Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Du kan indsende forslag til debatindlæg på debat@berlingske.dk.

Borgerlige medier jagter Dansk Folkeparti

Formand for Dansk Folkeparti, Kristian Thulesen-Dahl. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger

Som daglig læser af tre liberale borgerlige medier, har det undret mig, hvor hyppigt medierne skriver negativt om Dansk Folkeparti, som derfor ofte - alene - må stå for skud for regeringens indvandrerpolitik.

Helt sikkert har DF hovedansvaret for de store ændringer i dansk indvandrerpolitik, men at borgerlige medier overdrevent skyder på DF, synes at være en bevidst generel strategi fra medierne.

Samtidig har samme borgerlige medier kun i begrænset omfang beskrevet og afdækket de store samfundsmæssige forskelle i bevarelsen af danske værdier, som blå blok har gennemført - i modsætning til, hvad danskerne kan forvente af en S-regering støttet af de Radikale og Enhedslisten.

Borgerlige medier som bl.a. Berlingske og Jyllands-Posten har desværre haft succes med deres DF-fokus, da DF formodentlig mister halvdelen af deres stemmer fra sidste valg, stemmer hvor langt de fleste går til rød blok - og ikke til blå blok, som nogen i medierne måske har forventet.

Dansk Folkepartis stemmer har imidlertid været et helt afgørende politisk fundament for de sidste fem borgerlige regeringer. Nu har borgerlige mediers overdrevne fokus på DF sendt stemmerne og regeringsmagten tilbage til Socialdemokratiet. Torben Bach Sørensen, Grenaa

Hvorfor skal Nordhavn snydes?

En succesfuld cykelby skaber man bl.a. ved at anlægge gode genveje for cyklister og fodgængere. Hvorfor skal beboerne i Københavns nye bykvarter Nordhavn ikke nyde godt af de mange fordele, der er ved at sikre genveje for cyklister og fodgængere? Hvorfor skal de belastes med genveje for bilister og omveje for cyklister og fodgængere?

Der må være nogen, der glemte at tage bæredygtighedsbrillen på, da Transportministeriet og Vejdirektoratets forslag til anlægslov for Nordhavnstunnelen skulle skrives – et forslag, som netop har været i høring.

København er ikke blevet en succesfuld cykelby, fordi det er rart at cykle, men fordi bilen ikke pr. definition er det attraktive transportvalg på kortere distancer. Det er ofte mere attraktivt at gå og cykle.

Det er visionært og vejen frem at gøre aktive og bæredygtige transportvalg oplagte og attraktive. Ikke bare i Nordhavn, men i hele landet. Hvor er det ærgerligt, at forslaget ikke er mere visionært. Især når tal fra Københavns Kommune viser, at der er en positiv samfundsøkonomisk gevinst på 4,80 kr. for hver ny kilometer, der bliver cyklet. Men for hver ny kilometer, der bliver kørt i bil, koster det samfundet 5,28 kr. Klaus Bondam, direktør i Cyklistforbundet

Stopprøver er vejen frem

Regeringen har indført stopprøve ved overgangen fra 0. til 1. klasse. Hensigten er at sikre, at børnene kan klare sig rent sprogligt. Med mine erfaringer fra studietiden i USA kan jeg kun bifalde dette initiativ, da jeg er af den overbevisning, at sproget er nøglen til al indlæring, uanset emne.

Det er dog ikke sådan, at det kun er børnene, der skal testes. Når man tænker på de uanede ressourcer, der gemmer sig i voksne migranter, bør regeringen overveje at indføre voksenprøver efter amerikansk mønster, idet man derved kan opnå kendskab til erhvervserfaring og sproglige færdigheder.

Nu er det sådan, at modstandere af testen argumenterer, at hvis man dumper til prøven, kan det volde psykisk skade, som senere fører til traumer. Her mener jeg, at det er endnu værre, hvis eleven gennem hele sin skoletid bliver mobbet på grund af manglende sprogkundskaber. Jeg baserer dette synspunkt på den viden, jeg har fra min tid i USA, hvor jeg var fremmedarbejder.

Da jeg i sin tid besluttede, at jeg ville læse på Quincy College, blev jeg nødt til at gennemføre »Test of English as a Foreign Language« (TOEFL). Denne prøve er obligatorisk og har alene til formål at teste elevens sprogkundskaber. Herudover var det sådan, at før jeg kunne studere på college, skulle jeg bestå »Michigan English Placement Test« (MEPT) med en score på minimum 61 point. I betragtning af, at man betaler for at gå på college i USA, kan det virke forbløffende, at man ikke bare kan begynde undervisningen, men rationalet er, at det er rent tidsspilde for både lærer og elev, hvis sproget er et problem.

For at komme ind på college skal man have bestået highschool, men her har amerikanerne også en hensigtsmæssig løsning. Det er sådan, at man kan opnå et »Graduate Equivalent Diploma« (GED), som måler, om man har den viden, som forventes af kommende studenter. Klarer man denne prøve, bliver man optaget på college, og hvis ikke, henvises man til relevante kurser.

Konklusionen er derfor, at stopprøven er en god ting, hvis den administreres rigtigt, fordi man hermed sikrer, at både børn og voksne lærer det danske sprog. Men dette er ikke nok i sig selv. Vil man af med parallelsamfundene, bør der tilbydes relevante prøver og kurser sådan, at migranterne (børn og voksne) på sigt kan placeres i jobs, der modsvarer deres kvalifikationer. Ove Pygh Wilche, Store Heddinge