Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Betænkeligt at stå uden for Eurozonen

»Med den nyeste udvikling har Danmark ingen fordel af at stå uden for Eurozonen. Danmark er blevet tvunget ind i en de facto deltagelse i Eurozonen, uanset om vi kan lide det eller ej,« skriver Hans Christensen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Stephanie Lecocq / Reuters / Ritzau Scanpix

Den nye EU-aftale bryder med flere principper i EU-samarbejdet, som vi kender det. EU kan nu optage lån, som medlemsstaterne hæfter for, og lande, som ikke er med i Euro-valutaen, skal nu hæfte solidarisk for sydlige landes misligholdelse af betingelserne for deltagelse i Euroen. Overforbrug betaler sig, og de danske skatteydere er tvunget til at bidrage til op mod 26.000 kr til hver eneste italiener, fra baby til olding. Får vi noget igen for den uhyre investering i lande, som sniger sig uden om enhver form for kontrol for at bevare deres tilbagelænede livsstil? Eksport til Tyskland, men det har Norge også.

Med den nyeste udvikling har Danmark ingen fordel af at stå uden for Eurozonen. Danmark er blevet tvunget ind i en de facto deltagelse i Eurozonen, uanset om vi kan lide det eller ej. Statsministeren er os svar skyldig på, hvordan det kunne ske.

Alternativerne er derfor: Melde Danmark ind i Euroen for at få indflydelse for pengene. Eller udmeldelse af EU til fordel for en norsk løsning, hvor vi er medlem af toldunionen mod at overholde alle EUs regler og domstolsafgørelser. Spørgsmålet er, om vi ikke har mest ud af det sidste, set i lyset af hvor lidt indflydelse vi har på EUs beslutninger. Norge betaler jo ikke til pakken.

Hans Christensen, Dragør

Blomsten af Danmarks ungdom

Efter at have læst Michael Wittrocks læserbrev »Nej til erhvervsuddannelse« 24. juli mener jeg i hvert fald ikke, at det  skal være ham og hans ligesindede, der skal arve kloden.

Tilsyneladende er en generation af kropsdovne/magelighedsprægede lemmedaskere nu på vej ind i gymnasiet for ad åre at ende som arbejdsløse akademikere, der vil blive sendt ud på byggepladser som stik i rend/arbejdsdrenge for de, der udfører det fysisk hårde – håndens arbejde.

PS. Glem alt om folkepension, den er afskaffet til den tid, da arbejder man, til man segner. God fornøjelse.

Else Johannessen, Kgs. Lyngby

Landbrugslandet skrumper

Et landbrugsareal omtrent på størrelse med Falster er forsvundet fra fødevareproduktionen – blot siden 2011. På 70 år er det mistede areal næsten så stort som Sjælland.

I 1938 toppede landbrugsarealet med 32.680 km2, dvs. at 75,8 pct. af Danmark var agerland. I dag er dette areal skrumpet til 25.787 km2, dvs. 59,8 pct. af Danmark (2018-tal), og der forsvinder fortsat ca. 10.000 hektar landbrugsjord om året.

Disse 25.680 km2 indeholder også arealer med juletræer og pyntegrønt samt naturbeskyttede arealer (§3). Den socialdemokratiske regering har netop forhindret fortsat dyrkning af de sidste af disse arealer.

Danmark har et godt klima til landbrug, gode jordbundsforhold og dygtige landmænd. Det har landet nydt godt af i generationer. Derfor har Danmark – i lighed med Schleswig-Holstein og Skåne – et betydeligt landbrugsareal. Der er jo brug for fødevarer.

Selvfølgelig fylder byerne mere og mere i Danmark. I takt med at vi er blevet flere indbyggere, og hver især bruger mere plads, er byernes areal steget fra 2,8 pct. i 1888 til 13,8 pct. i dag. De seneste 100 år er den bymæssige bebyggelse steget med 9,1 pct. – et areal på næsten 4.000 km2. Veje, jernbaner, bygninger, haver, parkeringspladser og øvrige kunstige overflader dækker således nu hele 5.921 km2.

Naturen har også fået mere plads. Arealet med natur er øget med 5,9 pct. fra 3.671 km2 i 2011 til 3.887 km2 i 2018, hvilket svarer til, at ni pct. af Danmark er dækket af naturarealer, samtidig er 13,1 pct. dækket af skov. Dette store areal står til at blive endnu større – hvis det står til de forskellige naturforeninger.

Vi har fortsat brug for fødevarer – og brug for eksportindtægter. Med det faldende landbrugsareal burde det være oplagt at øge intensiteten i produktionen. Den socialdemokratiske regering går den modsatte vej. Det er nødvendigt med øget opmærksomhed på disse forhold, hvis vi skal fremtidssikre vores fødevareproduktion.

Peter Bohsen Jensen, Bestyrelsesmedlem i Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug

Kina-dækningen

Stort set alle danske medier bakker op om Trumps »totale krig« mod Kina. Under de forhold er det en stor glæde i  Berlingske at læse Kristian Mouritzens advarsler om, at konfrontationen mellem USA og Kina i Det Sydkinesiske Hav meget vel kan udarte til regulær (atom)krig. For USA skal Det Sydkinesiske Hav forblive et amerikansk indhav. Som Kristian Mouritzen helt rigtigt skriver, er der et stort behov for forhandlinger og diplomatiske løsninger. Kravet herom er ofte rejst i debatten i USA, men kun sjældent herhjemme, desværre.

Søren Riishøj, Frederiksberg