Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Du kan indsende forslag til debatindlæg på debat@berlingske.dk.

Betal selv for din tolk - det kan aldrig være fællesskabets opgave

Personer, der bor i Danmark, skal selv betale for tolkning. Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: Scanpix

Undskyld, men hvorfor skal danske regioner have underskud på tolke? Hvorfor er regionerne overhovedet blandet ind i opkrævning af tolkeudgifter? Nu må det stoppe med gaveregnen til folk, der burde kunne klare sig selv, og det dertil hørende bureaukrati.

Hvis man efter tre år mener, at man har behov for at få hjælp af en tolk i et land, man har valgt at opholde sig i, må man naturligvis selv anskaffe og betale for denne hjælp. Tolke kan som alle andre serviceudbydere i fri konkurrence fint vælge at være selvstændige eller evt. en del af et tolkebureau, hvorfra tolke kan bestilles - og betales af én selv.

Der ér åbenbart ingen grænser for børnehave- og krævementaliteten. Når bare andre betaler. At en læge eller et sygehus i ganske særlige tilfælde også kan have brug for at rekvirere en tolk fx til en tilskadekommet turist er klart og kan arrangeres ganske ubureaukratisk. Men selvfølgelig ikke bare fordi en fastboende patient ikke har gidet at lære sig dansk - og har fået lov til at lade være. Kasper Hagemann, Kirke Hyllinge

Muren mod Mexico

Det er i grunden morsomt at følge Demokraternes kamp mod Trumps planer om en mur langs grænsen mod syd. De er alle modstander af en mur, om det er en beton- eller stålmur er underordnet. Sådanne mure er passé og en gammeldags løsning, lyder påstandene.

Hvis man ser på de demokratiske lederes private boliger, så kan man se, at de sådan rent privat har en anden synsvinkel. De bor privat i lukkede boligkvarterer med sikrede mure og med bevæbnede vagter ved indgangen. Når nu mure ikke virker, hvorfor betaler de så privat kassen for dyre sikringsforanstaltninger? Morten Dreyer, Dragør

Alternativets kvindekvoter må vige

Lørdag 12. januar 2019 dukkede Uffe Elbæk fra Alternativet og hans nyudnævnte politiske ordfører Rasmus Nordqvist op til et vælgermøde i Albertslund. På scenen var de to toppolitikere flankeret af Alternativets spidskandidat til folketingsvalget, Sikandar Siddique, der er mest kendt i offentligheden for at have deltaget i Hizb ut-Tahrir-møder.

Uffe Elbæk og Alternativet har tydeligvis besluttet at omfavne islam, og alle Allahs sejl er sat for at støvsuge de muslimske stemmer i Danmark. Ikke mindst i hovedstadsområdet. Derfor så Uffe Elbæk og Rasmus Nordqvist stort på tidligere løfter om at »boykotte alle debatter, hvor der ikke er kvinder med«, som Alternativet ellers lovede i 2016.

Ved mødet i Albertslund, der havde karakter af et pakistansk vælgermøde, var der fire mænd i panelet. Ingen kvinder. Den eneste kvinde på scenen var mødets ordstyrer. I salen så det ikke bedre ud. En enkelt kvinde havde fundet vej til tilhørerrækkerne. Mindst 84 mænd var mødt frem. I 2016 afgav Rasmus Nordqvist ellers følgende løfte vedrørende kvindefri paneldebatter til TV 2 Nyhederne: »Er der ingen kvinder, deltager jeg ikke.« Det gælder åbenbart ikke, når Alternativet skal hente muslimske stemmer på vestegnen. Uwe Max Jensen, Aarhus C

Viljen til integration

I sin kronik 6.1. stiller Ayhan Al Kole spørgsmålet: Er ikke-vestlige børn født dumme? Det korte svar er nok, nej, det er de ikke. Men når man ser på, hvad ikke-vestlige børn får ud af deres opvækst og skolegang, kan man se, at der også er forskel på såkaldt ikke-vestlige børn.

Ser man på børn af asiatiske forældre, som jo er ikke-vestlige, klarer de sig fint i skolen og i samfundet, og det til trods for at de ofte kommer hertil i 10-12 års alderen. De lærer lynhurtigt dansk, danske omgangsformer og normer. Det kan indvendes, at det ofte kun er den ene forælder, der er ikke-vestlig, men når man ser tilbage på bådflygtningene fra Vietnam, hvor begge forældre var flygtninge og ikke-vestlige, gør det samme sig gældende.

Som jeg ser det, er det et spørgsmål om holdningen og viljen til integration, om ens børn klarer sig godt i det danske samfund. Helle Marckmann, Dragør

Når inklusion drives for vidt

Inklusionsloven fra 2012 har som sigte, at så mange elever som muligt undervises i almindelige skoleklasser. Berlingske har omtalt vold mod lærere og elever som en konsekvens af, at alle elever indsluses i de almindelige klasser.

Men hensynet til de afvigende elever selv kan også gøre inklusion til en betænkelig sag. For en elev med autisme kan det være ødelæggende at komme ind i en almindelig klasse. Mange gange kan en kommune være fristet til at undlade oprettelse af specialundervisning, fordi det koster penge. Men sådanne elever kan ofte ikke klare sig i det almindelige skolemiljø. De har brug for særlig tilrettelagt undervisning, hvad mange undersøgelser viser.

Det er således ikke blot hensynet til omgivelserne - lærerne, kammeraterne - der gør det til en betænkelig sag at drive inklusionen for vidt. Også de afvigende elever har behov, der ikke automatisk bliver opfyldt, hvis de pr. automatik bliver »inkluderet«. Jens Overø, Lyngby