Boliglån og børnefamilier
Finans Danmark foreslår at lempe kravene til belåning af bolig, så for eksempel førstegangskøbere kan bruge »fremtidige indtægter« i budgetlægningen.
Overbelåning på boligmarkedet var kimen til finanskrisen i 2008. I dag er prisniveauet fra lige før finanskrisen for længst passeret på vej mod nye højder.
I gamle dage var det primært Nationalbanken, der styrede pengemængden i samfundet; i dag er det primært kommercielle banker, der styrer pengemængden, og denne øges i høj grad via boligbelåning som katalysator, der i mine øjne gennem en lang årrække har haft karakter af et pyramidespil, da mange ejerboliger i den høje prisklasse for en stor andels vedkommende er baseret på långivning, der reelt ikke er tænkt tilbagebetalt, men alene holdes »kørende«, inden en ny køber overtager gældsforpligtelserne med nye lån etc.
Fertilitetsraten i Danmark er faldende og vil alt andet lige give en forskydning i udbud og efterspørgsel med faldende priser til følge.
Det eneste, der kan modvirke et befolkningsfald, er immigration til Danmark. Og selvom det sker, er det absolut ikke givet, at immigranter vil have finansielle muskler til at understøtte boligmarkedet på sigt.
I fald Finans Danmarks forslag om at give lån på baggrund af »fremtidige indtægter« skal vedtages, bør der knyttes en betingelse til forslaget: At banker/realkreditinstitutter alene kan kræve deres låneengagement indfriet med den pantsikkerhed, de har i fast ejendom, ved eventuel misligholdelse, og dermed fratages retten til at forfølge en personlig gældshæftelse, efter en ejerbolig er bortsolgt.
De professionelle låneaktører i finanssektoren bør pålægges et større ansvar for deres kommercielle dispositioner, så børnefamilier i fremtiden ikke lades i stikken ved en eventuel boligboble, der brister.
Brian Bang, Hou
Tre nedslag
Tre nedslag i Mette Frederiksens tid som statsminister:
Man lover os mindre bureaukrati og administration, men der er ansat 17.000 flere personer i den offentlige administration under Mette Frederiksen.
Man lover mindre indvandring, men indvandringen fra Mellemøsten, Pakistan og Nordafrika er næsten fordoblet under Mette Frederiksen.
Man taler ofte og varmt om behovet for tidlig pension, men pensionsalderen stiger nu til 70 år og kan måske endda forventes at stige yderligere.
Med andre ord: Mange løfter og intentioner, men udviklingen går bare i den stik modsatte retning.
Søren Revsbæk, Næstved
En mere nuanceret virkelighed
Helle Brandt tegner et meget sort-hvidt billede i sit debatindlæg om ventetider i Familieretshuset. Men virkeligheden er ikke så enkel.
I Familieretshuset er vores vigtigste opgave at sikre barnets trivsel. Når forældre er uenige om samvær, bopæl eller forældremyndighed, og de beder om vores hjælp, sørger vi altid for at inddrage barnets perspektiv.
Netop børnenes stemme er en hjørnesten i den familieretlige reform, og en evaluering fra VIVE viser, at vi i høj grad er lykkedes med netop det. Børn har i dag langt større indflydelse på deres eget liv, og det er vi stolte af.
Men hvad med ventetiderne, som Helle Brandt skriver om? Ja, faktisk er det ikke ventetider, men sagsbehandlingstider, hvor der sker noget undervejs.
Og selvom en sag selvfølgelig også ligger stille noget af tiden, er situationen i dag en helt anden end i årene 2019 til 2021, hvor begrænsede ressourcer havde ført til store bunker af sager, der lå stille.
I dag, seks år efter den familieretlige reform, inddrager vi ikke alene børnene bedre, vi er også blevet meget bedre til at se på den enkelte families behov. For mange forældre betyder det, at vi hjælper dem med telefonisk rådgivning, allerede før de sender en ansøgning, så de slipper for at blive en sag i Familieretshuset.
Det betyder, at de familier, vi rent faktisk møder i dag, ofte står i mere komplekse situationer. Det kan kræve konfliktmægling, særlige samværsordninger eller helt andre løsninger, der skal prøves af – og det tager naturligvis længere tid. Ikke fordi vi er blevet langsommere, men fordi de mindre komplicerede sager i dag ofte bliver håndteret telefonisk og ikke tæller med i de gennemsnitlige sagsbehandlingstider.
Det er ikke det samme som at sige, at lange sagsbehandlingstider ikke er et problem, og at de ikke nogle gange skyldes, at sagerne står i kø hos os. Tid er altid en afgørende faktor i en sårbar situation, og en for lang sagsbehandlingstid kan forværre konflikter for både børn og forældre. Derfor arbejder vi hele tiden på at blive bedre – og hurtigere – til at hjælpe inden for de rammer, vi har. Men vi er altså i en helt anden situation end i 2019-2021.
Så, Helle Brandt: Vi deler din ambition om at hjælpe familier bedst muligt, også når det er svært.
Andreas Berggreen, vicedirektør, Børn og forældreansvar, Familieretshuset
Hvor skal indvandrerne bo?
Som beboer på vestegnen ser man, at der overalt skyder nye boligkvarterer op med grimme boligkasser i alle mulige størrelser.
Man kan ikke lade være med at tænke på, hvem der skal bo der – ja vi bliver jo ikke flere danskere, så det må vel være alle de nye indvandrere, der kommer til landet.
Hvis vestegnens kommuner synes, at det er et problem med den nye, store indvandring, kan de vel lade være med at bygge alle disse nye lejligheder, og så bliver nordegnen vel nødt til at bygge, og det er vel rimeligt, da det er dem, der ønsker indvandringen.
Karen-Margrethe Madsen, Glostrup
Læserbreve på maks. 1.350 tegn inkl. mellemrum sendes til debat@berlingske.dk
