De kraftigt stigende priser på boliger i København skyldes i stadig højere omfang, at far og mor finansierer børnenes første bolig. I min store klientmasse, cirka 500 A/B-foreninger med cirka 15.000 andelsboliger, er de svar, som jeg modtager, at mere end 90 procent af alle førstegangskøbere ikke kan opnå finansiering hos de største banker.

I stedet henvender børnene sig til deres forældre, der i hovedstaden ofte har store opsparinger og gerne finansierer børnene.

En nyere uddannet person med ph.d.-grad med en nettoindkomst på kroner 28.000 om måneden og en kontant opsparing på 350.000 fik således bankens afslag på at finansiere et andelsbevis på 1,2 millioner i andelskrone for en toværelses på Vesterbro med en boligydelse på kroner 5.000/md. Banken ville end ikke forklare årsagen til afslaget, eller hvad der skulle til for at give en kreditbevilling.

Jeg anbefalede enten forældrefinansiering eller at søge lykken hos andre banker. Mit råd bar frugt. Den unge køber opnåede sin finansiering hos en mindre provinsbank, der gerne ville finansiere købet af andelsbeviset. Men alle andre går enten slukørede fra banken eller hjem til far og mor.

Lars Wismann, direktør, ejendomsmægler og valuar, København

Lad ikke Krøyers hus på Østerbro forfalde

i 1897 fik kunstnerparret Peder Severin Krøyer og hustru Marie Krøyer en vinterbolig på Bergensgade 10, Østerbro, tegnet af arkitekten Ulrik Plesner.

Boligen blev et samlingssted for kunstnere, malere, musikere og komponister fra både ind- og udland, mæcenen Heinrich Hirschsprung kom der også. Det var en frodig tid, der dog endte med Krøyers skilsmisse i 1905. Huset har blandt andet været anvendt til kontorer siden.

Seneste salg var i 2021 til en privat investor, som ville have det til sig selv. Investor må have glemt at flytte ind, huset forfalder, og man skal ikke gå for tæt på, da man risikerer at få en gesims i hovedet.

Det gør mig ondt, hver gang jeg går forbi, at iagttage dette forfald af en smuk bygning med så fornem en dansk kulturhistorie. I bedste fald har investor ingen plan, i værste kan jeg forstille mig en nyt højhus, når boligen er nedrivningsparat.

Er det helt umuligt at redde denne kulturperle?

Kirsten Abelskov, København

Opklarende olympisk oplysning

Afviklingen af de olympiske lege i Paris nærmer sig, og begivenheden betegnes ofte fejlagtigt som en olympiade.

Sammenblandingen af olympiske lege og olympiade viser, hvor svært det kan være at forstå og anvende selv et af de mest grundlæggende begreber inden for kulturhistorie og sport.

En olympiade betegner den fireårige periode, der går mellem afviklingen af to olympiske lege.

Torben Riis, Klampenborg

Overvismanden tager fejl

Overvismand Carl-Johan Dalgaard tager fejl i et interview i Berlingske 23. juli. Handel fremmer ikke fredsviljen hos diktatorer, for diktatorer er ligeglade med generel handel og deres befolkningers afsavn ved mindsket handel. Diktatorer er kun interesserede i magt og dermed blandt andet den elektronik, der kan fremme magt. Den skaffer de sig gerne gennem at omgå diverse sanktioner.

Sanktioner er der nok af skruppelløse mennesker i de sanktionerende lande, som er klar til at bryde, således at russerne i øjeblikket ingen mangel har på vestlig teknologi.

Derfor har Mette Frederiksen ret; vi skal i Vesten blive mest muligt selvforsynende og indskrænke handlen med vore fjender, det vil sige primært Rusland, Kina, Iran og de mellemøstlige diktatorer. En sådan indskrænkning vil ikke alene skade vore fjender, men også gavne klimaet, som man jo er så bekymret for.

Salig Huntington havde ret, da han skrev om civilisationernes sammenstød!

Niels B. Larsen, Randers

Spar på papir og sværte, Berlingske

Mange af Berlingskes daglige avisudgaver svælger ofte i store billeder. Hensigten er åbenbart, at artikler skal fylde hele sider.

Dette medfører tit billeder, der er unødvendigt store i forhold til det indhold, som de bringer. Et grelt eksempel er hovedavisen lørdag 20. juli, som er på 40 sider.

Denne udgave kunne med lethed bringes otte sider ned ved at ombryde siderne med mindre billeder. Nogle billeder egner sig overhovedet ikke til at være blæst så stort op, og enkelte kunne undværes. I mange andre udgaver af avisen kunne fire sider skæres (reklamesider indgår ikke i mine betragtninger).

Tænk, hvor meget papir og tryksværte der kunne spares ved ikke at bringe de overdimensionerede billeder og dermed gøre avisens indhold mere tiltalende og seriøst.

Niels Paul Christiansen, Nivå