At der høres meget forkert dansk overalt generer mig dagligt. Derfor skræmte det mig forleden at høre, at børn ikke rettes i skolen. »De skal selv lytte sig til det«.
Hvad hjælper det, når de så kan høre veluddannede mennesker på fjernsynet sige sætninger som: »For og kan nå det hele, har han strugget ham langt, så det skal nok kan lykkedes«.
Kulturministeren vil sætte ind for at undgå, at engelsk fortrænger dansk. Det er godt, men lige så vigtigt må det være, at vi har et sprog, der, som Per Stig Møller her i avisen har påpeget, er egnet til både daglig tale og videnskabeligt sprog.
Når volapyk som den ovenfor nævnte sætning bliver alment, fordi det er sådant sprog børn lytter sig til, ender vi med noget, der ligner det, der for mig er beskrevet som kitchen swahili: »Mig sulten. Vi spise snart. Du lave mad.« etc.
Sådan taler små børn, indtil de lærer bedre. Men hvordan skal de lære det, hvis ingen fortæller dem, hvad det hedder? Og hvis ingen ved det, hvad så? Så har vi ikke et sprog men et rod af ord.
Der er nationer, der har kæmpet for deres sprog og dermed deres identitet. Det er på tide, vi starter en kamp for vort sprog. En kamp mod den ligegyldighed og manglende respekt, hvormed sproget behandles i skolerne.
Har vi en hel generation af lærere, som synes, det kan være lige meget? Så må vi lære dem noget andet.
Inge Lind, Vejle
Tak for fokus på en uskøn praksis
Tak til Christopher Arzrouni for at sætte spot på en trist og udemokratisk praksis i sit indlæg »Stop bestikkelsen«. Når finansloven forvandles til en ønskeseddel for lokale småprojekter, bliver politik til et spørgsmål om at købe sig til vælgergunst frem for at løse reelle samfundsproblemer.
Det er særligt beskæmmende, at der ikke blev fundet så meget som én krone på finansloven til den nationale ensomhedsstrategi – på trods af at ensomhed rammer hundredtusinder af danskere på tværs af alder og landsdele og koster samfundet store milliardbeløb.
Regeringen finder altså midler til svævebaner, grusstier og julekoncerter, men ikke til at bekæmpe den måske mest stille og alvorlige krise i vores samfund.
Når finansloven forhandles i et lukket rum mellem regeringen og De Konservative, bliver det alt for nemt at finde penge til egne prestigeprojekter og glemme helheden. Alternativet og Liberal Alliance er fuldstændig enige: En finanslov bør afspejle fællesskabets prioriteringer og ikke bruges til personlig valgkamp.
Karin Liltorp, MF, Alternativet
Dumhed
Som jeg tidligere har skrevet, kommer den nye emballageafgift til at øge befolkningens modstand mod den stupide lovgivning, Danmark bliver pålagt af Bruxelles.
Direktivet fra EU skulle føre til mere bæredygtighed og øget producentansvar, men allerede nu viser det sig, at ordningen er endt i kaos, og 300.000 virksomheder er fanget i et uklart mareridtsystem.
Den nye afgift har sendt tusindvis af priser på dagligvarer i vejret, og Salling Group og Dagrofa påpeger, at alene afgiften på emballage er skyld i efterårets prisstigninger.
Fra 1. januar bliver der pålagt 25 procent i moms på fritidsaktiviteter såsom fitness, dans, yoga, sang, madlavning og sprog, hvilket kommer til at belaste danskernes dagligdag yderligere. Regeringens respons har været at fjerne afgifterne på kaffe, chokolade og slik i en højtbesungen finanslov, der gerne skulle bane vejen for genvalg i 2026.
Berlingskes økonomiske redaktør Ulrik Bie mener ikke, at Europa har råd til at opretholde udvidede velfærdsstater, gennemføre en intelligent grøn omstilling og opruste, uden at der kommer mere dynamik i europæisk økonomi.
Det kommer ikke uden reformer. Men 22. oktober afviste Europa-Parlamentet med et spinkelt flertal at reducere byrdemængden for europæisk erhvervsliv.
I øvrigt mener Bie, at den store politiske bremseklods er, at reformer presser mange vælgere i retning af yderfløjene. Derfor kan man uden brug af krystalkugle med rimelighed spå om en markant fremgang både for Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti i Danmark.
Gideon Rachman, som er chefkommentator for udenrigsanliggender i Financial Times, har klogt observeret, at uanset yderfløjenes fremgang i Europa har de svært ved at komme til magten.
Valgresultatet forleden i Holland er et godt eksempel. Uanset om Inger Støjberg og Morten Messerschmidt får vind i sejlene, får de svært ved at danne en regering. Som Hamlet bemærkede, »Ay, there's the rub« (Ja, der ligger problemet).
Robert Ellis, Birkerød
Danske Banks kundepleje
Danske Banks topdirektør, Carsten Egeriis, fortalte lørdag i Berlingske, at resultatet for banken i 2025 vil blive mellem 21 og 23 milliarder kroner og lovede, at det nok ville blive nær de 23.
Det er godt nok flot, og det må vi alle glæde os over.
Selv kom jeg til at tænke på, at jeg dagen før, i silende regn blev gennemblødt, da jeg skulle hæve penge i den pengeautomat, der er det eneste, der er tilbage af Danske Bank i Frederiksværk.
Efter at have læst artiklen om de mange milliarder, fik jeg den idé, at det ville være dejligt, hvis der blev brugt en lille slat af overskudspengene til en mindre afskærmning, så man kunne hæve penge i tørvejr.
Samtidig kunne man også udforme pengeautomaten, så det var muligt at læse, hvad der står på skærmen, når solen skinner. Det ville også være skønt, hvis knapperne, der bruges til betjening, får en klat maling, så man kan læse, hvad de skal bruges til.
Jeg er 85 og kan huske, da der var en Danske Bank i Frederiksværk, hvor man kunne gå ind og få ordnet sine bankforretninger.
Men, så er jeg nok inde i fantasiens verden, så jeg nøjes med at håbe på afskærmning, værn mod sol og maling.
Det vil være fin kundepleje og øge tilfredsheden hos kunderne.
Finn Ortved Petersen, Frederiksværk
Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk
