Det er tankevækkende at læse Fillippa Gottliebs kritik af mit afbud til Folkemødet på Bornholm her i avisen d. 8. juni. For desværre har Gottlieb ikke forstået baggrunden for den beslutning. 

Mit afbud handler nemlig hverken om folkemødet eller de mange debativrige danskere, der rejser dertil trods voldsomt opskruede priser. Nej, det handler om den kluntede måde, hvorpå Folkemødets direktør kommunikerede om, hvordan potentielle afbrydelser af den demokratiske samtale skulle håndteres.

Og ikke mindst om, at folkemødets ledelse efterfølgende ikke har formået at rette op på den første brøler.

Jeg har deltaget på Folkemødet siden det blev afholdt første gang i 2011, og især i de første år var det et fremragende sted at komme i dialog og få inspiration. Over årene er priserne skruet voldsomt op, og det har desværre resulteret i, at folkemødet ikke længere er med til at mindske afstanden mellem borgere og beslutningstagere på den måde, som det var i starten. For her er jeg nemlig helt enig med Gottlieb. Der er i den grad behov for mere åben dialog i det danske samfund, hvor mennesker mødes ansigt til ansigt. Se blot på, hvordan de sociale medier oversvømmes med forrået sprog og nedladende kommentarer.

Der findes heldigvis andre folkemøder i Danmark end det på Bornholm. Jeg vil gå så langt som til at sige, at den ånd, der var på det første folkemøde på Bornholm i 2011, lever i bedste velgående på arrangementer som Folkemøde Møn, Klimafolkemødet i Middelfart og Madens Folkemøde på Lolland – for bare at nævne tre af de mange folkemøder, der i årets løb afvikles landet over.

Min opfordring til folkemødet på Bornholm skal derfor ikke blot være at løse det aktuelle kaotiske kommunikationskoks, men også at nytænke arrangementet, så det kommer tilbage til det, der var udgangspunktet, så folket fylder mere og eliten meget mindre.

Benny Engelbrecht, MF (S)