Eksperter siger, at en CO₂-afgift på landbrug vil øge prisen på dansk oksekød. Det behøver ikke at blive et problem. I mit lokale supermarked har jeg set hakket oksekød fra Tyskland, Østrig og Irland. Det fremgår, at dyrene er født, opdrættet og slagtet i oprindelseslandet, men kødet hakket i Danmark.

Højere priser på danskfremstillede produkter vil betyde større efterspørgsel på importerede fødevarer transporteret herop med CO₂-udledning til følge.

Hernede i grænselandet vil det øge mit og andre danskeres indkøb syd for grænsen, hvor syv procent moms på fødevarer er ulejligheden værd. Også her er mere CO₂-udledning resultatet.

For nylig kostede en liter langtidsholdbar letmælk 0,95 euro, lidt over syv danske kroner, den sælges i 12-stykpakker.

De dybfrosne wienerschnitzler i det tyske supermarked kommer fra Østrig, selvfølgelig. Med hensyn til dyrevelfærd går jeg ud fra, at grisen har haft det godt nok, og det er nok for mig.

I det tyske supermarked kan man købe skiveskåret Havarti- og Esrom-ost, ifølge emballagen en Dänische Käsespezialität og ifølge varedeklarationen produceret i Düsseldorf! Prisen er, hvad der svarer til cirka 17 kroner for 200 gram. Man forhandler også et smørbart produkt kaldet Sødergården – stavet med danske bogstaver, men fremstillet i Hamborg.

Så danske fødevarers gode omdømme kan godt spille en rolle, men ikke på den måde, som nogle forventer.

Jeg glæder mig over, at EUs principper om fri bevægelighed over den åbne grænse virker. Sådan må det være i et frihandelsområde. Således er mine brilleglas produceret i Portugal; bragt herop med CO₂-udslip i halen.

Mens grænsen var lukket under coronakrisen, lå gågaden i Tønder øde hen på hverdage. Man regner med, at cirka 60 procent af omsætningen kommer fra kunder fra den tyske side. Med hensyn til varige forbrugsgoder er Tønder nærmeste større handelsby for små landsbyer syd for grænsen. Det er også grænsehandel, der går den anden vej, når man taler om Danmarks tab på grænsehandlen.

Ove Christiansen, Løgumkloster