Er Berlingske stadig en borgerlig avis? Eller er den fuldstændig kollapset over for tidens kvindelige identitetspolitiske strømninger? I et demokrati har vi brug for mange stemmer, der tør brydes med hinanden. Uden en opposition til at udfordre de politisk korrekte holdninger, stivner den offentlige mening i en selvtilfreds maske.

Uden at ryste på hænderne melder Berlingske 8. august stort opsat på forsiden om direktører i Københavns Kommune: »København ville have flere kvinder ind på topposter – nu fylder mændene endnu mere«. Artiklen syder af forargelse over dette misgreb, og et ultrafeministisk fagforbund som Djøf og ligesindede politikere og eksperter hentes ind som eneste vidner.

Der gøres i artiklen ikke det ringeste forsøg på at problematisere, at Økonomiforvaltningen i Københavns Kommune vil bestemme over kønnet på dem, der ansættes på topposter i kommunen. Der gøres ikke den ringeste ulejlighed for at undersøge, om der skulle være en negativ bias vendt mod kvinder, der kunne berettige dette. Og der gøres ikke den mindste anstrengelse for at undersøge, om denne sortering på køn er i overensstemmelse med ligestillingslovgivningen. Hvad skal vi med Politiken, når vi har Berlingske?

Der er i dag kun to former for journalistik, der tillader sig at bryde med kravene om objektivitet og upartiskhed. Den ene er sportsjournalistikken, hvor vi holder med »os« mod »dem«. Den anden er kønsjournalistikken, hvor vi holder med kvinderne mod mændene. Burde Berlingske ikke være for god til at behandle kønnene som to fodboldhold i evig kamp, og hvor det ene er »vores hold«? Hans Bonde, professor, dr.phil.