Borgmester synger falsk 

Morgensang i skolerne har længe været en rodfæstet borgerlig værdi, så rodfæstet at Dansk Folkeparti i 2020 foreslog at gøre det til lov, at dagen skulle starte med en sang på de danske folkeskoler. De Konservative bakkede op om ideen, men mente, at det skulle være op til kommunerne selv at bestemme dette. 

Som borger i Rudersdal Kommune, må man derfor undre sig over, at borgmester Ann-Sofie Orth (K) ikke kunne finde melodien, da viceborgmester Jens Kloppenborg (V) netop foreslog at gøre morgensang obligatorisk på kommunens skoler. I stedet kom hun med en sang fra de varme lande, eller rettere den socialistiske, kulturrelativistiske lejr om at eleverne nok på den ene eller måde i kommunens musikskoler skal få lært de danske sange at kende. Forholder det sig sådan, at borgmesteren i Rudersdal ikke er enig med sine partifæller på Christiansborg, eller er hendes værdier ganske enkelt pantsat hos de værdirelativistiske partier, der holder hende siddende på borgmesterstolen?

Peter L. Borresen, Vedbæk 

Anstændig politik for os cyklister

Ja, jeg fik morgenteen galt i halsen, da Aminata Amanda Corr mener, at der ikke skal være flere cyklister i København. Som københavner glæder jeg mig netop over, at der endelig er en anstændig politik for os cyklister: Oprettelse af cykelgader, tydelig blå afmærkning i vanskelige kryds, flere cykelstativer og så videre. Men det ærgrer mig, at byen nu er ved at kvæles i kæmpe SUVer, som oftest kun med en eller to personer i bilen. Pladsen for de bløde trafikanter indskrænkes mere og mere. Tilmed er der nu flere bilister, der fræser igennem byen med over 60 km i timen.

Vivi Søeborg, København

Pyrolyse er en dårlig klimaløsning

Berlingskes artikel om pyrolyse 7. oktober forbigår det nok vigtigste aspekt ved pyrolyse: Halmen, som bruges til pyrolyse, kunne anvendes i et varmeværk med langt større klimanytte. Alternativet at pløje halmen ned er en stråmand fra pyrolyse-lobbyen, herunder kilderne til faktaboksen.

Halm og biomasse dannes i årets løb gennem fotosyntese og binding af atmosfærens CO₂. Ved pyrolyse af halm bindes noget af halmens kulstof i biokul. Hvis halmen i stedet anvendes i et varmeværk, vil den erstatte en større mængde kulstof i fossile brændsler, som kan forblive i undergrunden.

Vi har regnet på dette i andre artikler. En hvedemark yder cirka 5 ton halm per hektar per år. Det svarer til otte ton CO₂ og kan erstatte fire til otte ton fossilt CO₂, afhængigt af om det er naturgas, fuelolie eller kul som erstattes.

På landsplan 4,5-8,5 millioner ton CO₂ om året, hvis al halm anvendtes til brændsel, noget af det via biogas. Langt mere end for pyrolyse, hvor to millioner ton CO₂ om året nævnes. Hvad er bedst, at gemme kul i dansk agerjord eller en større mængde fossilt kulstof i undergrunden? Selvfølgelig det sidste. Andre råvarer end halm til pyrolyse har andre problemer, for eksempel spildevandsslam.

Levetiden af biokul er reelt usikker. Det bliver i artiklen til hundredvis af år, i faktaboksen til stort set uendelig. Det er ikke redeligt. Og det hele forudsætter rigeligt med grøn el. Hvornår får vi det med stigende elforbrug og langsom udbygning?

Pyrolyse er en dårlig klimaløsning sammenlignet med brug af halm som energikilde. Og så kan man spare investeringer for ti milliarder skattekroner.

Frans W. Langkilde, Stege, og Erik Arvin, Birkerød

Rane Willerslev og sandsynlighedsbegrebet

Berlingske bringer 13. oktober et interview med Rane Willerslev. Denne mand anses for at være en højlærd videnskabsmand, og interviewet handler om, hvorvidt der er et liv efter døden. Som videnskabsmand bør man ikke udtale sig om et liv efter døden, men det gør Rane Willerslev alligevel: »Sandsynligheden for at der er noget (efter døden) er mindst lige så høj, som at der ikke er.« 

Dette viser, at hans påstand er helt vilkårlig, og at den derfor også kan vendes om, så der skulle være lige stor sandsynlighed for noget efter døden som det modsatte. Altså påstås det, at sandsynligheden er 50 procent for begge hændelser. Rane Willerslev har et stort problem med elementær sandsynlighedsregning. Hvis man benytter hans begreb om sandsynlighed, er sandsynligheden for at slå en sekser med en terning altid 50 procent, for enten får man en sekser, eller også gør man det ikke. Om døden kan Rane Willerslev have den opfattelse, som han synes bedst om, men sandsynlighedsregning bør han holde sig fra.

Mogens Nørgaard Olesen, Frederiksværk

Har du et dilemma, du gerne vil have svar på? Skriv til Berlingskes brevkasse på brevkassen@berlingske.dk