Berlingskes sure mænd skal i hvert fald ikke bestemme, hvordan jeg klæder mig

Foto: REUTERS/Michael Buholzer Michael
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Berlingske mener, at et forbud imod niqab og burka er vejen frem jf. avisens leder tirsdag. Men i mine øje er der ikke forskel på, om det er en gammel sur mand på Berlingske eller en gammel sur muslimsk mand, som bestemmer, hvad jeg må i klæde mig. Et forbud er blot symptombehandling, og vil ikke gavne nogen. Det er svært at se, om Berlingske har kvindernes bedste for øje med dette forbuds-forslag, eller om det bare er et udtryk for Berlingskes holdning til, hvad der er klædeligt for kvinder.

Centrum i denne sag burde være kvinders rettigheder. Hvis man som mand er forskruet nok til at beordre sin kone i burka, er det vel ikke urealistisk, at konen ved et burka-forbud bare må blive hjemme i stedet (iført burka)? Det handler helt grundlæggende om kvindesyn, og når nogle mænd har et råddent kvindesyn, bør det problem løses i stedet for at tro, at man kan lovgive sig ud af alt. Hvis et enkelt populistisk parti alligevel skulle være fristet til at fremsætte et burka-forbud – så har jeg adskillige forslag til beklædningsgenstande, som er så okulært hæmmende og årligt bidrager til synskader i hundredvis: Crocs, netundertrøjer og leggins – bare for at nævne et par, som passende også kunne komme på en kommende forbudsliste, nu når vi alligevel begynder at lovgive om folks tøjvalg.

Jeg er ingen burka-fan, men kvinder skal selv bestemme deres påklædning. Og der er i hvert fald ingen gamle sure mænd på Berlingske, som skal blande sig i min påklædning.