Når man vandrer på vor smukke Strandvej fra Helsingør til Hellerup, flyder i adstadigt tempo en karavane af biler med oftest kun én bilist. Mødetiden er tit enten kl. 8 eller kl. 9.
En vågen journalist og fotograf fra Berlingske kunne tage et par billeder og gøre opmærksom på dette antigrønne ressourcespild i en forklarende artikel.
Man kan samle rejsende op på belejlige steder, der ikke generer trafikken, eksempelvis busstoppesteder, når der ikke holder en bus. Det ville hurtigt kunne reducere antallet af biler med en fjerdedel. Der spares benzin og forurening – godt for miljøet og tid. Således vil trafikken blive lettet og skabe tidsgevinster i favør for alle bilister.
Alternativet er kystbanetoget, hvis omdømme på tidspræcision, tilgængelighed samt ledige siddepladser er lidet ønskværdigt. Valget er ikke svært at bestemme sig for.
Holger Overgaard Andersen, Vedbæk
Hvorfor denne misinformation om Israel?
Det er forkert, når Kristian Mouritzen i Berlingskes leder 15. marts påstår, at den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, er »uden for domstolenes rækkevidde, fordi han er beskyttet af immunitet«.
Netanyahu er anklaget for korruption i tre retssager, som i øjeblikket verserer i det israelske retssystem. Hvis han dømmes skyldig, må han tage sin straf.
Mouritzens bekymring over de seneste lovforslag, som, hvis vedtaget, vil svække den israelske højesterets uafhængighed, er berettiget. Men ingen af forslagene vil skaffe Netanyahu immunitet, som det for eksempel er tilfældet for den franske præsident.
Det er også misvisende, når Mouritzen afviser, at Israel skulle være Mellemøstens eneste demokrati med argumentet, at »Tunesien har været i stand til at holde frie valg, og Libanon fungerer også relativt godt som demokrati.«
Frie valg gør bestemt ikke et demokrati. Tunesien er i The Economists Democracy Index kategoriseret som et »hybridregime« med en score på 5,51 ud af 10. Endelig ligger Tunesien slet ikke i Mellemøsten.
Libanon er endnu længere fra at være et demokrati. Landet, hvor et shiamuslimsk parti har sin egen hær, som kan indlede krige med et naboland efter forgodtbefindende, er for tiden under total nedsmeltning. Libanon scorer kun 3,64 hos The Economist og er klassificeret som »autoritært«. Israel scorer til sammenligning 7,93 og ligger dermed lige over USA.
Hvorfor denne systematiske misinformation om Israel?
Dan Harder, redaktør, Israel-Onine.dk
Berlingske svarer
Et parlamentarisk flertal kan sikre Benjamin Netanyahu immunitet. Berlingske skrev sådan om den israelske premierministers immunitet, da han i dag må formodes at have et sådant flertal i ryggen.
Vi er helt enige i, at Israels demokratiske status er et særkende i Mellemøsten. Det fremgår også af lederen, og det er grunden til, at vi finder det vigtigt at holde fast i den tredeling af magten, som er afgørende i et demokrati.
Redaktionen
Få det hele med, CEPOS
I forrige lørdags Berlingske var der et interview med Mads Lundby Hansen, CEPOS, om en undersøgelse af lønindkomst på tværs af uddannelser, som CEPOS har foretaget. Hovedkonklusionerne gentages i et indlæg af Lundby Hansen i mandagens avis.
En af konklusionerne er, at der uddannes for mange på humaniora og især på de kunstneriske områder, og at der derfor må dimensioneres. Undersøgelsen tager sit udgangspunkt i lønindkomst fem år efter endt uddannelse, og er således baseret på dimittendårgangene 2014-2016. CEPOS tager dermed ikke hensyn til, at en dimensionering allerede er foretaget.
Tal fra Danske Universiteters humanistiske taskforce viser, at optaget på humaniora de sidste 10 år er reduceret med 47 procent, og at der optages 10 procent færre på humaniora end i 1990. Dimensioneringen blev indledt i 2015, og det tager fem år at producere en kandidat fra optagelsen på en bacheloruddannelse. Først nu begynder de første effekter af dimensioneringen at vise sig – blandt andet i form af en faldende dimittendarbejdsløshed.
Derfor sparker Mads Lundby Hansen åbne døre ind. Dimensioneringen er allerede foretaget. Skal det give mening at kræve yderligere dimensionering af uddannelser, bør det naturligvis ske ved at undersøge den dimensionering, der allerede er foretaget.
Laura Skouvig, København
