Ifølge The Washington Post har ChatGPT for første gang oplevet et fald i brugere – en nedgang på næsten ti procent. Som forsker og underviser med fokus på ai, har jeg et bud på hvorfor.

Og ja, det kan også være pga. skoleferien, men jeg tror, at vi står ved en skillevej, der kræver en dybere samtale om ais fremtid og dens betydning for vores samfund.

Det bliver stadig mere tydeligt for mig, at der er fundamentale misforståelser om ChatGPTs evner. Det er et sprogværktøj med et næsten grænseløst transformativt potentiale, og hvad nogle kalder disruption – i alle sektorer. Dens værdi ligger i at forstørre, forbedre og muliggøre din faglighed, dine ideer og dit produkt.

ChatGPT er som en seriøs benzinindsprøjtning direkte i motoren, men du skal altså selv køre bilen. Og du skal vide, hvad ai kan bruges til, før du kan få det fulde udbytte. Derfor kommer ai-revolutionen til at bygge på dobbelt viden; viden om et bestemt felt, emne eller branche og viden om ai. Det er dén kobling, der giver reel værdi.

Fra mine igangværende bestræbelser på at integrere ai i undervisningen på Københavns Universitet kan jeg se, at det fulde potentiale af ai-teknologier som ChatGPT ikke ligger i faktatjek og »produktion«, men i »forvandling«. Ai er ikke en Google-maskine. Ais transformative effekt bygger ikke på dens evner til at besvare faktuelle spørgsmål eller kopiere eksamensopgaver. Det kræver tværtimod hårdt arbejde og solid faglighed at høste frugterne af ai.

Gad vide, om faldet i brugere er første skridt til at skille fårene fra bukkene? Det vil kun tiden vise, men jeg vover pelsen og forudser en ny æra, hvor ai ikke længere er et hypet legetøj, men en dynamo for forandring og nyskabelse.

Mark Friis Hau, ph.d., postdoc forsker ved Sociologisk Institut FAOS, Københavns Universitet

Dansk Landbrug og den grønne omstilling

Hvornår kommer Dansk Landbrug som helhed med en plan for hvordan, de vil bidrage til den grønne omstilling? Jeg synes, at vi mangler en række forslag til, hvad der kan og skal gøres.

Svaret er altid: Hvis vi i landbruget skal reducere i vores produktion, så vil produktionen bare blive overtaget af andre lande.

Nu er det hele jo ikke sort og hvidt. Med alle de dygtige lobbyister, som Dansk Landbrug altid har brugt, så må hele organisationen jo efterhånden forstå, at de også skal levere på den grønne omstilling. Ikke mindst har partiet Venstre talt meget om magtfuldkommenhed. Jeg vil tillade mig at udtale følgende: Hvis der er nogen i dette land, der altid har spillet magtfuldkommen, så er det Dansk Landbrug.

Hvordan kan det være, at det altid lykkes for Dansk Landbrug at sno sig uden om problemerne?

Hvis industrien havde den samme holdning, så ville vi være meget dårligt stillet i Danmark.

Birte Roll Brandt, Hørsholm

Berlingskes forringelse

Den seneste omlægning af den daglige Berlingske er en stærkt begrædelig fejltagelse. Vi er mange, der dagligt har brugt erhvervssektionens oplysninger om aktiekurser, valutakurser og råvarepriser til at få et hurtigt overblik over indikatorerne for konjunkturudvikling og de generelle temperaturer i samfundsøkonomien. Og mens jeg har gjort det, har min kone kunnet fornøje sig med AOK, herunder kryds og tværs, radio- og tv-programmer etc.

Alt dette er nu væk. Hvad har vi fået i stedet? Absolut intet. Pladsmangel kan ikke have været et argument. Tænk, hvad man kunne have fået af konkret information i stedet for de ubegribeligt store billeder, der for eksempel 12. juli fylder på erhvervssektionens forside og side otte til ni samt den næstsidste side.

Berlingske er blevet et markant dårligere produkt.

Steffen, Andersen, København

Sverige i NATO

Man kunne godt fornemme danske politikeres lettelse, da sultanen i Istanbul endelig godkendte Sveriges indtræden i NATO.

Nu kan Danmark så gemme sig i læ af et stærkt svensk forsvar og stadig påstå, at vi lever op til to procent-kravet, selvom målet først bliver nået ved hjælp af kreativ bogføring samt indregning af vort løbende bidrag til Ukraine.

Det er skamfuldt, at Danmark stadig er så fodslæbende og langsom om at indfri de løfter, som blev afgivet ved NATO-mødet i Wales i 2014.

Ingen partier kan frasige sig ansvaret.

Skam jer.

Jesper Fischer, Bagsværd

Få borgerlige råd fra Tom Jensen

I nyhedsbrevet »Borgerlingske« giver ansv. chefredaktør Tom Jensen hver uge sit bud på, hvad borgerlige danskere med fordel kan interessere sig for lige nu.

Jeg giver hermed tilladelse til, at Berlingske sender mig nyhedsbreve. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Berlingske Medias nyhedsbreve kan indeholde invitationer til arrangementer, tilbud på abonnementer og annoncer fra tredjeparter. Dine oplysninger kan blive delt med tredjepart. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter, og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke.