Alt for mange ministre sender skriftlige svar på journalisters forespørgsler, og det er ifølge forskningschef Roger Buch »en udfordring for demokratiet«, medens medieforsker Mark Ørsten udtaler, at »det tager ilten ud af den demokratiske samtale, fordi vores demokrati jo er bundet op om vores folketingspolitikere og dermed især om de folketingspolitikere, der er i regeringen« (Berlingske 27. december).

Nej, udfordringen for demokratiet består i, at man kan nå til tops i dansk politik og regere uden at skulle argumentere for noget som helst andet end sin mavefornemmelse og trang til magt, hvilket coronatiden, store bededagsfejden og koranloven slog fast med syvtommers søm. 

At det kan lade sig gøre skyldes netop, at regeringen (den udøvende magt) udgår fra Folketingets (den lovgivende magts) partier, og at den således skal kontrollere sig selv, hvad den selvfølgelig ikke har den ringeste interesse i. 

Dertil forlanger enhver siddende regering, at det parlamentariske grundlag opfører sig, som om det er en del af regeringen, altså loyalt, hvilket faktisk ikke er opgaven for et parlamentarisk grundlag.

Iltsvindet kommer således ganske af sig selv, for efterhånden dør de stemmer ud, som virkelig kan argumentere følgerigtigt. 

Begavede, empatiske og ydmyge mennesker, der ikke selv føler, de har evnen til at varetage en ministerpost eller lysten til at deltage i noget så forrykt som moderne politik, finder jo ud af, at de nok får mere ud af at dyrke haven og de nære relationer end at deltage i den offentlige debat, hvor beslutningstagerne kører deres eget løb, som i disse tider vel næsten må betegnes som vanvidskørsel med den fart, de dårlige beslutninger tages.

Marianne Wagner, sognepræst, forfatter og klummeskribent på Årsskriftet Critique

Klimamål nås af fanatikerne

Det er åbenlyst, at politikerne ikke når i mål med de ambitiøse 2030 klimamål, da ingen ønsker at give afkald på noget som helst. Det får være sig flyveture, alverdens gaver til jul og mærkedage, to biler, modetøj, tusindvis af watt i stikkontakten og bugnende middagsborde.

Det moderne menneskes hang til forbrug og vellevned vil i stedet få klimamålene til at fortone sig i tågerne fra kapitalens vilde ridt hen over frihedens fugtige enge.

Der er dog en uprøvet mulighed.

Vi kunne flytte store klimaøkonomiske tilskud over til Jehovas Vidner og søndagsadventisterne, da de er imod forbrug og fråseri. Ligeledes kunne store beløb tilfalde talebanerne, da de kun belaster klimaregnskabet ved at tænde et lille bål til madlavning.

Disse, i vores øjne fanatiske sekter, har virkelig forstået Vestens klimamål.

Jacob Haugaard, komiker, musiker, sanger, skuespiller og tidligere politiker

Flygtningelejre eller byer?

Hvorfor kalder medierne byområderne i Gaza for flygtningelejre?

På et tidspunkt må det vel være almindelige byer?

Beboelse startede i 1948 og siden er der opført faste beboelser i flere etager. Mest beton byggerier, heraf adskillige højhuse.

FN har fastholdt de fleste borgere som flygtninge, da man sender 80 procent af deres fornødenheder, som gaver fra Vesten. Da hjælpen modtages gratis, vil en lokal produktion aldrig kunne klare sig.

Inden terroren 7. oktober var Gaza en sammensat by. Der var naturligvis de klondyke-agtige steder med åbne kloakker, hvor vestlige journalister optog deres indslag.

Men der var også velhaverkvarterer omgivet af høje gitre med bevæbnede vagtkorps. Og dertil hoteller med mindst 5 stjerner.

Morten Dreyer, Dragør

Om Ebbe Preisler og frues uopfyldte ønske om fred

Der findes et særligt sted i helvede for folk, som for såkaldt etiske princippers – og egen sjælsros – skyld prisgiver andre mennesker til lidelse.

Eller vækker dem fra en ønsket død for at straffe dem.

Mikael Ibsen, Kgs. Lyngby