Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Behold valgplakaterne – de hjælper demokratiet

»Det er fed reklame for vores demokrati, når børn fra bagsædet af bilen afkræver deres ophav svar på, hvad plakaterne betyder. Hvem der står for hvad,« skriver Aslak Gottlieb om valgplakaterne. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kristian Djurhuus
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Alternativet og Dansk Folkeparti foreslår at droppe valgplakaterne til årets kommunalvalg. Med henvisning til miljøgevinst og byrumsæstetik risikerer det sikkert velmenende forslag at undergrave netop demokratiet. Valgplakaterne gør den forestående valghandling synlig for alle i samfundet. Små som store. Det er fed reklame for vores demokrati, når børn fra bagsædet af bilen afkræver deres ophav svar på, hvad plakaterne betyder. Hvem der står for hvad. Og hvorfor de har forskellige bogstaver. Hvem de holder med.

Annoncering i dag sker hypermålrettet på digitale platforme. Derfor bliver børn ikke eksponeret for dem. Hvorfor skulle partierne bruge annoncekroner på nogen, som ikke er stemmeberettigede? Børn ser heller ikke trykte aviser med overskrifter om valget ligge fremme på køkkenbordet længere. Børn har deres egne skærme på værelset, så de får heller ikke tv-nyheder, som vi andre gjorde det, når Sten Bostrup tonede frem på skærmen klokken 19:30. Da smøg vi os ind i sofaen mellem mor og far for at nuppe en småkage eller dyppe en sukkerknald i kaffen.

Børn har deres egne skærme og kanaler med ubegrænset adgang til medieindhold om alt mulig andet, så hvorfor skulle de se tv-avisen? Radioavisen med nyheder om valget hører de i øvrigt heller ikke, fordi de har headset med musik i ørene.

Personligt bryder mig bestemt ikke om valgplakaternes propagandistiske og photoshoppede æstetik, men de pryder det offentlige rum med påmindelsen om valghandlingen. I min optik er de et meget vigtigt bidrag til vores demokratiske dannelse.

Vi skylder næste generation at udsmykke lygtepælene med fotostater af de hædersfolk, som stiller op i demokratiets tjeneste. Børn er ikke uinteresserede i politik. Valgplakaterne stimulerer deres nysgerrighed, så de efterspørger den dannende samtale med deres forældre om, hvordan vi organiserer os i et demokratisk land som vores.

God kommunalvalgkamp. Også til Alternativet og Dansk Folkeparti.

Aslak Gottlieb, Espergærde

Stop Clement Kjærsgaard

Nu må DR dæleme få stoppet ham Clement Kjærsgaard. Han er SÅ irriterende i Debatten på DR2, han afbryder og afbryder og taler i munden på dem, han stiller spørgsmål!

Kan vi for pokker da ikke få en studievært, der vil lytte og lade folk svare?

Han kører panelet helt op i det røde felt, og selv vi seere bliver stressede og irriterede af at se på det.

Find en sympatisk rolig studievært, tak.

Grete Lund, Struer

Dødsdømt brigade

Berlingske har indhentet udtalelser om, at opstillingen af den kampklare brigade, Danmark har vedtaget i det seneste forsvarsforlig og givet tilsagn om til NATO, ikke bliver kampklar til 2024 som lovet. Der mangler luftforsvarselementet. Eksperterne betegner det som selvmord at gå i krig uden det fornødne luftforsvar. Blandt andet brigadegeneral Lyhne, der er chef for Forsvarets for nærværende eneste operative brigade, citeres for, at uden luftforsvaret er brigaden ganske enkelt ikke kampklar.

Forsvarsministeren citeres for, at brigaden vil være kampklar, men »med udeståender« – altså uden luftforsvaret. Et gennemskueligt politikersvar.

Hvad siger så forsvarschefen? Støtter han sin brigadegeneral og militæreksperterne? Nej, han støtter ministeren i, at en indsættelse af brigaden skal ses i en bredere NATO-ramme – og altså være afhængig af andre nationers våbensystemer. Efter min læsning betyder det, at brigaden ikke er kampklar i 2024.

Jeg var af den opfattelse, at forsvarschefens rolle var at yde militærfaglig rådgivning til regeringen og at føre kommando over de indsatte enheder. Men det er tilsyneladende en misforståelse fra min side.

Ole Brix Andersen, Hellerup

Fireårig pige i Syrien

Hvad er det for hjerner, der forestiller sig, at vi kan hjælpe den fireårige PTSD-ramte pige fra den syriske fangelejr hjem til helbredelse i Danmark, efter at hun er blevet revet væk fra sit livs vigtigste og nok eneste faste støttepunkt, sin mor?

Janne Normann, Munkebo

Stop hetzen mod Naser Khader

Tænk, at Berlingske fortsat lægger papir til smædekampagnen mod Naser Khader, selv efter at han har sagt undskyld.

Når man tænker på, hvad den konservative folketingspolitiker selv har været udsat for af trusler, som har nødvendiggjort livvagter.

Hvor småt kan grundlaget for en hetz dog være?

Lars Lindeberg, København