Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Børn har ret til et digitalt liv

»Børn sidder ofte i en gruppe, når de er online.« Fold sammen
Læs mere
Foto: ANTHONY ANEX

Forleden blussede debatten om børns digitale liv atter op med Magnus Heunickes forslag om at lade Sundhedsstyrelsen udfærdige nationale retningslinjer for skærmbrug. En svær øvelse, for der findes ikke et »one size fits all«. En væsentlig pointe er, at regler om børns digitale aktiviteter er skrevet af voksne, der bruger deres eget digitale liv som grundlag for spilleregler for deres børn. Og det er helt skævt.

Voksne sondrer nemlig typisk mellem det digitale liv, med computer, mobilsamtaler og underholdning på sociale medier, og det fysiske liv, hvor vi køber ind eller er på besøg hos venner. Men børn adskiller det ikke på samme måde. Deres venskaber og leg online og offline smelter i høj grad sammen.

Børn sidder ofte i en gruppe, når de er online, og griner af en sjov video sammen, hvor voksne sidder for sig selv. Og børn bruger ikke kun YouTube og Instagram til underholdning, men også til research om, hvordan man laver øreringe, eller hvordan statsministeren ser ud. Og mens man spiller computerspil, taler man med kammeraterne om skole og venner. Det digitale bliver brugt til meget forskelligt – derfor giver det ikke mening at skabe ét sæt regler for alle.

Men selvom anbefalinger er svære at udforme på et generelt niveau, skal vi ikke opgive at gøre det. Det kræver bare, at anbefalingerne tager afsæt i både viden og etiske fordringer om, at børn har ret til både deltagelse og beskyttelse på nettet.

Deltagelse handler om andet end retten til at se ti afsnit af yndlingsserien i streg eller at spille Fortnite i fire timer. Det handler om børnenes adgang til platforme, hvor man kan lege, kommunikere og finde sin stemme. Beskyttelse kan ikke løses med et filter eller en minutangivelse. Beskyttelse handler i høj grad om, at voksne interesserer sig for, hvad børn bruger de digitale platforme til, så de har en forstående voksen, de kan henvende sig til og søge hjælp hos, hvis det går galt.

Det er den viden og de præmisser, vi skal skabe gode digitale retningslinjer på baggrund af. Og det vil være en hjælp til alle – både voksne og børn. Stine Liv Johansen, medieforsker og formand for Medierådet for børn og unge, og Jon Kristian Lange, seniorrådgiver omkring børns digitale liv i Red Barnet

Hvad bliver næste træk?

Fantastisk, at vi i Danmark fik en vandflyver - noget af et vidunder. Den gør livet noget lettere for mange mennesker, der skal bevæge sig mellem Aarhus og København. Vi, der ikke arbejder i Aarhus, kan glæde os over synet af det skønne, lille fly dagligt, når den passerer Lyngby- og Furesøområdet. Sure naboer har forsøgt at klage over støjen. Det er de tilsyneladende ikke kommet igennem med. Lyden fra den er langt mindre end fra de små fly og helikoptere, der passerer vores område, men den får os gerne ud for bare at beundre den.

I Berlingske torsdag 21. november kan man læse, at naboerne så forsøger sig med lugten af diesel. Det er langt væk - både lugten og den lille vandflyver - fra hvor klagerne bor. Gad vide, hvad deres næste træk bliver? Hanne Hollensen, Virum

En forfærdelig helle under København

Er du den typiske passager i et offentligt transportmiddel, hvor stort set alle rejsende sidder med bøjet hoved og kigger ned på deres telefon? Så pas på med at køre med den nye Cityring. Her risikerer du, at passagererne muligvis får øjenkontakt med hinanden, og hvad der er værre - folk taler med hinanden.

Jeg forklarer: folk åbner deres mund og siger ord til andre i toget, oven i købet ved at kigge på hinanden. Tænk, at en mor taler med sit barn i et tog, det sker ikke hver dag!  Men det er snart forbi, for heldigvis arbejdes der på højtryk med at ødelægge denne dårlige vane. Når fuld mobildækning omsider er installeret i togene langt nede under København, er vi fri for disse irriterende samtaler og igen kan hellige os vores små skærme. Gud ske lov! Ronald Bullock, Hvidovre

Farvel til krydsords-præmier

Mon ikke mange abonnenter af Berlingske er skuffet over, at avisen ikke længere har økonomi eller resurser til at udpege fem vindere af krydsord om ugen og sende et gavekort på 250 kr. til dem? Krydsordene er relativt svære og løses antagelig af ældre abonnenter, som ser en sport i at løse opgaverne og indsende dem til avisen. Denne forringede service er nok medvirkende årsag til, at flere ældre og trofaste kunder alvorligt vil overveje, om det efterhånden dyre abonnement er værd at fortsætte fremover. En anden spareøvelse kunne i stedet være at undlade de alenlange lister over gudstjenester og præster hver uge. Ikke mange læsere har gavn af denne service at dømme efter antallet af kunder i landets kirker. Hans-Esben Laursen, Farum