Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Corona og forhøjet blodtryk

Som hjertelæge vil jeg anbefale, at vi så længe, der vaccineres, måler blodtrykket, skriver Peter Schnohr. Fold sammen
Læs mere
Foto: Signe Goldmann
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Da covid-19 kom over os forrige år, blev de  fleste politikere verden over grebet af panik og gav sig selv nye og uhørt vidtgående beføjelser,« skrev overlæge Inger Ros 6. januar i Berlingske.

Corona er ikke mere alvorlig end influenza, men der er skabt panik, angst og frygt til skade for mange. Jeg er enig med hende. Hvorfor er det gået så galt? Panik, angst og milliarder af kroner har haft betydning. Sverige lukkede kun lidt ned, og alligevel har over 50 lande en større coronadødelighed end Sverige.

Når man betænker, at den almindelige, årlige influenza og coronaen stort set er lige farlige, må vi konstatere, at coronabekæmpelsen er skudt langt over målet, hvis vi skal tænke på folkesundheden, hvor dødeligheden for begge sygdomme bot er under én procent.

Det kan nævnes, at der årligt dør omkring 60.000 danskere eller 160 om dagen. Som hjertelæge vil jeg anbefale, at vi så længe, der vaccineres, måler blodtrykket. 600.000 danskere  har forhøjet blodtryk, og 300.000 ved det ikke. Forhøjet blodtryk kan som første symptom være en blodprop i hjernen med lammelser (12.500 årlige tilfælde) elle en blodprop i hjertet (17.000). Blodtryksmåling vil mindst halvere blodpropperne, og det vil forbedre folkesundheden væsentligt. Peter Schnohr, dr.med., København

Gasprisens himmelflugt

Gasprisen i dagens Danmark er gået helt amok. Se lige min regning fra januar 2021 kontra regningen fra januar 2022:

Pris  for 223m3, 2021 –  515 kr. Pris for 240m3, 2022 –  3.274 kr. For én måned, ja, du læste rigtigt, det er vanvittigt.

Hvordan skal en almindelig familie kunne klare det? Susanne Rishede, Lejre

Naturgas og kernekraft

EU-Kommissionen har blåstemplet naturgas og kernekraft som bæredygtige energikilder.

Stor opstandelse, som afslører en afgrundsdyb uvidenhed hos visse politikerne. Læs: Dan Jørgensen.

Det anslås, at 300.000 EU-borgere årligt må lade livet på grund af partikelforurening. Naturgas udleder næsten ingen partikler ved afbrænding og kun cirka 60 procent så meget CO₂ som de øvrige brændsler, herunder halm og biogas. En ganske klar forbedring af miljøet.

Men det er, som om at sondringen mellem partikelforurening og klimagasser ikke rigtigt er forstået i den almindelige klima- og miljødebat. CO₂ giver ganske rigtigt klimaproblemer, men ingen direkte forurening.

Heldigvis har kommissionen fattet, at vi, indtil vi har teknologien til en CO₂-fri stabil og billig energiproduktion, er nødt til at bruge naturgas som det mindste af flere onder. Vi kan ikke forlade os på vedvarende energi alene, desværre. Det viser de voldsomme prisstigninger på energi med al tydelighed. Energi fra sol og vind er for ustabil og mangler back up-løsninger.

Kernekraft har været dømt ude i Danmark siden 1980erne. Også her kender uvidenheden og i især fordommene ingen grænser.

Det er farligt, det er for dyrt, det tager for lang tid at bygge. Farligt? WHO anslår, at cirka 4.000 mennesker gennem årene og i tiden, der kommer, har måttet eller vil lade livet som følge af Tjernobyl-ulykken. Lidt over én procent af dem, som årligt dør som følge af partikelforurening fra fossile brændstoffer.

Ser man på prisen, kunne man jo undersøge de planer, som for eksempel danske Seaborg Technologies har. Planer, hvor kraftværkerne er nede i containerstørrelse. Det kunne jo være, at andre end vindmølleproducenterne har gode ideer.

Det er lige før, at man får mistanke om beskyttelse af danske aktører på energiområdet, når energi- og klimaministeren kommer med den samme automatreaktion, hver gang talen falder på kernekraft.

Sammen med sol og vind kan vi med kernekraft nå et neutralt CO₂-regnskab i løbet 15-20 år. Måske ligger der ligefrem et nyt eksporteventyr og venter. Niels Schmidt, Søborg

Vaccine til børn

I Berlingske 9/1 læser vi om superspredningen på Færøerne, og Gunhild Helmsdal forklarer, at de tre vaccinestik beskytter mod alvorlig sygdom og død, men ikke mod smitte.

Når vaccinen ikke beskytter mod smitte og dermed videresmitte, så bortfalder ethvert argument for at vaccinere børn. Claus Hancke, Virum