Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Bramsen bør fyres

Det er helt på sin plads at fyre forsvarsminister Trine Bramsen, mener Kasper Hagemann. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Også socialdemokraterne Ritt Bjerregaard og Karl Hjortnæs forsøger at komme Trine Bramsen til undsætning, idet de mener, at det er uretfærdigt af Berlingske at ville fyre Bramsen, fordi hun har en stribe dårlige sager.

Trine Bramsen bør fyres, alene fordi hun går mere op i spin, selvforherligelse og dårlige undskyldninger for egne fejl end i at passe sit arbejde som forsvarsminister.

Kasper Hagemann, Kirke Hyllinge

Dø skal vi – men hvordan?

Ældrepolitik og sundhed er ifølge Epinion de to så absolut vigtigste emner i valgkampen. Det tror jeg på, når jeg indenfor få dage i Berlingske ser debatten mellem sundhedsordførerne fra Venstre og Socialdemokratiet, helsides annonce fra en patientforening og senest Lægeforeningens Formand i en stor kronik.

Alle indlæg debatterer nærhospitaler, sektorproblemer, psykiatri, behandling af kroniske sygdomme, ulighed og forebyggelse – hvilket alt sammen er relevant og vigtigt. Indimellem står der lidt om, at man skal huske de svageste, men det virker lidt som en slags pligtsætning. Ingen debatterer, hvordan vi kan gøre det bedre overfor de allersvageste, nemlig de alvorligt syge og døende.

Dette til trods for at statsrevisorerne for cirka et år siden kritiserede, at patienter med livstruende sygdomme ikke har tilstrækkelig adgang til en lindrende behandling (palliation). Det er dokumenteret, at der er en skævhed i tilbud om lindrende behandling, at patienter med mange sygdomme ikke bliver eller først for sent bliver tilbudt lindrende behandling, og det til trods for at vi ved, at de i samme omfang som patienter med kræft oplever smerter, angst, depression, og åndenød. Det er sørgeligt.

Det er et paradoks, at ingen ved, hvad de kommer til at fejle, men alle ved, at de kommer til at dø. Alligevel er der fokus på forebyggelse og behandling af sygdom i et omfang, så man forledes til at tro, at man kan forhindre døden, mens det at lindre patienter med uhelbredelig sygdom og forberede pårørende på, at de vil blive efterladte, ikke får opmærksomhed.

Det er trist, for vi har den viden, der skal til for at gøre det meget bedre. Skulle vi ikke bruge den viden konstruktivt, kære politikere?

Thomas Ibsen, Søllerød

Sødsuppesnak

Når man hører rapporterne fra henholdsvis DR og TV 2 vedrørende de tre danske islamistiske kvinder, der er hentet hjem fra Syrien med deres i alt 14 børn, så fremstilles det som om, at det er synd for kvinderne, at de er blevet varetægtsfængslet og derved adskilt fra deres børn.

En høflig reminder til journalisterne: Disse kvinder har selv valgt at rejse til Syrien og tilslutte sig til Islamisk Stat og dermed blåstemplet terror og vold af værste grad. En mere kritisk tone og afstandtagen vil klæde begge kanaler.

Rikke Andersen, København

Udfordring for folkeskolen

I de seneste år er antal af børn og unge, som har behov for specialtilbud, steget kraftigt.

Det udfordrer vore folkeskoler og vore specialtilbud.

Som formand for Skole- og Børneudvalget i Greve Kommune ser jeg måske ikke den samme stigning i behov for specialtilbud som på landsgennemsnittet.

Alligevel bruger Greve Kommune i dag omkostninger svarende til at drive tre folkeskoler, og det er i en kommune med ni folkeskoler.

Tiden er kommet til, at vi politisk stiller os spørgsmålet, hvorfor stiger behovet så meget i disse tider?

I Greve har man i budgettet for 2022 afsat midler til at have en fast person, som skal se på specialtilbud og folkeskolerne. Desuden er der taget politisk initiativ til af at få analyseret, hvordan vi kan sætte ind og vende udviklingen, og vi forsøger at finde de langsigtede holdbare løsninger og ikke kun her og nu-lappeløsninger.

Når stigningen har taget så meget fart de sidste år, må vi også spørger os selv, om vores folkeskoler mangler struktur og faste rammer, som giver børnene ro og genkendelighed i hverdagen. Eller er det samfundets indretning, hvor forældrenes forventninger sætter pres på behovet for specialtilbud?

Løsningen skal ikke være bare at sende flere penge, men at løse den gordiske knude på børneområdet, så flest mulige børn og unge får en god og indholdsrig hverdag, hvor det at have en diagnose bliver en minoritet

Claus Jensen, byrådsmedlem (V), formand for Skole- og Børneudvalget i Greve Kommune