Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Borgerlige politikere burde være tilhængere af Anker Jørgensens økonomiske politik

»Jeg har aldrig helt forstået, hvorfor borgerlige politikere ikke kunne lide Anker Jørgensens økonomiske politik.« Her giver Poul Schlüter (K) og Anker Jørgensen (S) hinanden hånden efter kommunalvalget i 1978. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bent K. Rasmussen

Det lader til, at det er lykkedes Anker Jørgensen at få en række højreorienterede politikere op i det røde felt. Godt klaret af Anker, eftersom han var været død i tre år.

Først var det Sofie Carsten Nielsen (R), der sammenlignede Mette Frederiksens (S) forslag om tidlig tilbagetrækning for nedslidte med økonomisk politik som den, Anker Jørgensen førte, og fik dermed sagt, at det ikke var noget, Det Radikale Venstre ville være med til (Berlingske 20.03.19). Dette blev straks grebet af finansminister Kristian Jensen (V), der mente, at det var helt forkert af Anker Jørgensen at mindske arbejdsudbuddet (Politiken 22.03.19).

Jeg har aldrig helt forstået, hvorfor borgerlige politikere ikke kunne lide Anker Jørgensens økonomiske politik. Anker Jørgensen genoprettede dansk konkurrenceevne i årene efter Anden Oliekrise (1979). Det kostede både lønnedgang og arbejdsløshed, men det var nødvendigt for at fjerne det store underskud i samhandelen med udlandet.

Jeg kan heller ikke forstå, hvordan krisepolitik kan være relevant at diskutere i dag. Både den radikale ordfører og finansministeren ved da godt, at vi i dag har store overskud på samhandelen med udlandet og samtidig et faldende arbejdsudbud pga. aldringen af befolkningen. Helt omvendt af 1970erne, hvor arbejdsudbuddet steg hurtigere, end beskæftigelsen kunne nå at følge med, mens stigende oliepriser drænede landet for fremmed valuta.

Naturligvis skal man ikke føre Anker Jørgensens krisepolitik i dag. Man fører krisepolitik i krisetider. Balder Asmussen, lektor i historie, samfundsfag og international økonomi, cand.mag., ph.d., Vissenbjerg

Det er for billigt, Kasper Støvring

Hov! Hvad var det dog, Kasper Støvring skrev i Berlingske fredag? »Ungarns regering fordømmes, men EU-regimet er langt mindre demokratisk.« Hvad mener han? Ønsker han, at EU skal være en føderation med en forfatning, regering og parlament som en nationalstat? Nej, det ønsker han jo netop ikke. Det ønsker Danmark og de fleste andre demokratiske medlemsstater heller ikke. Hvorfor så bebrejde Unionen, at den ikke er som en nationalstat. Det er et gammelt trick, som den inkarnerede EF- og EU-modstander Jens Peter Bonde og den såkaldte Folkebevægelse excellerede i: At bebrejde den Europæiske Union, at den ikke er som en nationalstat, skønt de selv ville bekæmpe en europæisk nationalstat med næb og kløer. Det trick er for billigt, Kasper Støvring! Bertel Haarder (V), fhv. minister

Løssluppen nyt

Under den kolde krig overgik russiske videnskabsmænd hinanden. Kræftens gåde blev løst og andre usædvanlige opfindelser blev spredt via nyhedsmidler i en fart, som var de ført af en sputnik. Alle epokegørende nyheder havde det til fælles, at de forsvandt lige så hurtigt som de kom -  seriøsiteten taget i betragtning. Meningen var naturligvis at slå tilbage på, hvad Ronald Reagan kaldte »Ondskabens imperium«. Midlet var en effektiv propagandamaskine. Verden har ændret sig, men denne form for demagogi og fjollenyt forbliver uforandret.

Her flere årtier senere har nye stater taget over, hvor de gamle slap. Saudi-Arabien har pralet med at have den laveste hyppighed i verden af ulykker ført af kvindelige bilister. Man skal dog lige huske, at mange religiøse arabiske prædikanter med stor alvor mener, at de har videnskabelige beviser for, at kvinder ikke er egnet til at føre bil pga. den forstyrrende effekt af deres livmoder. Endnu er ingen fundet værdig til en nobelpris. Den menneskelige hukommelse, viden og humor udfordres til stadighed. Holger Overgaard Andersen, Vedbæk

Tag skatteadministrationen fra staten

I 2005 fik Lars Løkke Rasmussen (V) centraliseret administrationen af skat fra kommunerne til staten. Kommunerne, der havde kendskab til de lokale forhold, administrerede skat effektivt. Siden har staten, der ikke har kendskab til de lokale forhold, administreret skat ineffektivt med store fejl og tab for samfundet.

Hvorfor finder vi os stadig i statens inkompetente behandling af skatteadministrationen ? Er det ikke snart på tide at fratage staten administrationen af skat og føre administrationen af skat tilbage til kommunerne? Er det ikke snart på tide at bryde årtiers centralisering og vende udviklingen i lokal retning? Der er i høj grad brug for, at vi i dag tager skat fra staten og fører skat tilbage til kommunerne! Niels Erik Søndergård, Odense SV