Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Corona-kommission må se på mænds overdødelighed

»En corona-kommission bør kortlægge årsagerne til, at mænd dør dobbelt så hyppigt som kvinder af virusset,« mener Lars H. Nielsen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Mænds overdødelighed af coronavirus

Berlingskes Line Tolstrup Holm skriver 6. april, at »coronavirus er – også i Danmark – en »mandeinfluenza. Ifølge Statens Serum Institut er knap dobbelt så mange danske mænd som kvinder syge. De spæde internationale analyser af smittens udbredelse viser, at sygdommen er mere dødelig for mænd.«

Ja, mon ikke. De kønsopdelte tal for Danmark viser frem til i dag, at der er døde dobbelt så mange mænd som kvinder af Corona. 61 kvinder og 118 mænd pr. 5. april 2020. Samme billede i Kina. Line Tolstrup Holm skriver, at her er overdødeligheden også på knap 50 pct.

En corona-kommission bør kortlægge årsagerne til, at mænd dør dobbelt så hyppigt som kvinder af virussen. Kommissionen bør også udstikke sigtelinjerne for en vision for en sundhedspolitik, som hæver mænds sundhed over de næste 50 år. Mænd er af mange årsager dårligere til at passe på helbreddet sammenlignet med kvinder. Men mandens norm om at tåle smerte og klare sig selv er også en barriere, som sundhedssystemet ikke er toptunet til at overvinde.

En visionær kommission må vende tingene om, så sundhedssystemet udvikler sig på en måde, så mænd oplever, at systemet er indbydende at opsøge og blive behandlet i.

Lars H. Nielsen, aktiv i Mænds Mødesteder og medlem af Forum for Mænds Sundhed.

Sløjf også skatterne, Mette F.

Ved pressemødet mandag aften opfordrede vores landsmoder udlejere af ejendomme til at undlade at opkræve husleje med den begrundelse, at lejere/erhverv skulle hjælpes gennem krisen. Dette er da også et meget sympatisk socialdemokratisk forslag.

For at hjælpe udlejere gennem krisen vil jeg tillade mig at foreslå, at kommunerne undlader at opkræve ejendomsskat, så længe krisen eksisterer. Endvidere vil jeg foreslå, at ejendomsskatten for øvrige bygningsejere/private ligeledes ikke opkræves. Mange har mistet deres job, og flere fyringer kan forventes. Ved at udskyde eller helt at afskaffe ejendomsskatten kan kommunerne udvise samfundssind og dermed bidrage til at hjælpe os alle gennem krisen.

Når vi er i gang, kunne man også forestille sig, at forsyningsselskaberne for fjernvarme, el og gas bidrog på samme måde.

Henning Kobbernagel, 2300 København S

Lige groft nok sagt

Så er Hans Hauge igen ude med riven i Groft sagt 7. april på en arrogant og nedladende facon. For godt et år siden hånede han projektet kultur på recept, og nu får musikkens indflydelse på hjernen en med krabasken.

Det er velkendt, at musik kan udløse negative reaktioner, men langt hyppigere har musik en positiv indflydelse. Således har videnskabelige undersøgelser påvist, at musik stimulerer dannelse og frigivelse af specielt dopamin (belønningsstof), oxytocin (kærlighedshormon), som udskilles ved amning, seksuel aktivitet samt i forbindelse med kor-eller fællessang. Signalstoffet serotonin, som har stor betydning for ens humør, øges også i forbindelse med musiklytning. Musik anvendes desuden ofte med positivt resultat til smertelindring samt i forbindelse med opvågning efter narkose.

Groft sagt skal selvsagt være grov, men vel næppe baseret på manglende kendskab til evidensbaserede videnskabelige fakta.

Peder Gersdorff Korsgaard, pens. læge, Odense

Varig flokimmunitet?

Nu tales der meget om flokimmunitet over for covid-19 opnået enten ved infektion eller senere ved vaccination. Men der er ingen fokus på, om en eventuel flokimmunitet her og nu er en varig immunitet. Det ved vi først om nogle år, da det kommer an på, hvor meget virussen forandrer sig over tid. Influenzavirus ændrer sig eksempelvis en del, og derfor fremstilles der hvert år en vaccine, som svarer til årets forventede virusformer. Man kan ikke som barn blive vaccineret én gang for alle for influenza på samme måde, som man kan for fx. mæslinger.

Hos virksomheden deCode genetics i Reykjavik har man set, at coronavirus muterer (dvs. ændrer sig genetisk) meget. Det kunne give en vis sandsynlighed for, at vi har en virus, man skal vaccineres for jævnligt. Dette burde indgå i den givne information.

Om et par år vil vi kunne teste individer, der har været smittet i denne første bølge for at se, om de stadig har antistoffer i blodet, og om disse kan neutralisere/uskadeliggøre den til den tid dominerende form af virus. Indtil da må vi have en strategi for, hvordan vi kan være agtpågivende og beskytte de mest sårbare i alle aldre.

Suzanne Ekelund, pensioneret biokemiker, 2610 Rødovre