jeg virkelig øjnene op for, hvad god ledelse er.

Den vigtigste opgave en topleder i en større koncern har er at sætte det rigtige lederteam – at finde hver enkelt leders topkompetencer og placere dem der, hvor de gør størst gavn, til glæde for både den enkelte leder og for virksomheden.

En regering kan godt sammenlignes med en koncern. Statsministeren er administrerende direktør, og de øvrige ministre er divisionschefer.

Det er muligt, at Joy Mogensen, Jeppe Kofod og Trine Bramsen har nogle spidskompetencer, men desværre har Mette Frederiksen placeret dem i nogle lederroller, hvor de ikke har været til at få øje på. De er simpelthen blevet placeret i stillinger, som de ikke havde format til.

Ansvaret for dette er ene og alene statsministerens. I sådan en situation ville koncernbestyrelsen fyre en administrerende direktør med så dårlig dømmekraft. Vælgerne er regeringens »bestyrelse«, så lad os fyre den »administrerende direktør« ved næste folketingsvalg. Anna Dawids, København

Den største risiko

Kære Melissa Aura Ploug-Riber. Du bliver i et interview i Berlingske citeret for, at du ikke har lyst til at lade dig vaccinere, fordi det kunne medføre, at du så måske ikke ville være i stand til at være der for dine børn i fremtiden. Ja, det er klart en skræmmende tanke, som alle vi forældre vel har haft fra tid til anden. Men har du tænkt på, at hvis du ikke lader dig vaccinere, og risikerer du at bliver smittet af covid-19 og måske dø af det eller få grimme følgevirkninger? Hvilken risiko er størst? Det spørgsmål synes jeg, du bør stille dig selv – og i oplysningens navn burde journalisten da også have gjort det.
Lulu Tøpholm, Holte