Mandag langede Berlingske ud efter RUC på lederplads. Det var ikke kønt. Og selvom det var fortjent, så undrer man sig over, hvad der lige fik avisen til at vælge at begå et overlagt karaktermord nu?

Ole P. Kristensen bruger vendingen »slappe adgangskrav« om et karaktersnit på 4,5. Kan vi blive enige om, at det er »bestået«? Godt.

Kan vi blive enige om, at adgangskrav til videregående uddannelser i Danmark er et simpelt spørgsmål om udbud og efterspørgsel? Det har intet med krav at gøre – det er ren »crowd-control«? Godt.

Skulle Hr. Kristensen så ikke fortælle, hvor 70 pct. af en ungdomsårgang skal videreuddanne sig, hvis de f.eks. har en samfundsvidenskabelig basisuddannelse på RUC? Og hvor mange, der kan få lov til at læse til politiker, undskyld, læse statskundskab på Københavns Universitet?

Jo, RUC har gjort sig stor og stærk på et meget væsentligt fagligt område. Det er det ENESTE sted i kongeriget, hvor egoisterne lærer at trække hovedet ud af deres egen bagdel og afhænge af samarbejde med andre. Det burde være helt vildt efterspurgt på arbejdsmarkedet. Men er det ikke, dels på grund af kulturen på arbejdspladserne, dels fordi tre uvidende nyuddannede, der kan samarbejde, stadigvæk er uvidende.

Hr. Kristensen misforstår formålet med et universitet: Det er ikke en professionsskole, hvor man lærer »et arbejde« og hvor efterfølgende ansættelse er et succeskriterium. Et universitet skal dyrke den frie tanke og stimulere nysgerrighed og dygtiggørelse i de mest ubrugelige emner. Hvorfor? Fordi historien viser, at det giver velstand og lykkelige befolkninger ad snoede veje.

Til gengæld har historien aldrig vist, at det bliver resultatet, når 95 pct. af befolkningen bruger hele deres ungdom på slige aktiviteter. Men det skal man altså ikke bebrejde RUC, men se på statskundskab, undskyld, i Folketinget efter. Så hvem var det igen, der var uvidende, men heller ikke kan samarbejde? Hans Jørgen Pedersen, København Ø