Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Brug digital alderskontrol for at undgå salg af alkohol til mindreårige

»I dag er de butiksansatte alene om at skulle håndhæve salgsaldersgrænser. Det er en stor opgave, og når de butiksansatte samtidig beretter om pres og kritik fra kunder, er det vanskeligt at sikre en optimal kontrol.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Eis
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Brug digital alderskontrol

På Christiansborg er der et bredt politisk ønske om bedre håndhævelse af salgsaldersgrænserne. Derfor appellerer vi til, at det nye folketing vil indføre digital alderskontrol, fordi det kan forebygge, at unge køber varer, der er underlagt en salgsaldersgrænse. Brug af digitale værktøjer harmonerer med, at Danmark er et af verdens mest digitaliserede lande, og vi bør naturligvis gribe de digitale muligheder, der kan beskytte vores børn og unge.

I dag er de butiksansatte alene om at skulle håndhæve salgsaldersgrænser. Det er en stor opgave, og når de butiksansatte samtidig beretter om pres og kritik fra kunder, er det vanskeligt at sikre en optimal kontrol. Den virkelighed afspejles i adskillige undersøgelser, som alle konkluderer, at det lykkes for en stor andel af unge at købe alkohol og andre produkter, som de ikke er gamle nok til at måtte købe.

Udfordringen med den nuværende håndhævelse af salgsaldersgrænserne kan digital alderskontrol bidrage til at løse – også ved e-handel. Digital alderskontrol kan ske automatisk, når forbrugeren gennemfører sin betaling, hvad enten det er med kort eller telefon ved terminalen: Stregkoden på varen fortæller, hvis varen er underlagt en salgsaldersgrænse, og såfremt forbrugeren ikke er gammel nok til at købe varen, bliver betalingen automatisk afvist.

Fordele ved digital alderskontrol er en effektiv og hurtig kontrol, samtidig med at den butiksansatte beskyttes mod pres og kritik fra kunder. Som en ekstra bonus aflastes Sikkerhedsstyrelsen og får mulighed for at målrette sine ressourcer bedre. Kun 12 procent af betalinger i butikker sker med kontanter, og faldet i brugen af kontanter er især drevet af de unge, da de foretrækker digitale og mobile løsninger til betalinger. Unges brug af kontanter sker så sjældent, at det i sig selv vil vække mistanke, hvis unge betaler for alkohol med kontanter. Men hvis unge, mod forventning, alligevel ønsker at betale for alkohol med kontanter, skal kassemedarbejderen bede om ID, akkurat som det er tilfældet i dag. Camilla Rathcke, formand for Lægeforeningen. Jesper Fisker, adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse, Claus Bøgelund, vicedirektør i De Samvirkende Købmænd, Jesper Lundberg, formand for Nærbutikkernes Landsforening, Mette Høgh, formand for HK Handel, Leif Nielsen, branchedirektør i Dansk Industri og Nick Hækkerup, direktør i Bryggeriforeningen

Den dybe tallerken er opfundet

I Berlingske 21. november er der en alarmerende artikel om at »Læger kræver plan mod overfyldte skadestuer« og det anføres, at »crowding«, der opstår når efterspørgslen på akutte ydelse overstiger kapaciteten, skaber lange ventetider og øget dødelighed blandt akut syge. Det tilføjes, at Sundhedsstyrelsen også er begyndt at inddrage udtrykket i sine analyser af akutområdet.

For at undgå at Sundhedsstyrelsen og visse regioner endnu engang vil til at opfinde den dybe tallerken, kan de blot læse kapitel 16 i bogen »Fremtidens Hospital«, der udkom i 2014, og som er en detailleret afrapportering af Odense Universitets Hospitals (OUH) fysiske og faglige dimensionering af den Fælles Akut Modtagelse (FAM) baseret på et relativ få antal generiske, akutte patientflow. Denne tilgang til FAM har været grundlaget for at FAM på OUH siden 2012 har fungeret eksemplarisk og standardsættende, og bør uden problemer kunne anvendes på akutmodtagelser i andre Regioner. Søren Holm, Professor emeritus i Afdelingsbaseret Hospitalsmanagent, SDU

Det personlige valg

Tak til Aminata Amanda Corr for i en kommentar i Berlingske 19. november at fremhæve det personlige valg i debatten om fodbold-VM i Qatar. Chefredaktør Tom Jensen gør desværre det modsatte, når han i samme avis afslutter sin kommentar med frikendelse af individet: »Det er FIFA og Qatar, der skal kritiseres.« Han blander, som det ofte sker i denne debat, det personlige valg og offentlighed sammen. Men livet handler ikke kun om (at udtrykke sig over for/at skabe forandring hos) andre. Det handler også om at kunne være i stue med sig selv. Om hvad man gør, når ingen kigger. Der er desværre en tendens til, at dette bliver overset i mange sammenhænge, men ikke mindst Berlingske bør kæmpe for mere fokus på den personlige moral. Ellers vil der i sidste ende slet ikke være noget at kæmpe for. Klaus B. Møller, Vanløse