Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Byg en slusebro fra Nordsjælland til Odsherred

Hundested og Rørvig bør forbindes med en slusebro i stedet for en færgeforbindelse, mener Mogens Nørgaard Olesen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Dennis Lehmann

Så har vi igen haft kraftig nordenvind og store vandmasser er presset ind i Isefjord og Roskilde Fjord. Flere steder stod vandet meget højt, og der var overhængende fare for omfattende oversvømmelser med store skader på huse og andre faste anlæg, herunder veje. I kraft af de stadigt mere åbenbare klimaforandringer, som vi er vidne til, herunder voldsomt vejr, vil vi hvert eneste år være truet af oversvømmelser i fjordområderne, også i de østjyske fjorde.

Problemerne har man kendt til i hvert fald siden stormen Bodils hærgen i 2013, og nogle steder er der opført diger, men en permanent løsning har man desværre ikke kunnet tage beslutning om at gennemføre. For Isefjords og Roskilde Fjords vedkommende er løsningen ganske nærliggende: Byg en bro til både bil- og togtrafik mellem Hundested og Rørvig og monter drejelige sluseporte, udformet som halvcylindre, mellem alle bropillerne efter nogenlunde samme system som på »Thames Barrier«, der kan lukke Themsen lige øst for Greenwich. En sådan trafik- og sluseforbindelse kaldes en slusebro. Ved stormflod lukker man de drejelige sluser, så vandet fra Kattegat ikke kan trænge ind i fjordområdet, og ellers står sluseportene åbne, så vand og skibe kan passere den faste forbindelse helt frit ligesom i dag.

Desuden vil man ved opførelsen få skabt en markant forbedring af infrastrukturen mellem Nordsjælland og Odsherred. Både Halsnæs og Odsherred, som nu ender i ingenting, vil blive en trafikal enhed med store muligheder for vækst og øget bevægelighed. Derfor vil også en passende afgift for passage af slusebroen kunne betale anlægs- og vedligeholdelsesomkostningerne efter samme system, som man anvender på Storebælts- og Øresundsforbindelserne. Det er værd at bemærke, at man både får en trafikal gevinst og en klimagevinst. Derfor skal vi straks i gang med at opføre dette nødvendige anlæg.

Den overordnede projektering er allerede udarbejdet. Det er blot politikerne, der skal tage sig sammen. Mogens  Nørgaard Olesen, Frederiksværk

Andre regler for ekstreme muslimer

I mere end 15 år har Kirstine Sinclair været Danmarks fremmeste Hizb ut-Tahrir-apologet – senest udtrykt i Berlingske 10. januar. År efter år har Sinclair understreget, at Hizb ut-Tahrir ikke er farlige, men bare har en hård retorik. Om Hizb ut-Tahrir på løbesedler har opfordret til at dræbe jøder, hvorend man end finder dem, har truet Danmark med terrorangreb, truet danske soldater med at blive dræbt eller om organisationens moske Masjid al-Faruq har lagt hus til en imam, der direkte har opfordret til mord på jøder, så har Sinclair stået klar til at forsvare og bagatellisere organisationen.

Personligt er jeg blevet fuldstændig immun over for Sinclairs tirader. En organisation, der igen og igen opfordrer til mord, vold og terror, bør i sagens natur ikke være lovlig i Danmark. Og ender Monzer Abdullah til marts med at blive dømt for opfordring til drab på jøder, så må og skal regeringen ganske enkelt tage skridt til at få lukket Hizb ut-Tahrir én gang for alle. En organisation, der igen og igen opfordrede til drab på muslimer, var blevet lukket for længst i Danmark, men åbenbart gælder der andre regler for ekstreme muslimer og deres trusler mod danskere med jødisk eller kristen baggrund. Kenneth Kristensen Berth, MF (DF), medlem af Indfødsretsudvalget

Tolkegebyret er dyrt og farligt

I juli sidste år genindførte regeringen tolkegebyret, hvilket betyder, at man selv skal betale for en tolk i sundhedsvæsenet, hvis man har boet i Danmark i mere end tre år. Et halvt år efter melder de danske regioner, som ellers står for opkrævningen af tolkegebyret, at der er tale om en underskudsforretning, ikke mindst på grund af de administrative omkostninger.

Danske politikere, som har vedtaget loven om tolkegebyr, forsvarer dog ordningen. Således mener sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V), at tolkegebyret stadig er en god forretning, der hælder penge i statskassen. Socialdemokratiets sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen støtter også loven med henvisning til, at formålet med tolkegebyret ikke er at skabe forbedringer i sundhedsvæsenet, men at skabe forbedringer af integrationen af folk, der kommer udefra.

De ovennævnte politikeres hensigter med tolkegebyret er dyre, kortsigtede, diskriminerende og sundhedsskadelige. Sagen er, at tolkegebyret koster skatteborgerne meget mere end det indbringer, når man tænker på alle de ressourcer, samfundet skal bruge på at udbrede fejlbehandlinger og helbredskomplikationer, som vil opstå på grund af mangelfuld og fejlbehæftet kommunikation. Desuden er det både usmageligt og udansk at løse integrationsproblemer ved at opretholde en ulige adgang til sundhedsvæsenet, når det i værste fald kan koste menneskeliv. Det er i det hele taget ubegribeligt, at nogen vil gå så langt for at forsvare en symbolpolitik, som decideret kan være farlig. Elvir Pelešević, tolk, København N