Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Bekæmp fattigdom - også for klimaets skyld

Lande med ekstrem fattigdom har ekstremt høje fødselstal. Så vil man reducere befolkningstilvæksten er det fattigdommen, man må bekæmpe, skriver Nils Sjoegren. EU kunne f.eks. fjerne sine høje toldsatser på afrikanske produkter.  Fold sammen
Læs mere
Foto: ARIS MESSINIS

Fattigdom er det største miljøproblem af alle

Intet belaster miljøet mere end mennesket og hendes aktiviteter. Jo flere mennesker desto større miljøbelastning. Hvilket gør befolkningstilvæksten til det største miljøproblem af alle. Heldigvis har de fleste lande i dag balance i deres befolkningsregnskab, dvs kvinderne føder kun to børn eller færre.

Også i de aller største lande såsom Kina og Indien. Men ikke i Afrika, hvor fødselstallet ligger langt over to - i lande som Niger og Somalia helt op til syv. Summa summarum peger FNs prognose på næsten ti mia. mennesker inden 2050.

At høje fødselstal er direkte relateret til fattigdom er veldokumenteret. Lande med ekstrem fattigdom har ekstremt høje fødselstal. Så vil man reducere befolkningstilvæksten er det fattigdommen, man må bekæmpe. Rigtigt mange lande er lykkedes med dette, så andelen af ekstremt fattige lande er længe faldet kraftigt. Det er altså ikke rocket science, vi taler om. Derfor kan det undre, at man ikke adresserer dette det største miljøproblem mere end man gør i dag.

Det gælder ikke mindst Danmark, som jo gerne vil vise vejen frem på alle andre miljøområder end det, som virkelig batter noget - bekæmpelse af fattigdom, især i Afrika. EU kunne »gratis« fjerne sine høje toldsatser på afrikanske produkter. Som en ekstrabonus ville man da også opnå mindre flygtningestrømme over Middelhavet og op i Europa.

Nils Sjoegren, Rungsted Kyst

Folkeskolen skal ikke uddanne specialister

Folkeskolens formål er at danne - ikke uddanne mennesker. Så Christian Iversens (Berlingske 14. oktober) indebrændthed over, »at folkeskolen holder sig til et generalistniveau, hvor børnene får lov at snuse til en række ting, men egentlig ikke lærer noget til bunds«, bygger på en vildfarelse om, at børnene bliver uddannede kokke i madkundskab, tømrere eller malere i håndværk og design eller journalister i dansk.

I folkeskolen får man - forhåbentlig! - lov til at »snuse« så tilpas meget til forskellige ting, at man opdager, hvad man er god til, hvad man kan brænde for, og hvilken vej, man kan se sig selv gå. Men det ville være helt forfejlet at begynde at uddanne ingeniører, frisører eller Christian Iversens IT-specialister i folkeskolen, al den stund, at ingen kender de jobs eller funktioner, børnene skal varetage om ti år.

De fleste børn er lige fyldt 16, når de afslutter 9. klasse. Mon ikke arbejdsmarkedet har tid til at vente på, at de får afsluttet deres grundskole og ungdomsuddannelser, før de specialiserer sig på de videregående uddannelser?

Marianne Glargaard, lærer

Mistrivsel

I gamle dage lød det fra de ældre familjemedlemmer »Nå, og hvad laver du så«, når man gik rundt og hilste på, til den årlige fætter-kusine fest. Hvis svaret ikke var helt tilfredsstillende, sås det tydeligt i det blik, som de sendte én.

I skolen blev terminskaraktererne skrevet op på tavlen, så man kunne sammenligne sig med de andre. De klassekammerater, der lå nederst, havde det ikke så godt.

Rasmus Kjeldahl fra Børns Vilkår savner derfor grundlag for sin generelle påstand: »Man var ikke specielt optaget af, hvad man fik i karakterer, og hvad vi valgte ...« (Berlingske, 14. oktober). Jo, naturligvis forventede omgivelserne, at man klarede sig godt, dengang som nu. Den helt store forskel på dengang og nu er, i mine øjne, de sociale medier, Facebook o.l. Jeg har en ganske spartansk profil der, for at få et indtryk af, hvad det går ud på. Sikke ting, der »lægges op«. Fællesnævneren er: »Se mig«. Nu sammenligner folk sig selv med andre, ikke bare hvert år, eller hvert kvartal, men hver dag, og måske flere gange om dagen. Og som ung kan man næppe bare holde sig ude. For så er man ikke med i »fællesskabet«.

Ikke underligt, at mange unge går ned med flaget. I stedet for gratis psykologhjælp vil jeg foreslå, at folkeskolen tilføres de samme midler med henblik på, at lære de unge at se igennem mekanismerne i de sociale medier. Mon ikke, at der kunne komme noget konstruktivt ud af det?   

Niels-Henning Jakobsen, Humlebæk

Ansvarlighed anno 2019

Overlad ikke klimakampen til frihedens fjender, skriver ansvarshavende chefredaktør Tom Jensen. Overskriften er en nedslående omskrivning af George W. Bushs berømte udtalelse efter 11. september 2001, »Either you are with us, or you are with the terrorists.«

Torben Riis, Ålsgårde