Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Bivirkninger ved AstraZeneca

»Medicin er altså grundlæggende forbundet med en vis risiko, men det er det jo også for eksempel at køre i bil. Så det er nok ikke et hak farligere at blive vaccineret med AstraZeneca end meget andet, vi er udsat for i tilværelsen,« skriver Bent Bagger-Sørensen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger

Jeg blev nysgerrig og kiggede på indlægssedlerne til den medicin, vi har stående i medicinskabet. De havde alle en kategori for meget sjældne bivirkninger, der forekommer hos færre end 1 ud af 10.000 patienter. Altså en hyppighed svarende til op til 50 personer ud af en befolkning på fem mio. Her er, hvad jeg kom frem til:

For Ibuprofen (smertestillende) står der i indlægssedlen: Tegn på hjernehindebetændelse, hjertebanken, hjertesvigt, hjerteanfald.

For Panodil (smertestillende) står der: Pludseligt hududslæt, åndedrætsbesvær og besvimelse. Kan være livsfarligt. Ring 112.

For Zarator (kolesterolsænkende svarende til Atorvastatin) står der: Unormal nedbrydning af musklerne går ikke altid væk, efter at De er stoppet med at tage atorvastatin, og det kan være livstruende og medføre nyreproblemer.

For Marevan (anvendes til forebyggelse og behandling af blodpropper) står der: Kolesterolansamling i blodet, som kan give blodpropper. Kontakt straks læge eller skadestue. Ring evt. 112.

Så medicin er altså grundlæggende forbundet med en vis risiko, men det er det jo også for eksempel at køre i bil. Så det er nok ikke et hak farligere at blive vaccineret med AstraZeneca end meget andet, vi er udsat for i tilværelsen. Så hold dog op med spalte op og spalte ned at »male fanden på væggen«, og lad os se at komme videre.

Bent Bagger-Sørensen, Helsinge

Sommertid – tak for det!

Hvor er det dejligt nu at stå op ved 7-tiden til en allerede lys dag og se frem til, at man i aften kan nyde lyset lige til ved 20-tiden, når solen går ned.

Henning Jensen, Roskilde

DR Kultur

Med DRs lancering af Minisjang for de allermindste holder man fanen højt på tv for børn og unge. For det er de gode til. Sammen med Ramasjang, Ultra og DR3 er nu fire ud af seks DR-kanaler målrettet alderssegmentet 0-20 år. Men nu har man vist nået den naturlige nedre grænse for, hvor unge seere der findes. Så tillad mig at komme med et tip til næste gang DR leder efter en ny målgruppe:

Vi, der ikke har hjemmeboende børn, ser faktisk også tv. Man kunne for eksempel genoplive DR K. Kulturkanalen blev prompte slagtet endnu inden besparelserne var effektueret. Nu er statsmilliarderne tilbage i DRs kasser, så måske kan mediemastodonten kaste lidt krummer ud til os kulturhungrende +50ere?

Henrik Størner, Vanløse

DFs hykleri

Det er 20 år siden, at forfatteren Jan Sonnergaard blev citeret i Politiken for at sige, at truslen mod dansk kultur er, »at vi lader sådan nogle landsforrædere som Mogens Camre og Pia Kjærsgaard udtale sig så kategorisk.« Sonnergaard blev som bekendt frikendt, men Pia Kjærsgaard var ikke sen til at moralisere over forfatterens sprogbrug. Hun sagde således: »Dommeren mener åbenbart, at det er fint med en politisk debat på et niveau, hvor man bruger skældsord om hinanden. Jeg mener, det forringer og forrår den demokratiske debat« til Berlingske.

Her 20 år senere bruger DF akkurat samme ord om de danske statsborgere (herunder uskyldige børn – medmindre DF vil udvide deres »arvesynds-terminologi«), der sidder i de syriske fangelejre. Har DF patent på ordet »landsforræder«?

DF har altid selv haft en meget hård tone, men er ret ofte selv blevet forarget, når andre har brugt den hårde tone imod dem. Det er næppe landsforræderi at have det sådan. Næh. Det kaldes vist hykleri.

Michael Pedersen, Vejen

Forskelsbehandling i danske folkeskoler

I min folkeskoletid har matematik aldrig været mit favoritfag, faktisk er jeg talblind.

Igennem 7.-9. klasse var vi en otte-ni stykker, der var under det normale gennemsnit, men du tænker nok, at vi fik ekstra hjælp, ligesom ordblinde gør.

Men nej, kun et par måneder før de afsluttende eksamener i 9. klasse fik vi tilbud om ekstra matematik to gange om ugen efter skoletid. Misforstå mig ikke, for jeg er lykkelig over at vi ENDELIG fik hjælp, men var det ikke en lille smule for sent?

I dag er jeg stadig bagud i forhold til matematik og tror, at det kunne have ændret en del, hvis jeg havde fået hjælp tidligere.

Jeg er ikke ude på at få medlidenhed eller lange ud efter ordblinde, men mere efter skolerne.

De fleste skoler laver forskellige test, når man kommer i 7. klasse for at se ens færdigheder i matematik og dansk. Når man tydeligt kan se, at en elev kan have svært ved en forholdsvis nem opgave i matematik, så skal de reagere på det på samme måde, som de gør med elever, der er bagud i dansk.

Det burde være et krav på læreruddannelsen at lære om talblindhed, og hvordan man spotter det, lige nu kan man tage det som et valgfag, det er bare ikke godt nok.

Nicklas Langer, Bestyrelsesmedlem DSU Odense