Beskyttelsesrum
Berlingske bragte 15. juli en relevant og aktuel artikel om muligheden for at anvende den københavnske metro som beskyttelsesrum.
I januar 2024 henvendte jeg mig til min kommune om sikringsrum, men blev henvist til Hovedstadens Beredskab, der svarede, at der ikke er trussel om krig i Danmark, og at myndighederne ikke har forholdt sig til beskyttelsesrum.
Med baggrund i orienteringen om hjemmeberedskab skrev jeg så i november til den ansvarlige minister Torsten Schack Pedersen (V), at:
»Vi har behov for at kende og være fortrolige med beliggenheden af sikringsrum og ikke afvente udmelding fra regering eller anden myndighed. En krisesituation varsles ikke nødvendigvis.«
Jeg har i starten af januar igen henvendt mig til ministeren, men stadigvæk uden svar. Han har jo også været på studiebesøg i Finland og set, hvordan man indretter sikringsrum i klippeundergrunden.
Vi har et ministerium for samfundssikkerhed og beredskab, som Torsten Schack Pedersen er sat til at varetage.
Henning Skinnerup Frandsen, Brøndby
Kirkeskat og sognebåndsløsning
Tak til Katja Kvaale for hendes velanbragte kritik i Berlingske 16. Juli af de otte folkekirkelige biskoppers fælleserklæring om krigen i Gaza med deres ensidige opfordring til regeringen om at lægge presset på Israel.
For at lægge konkret afstand til biskoppernes fælleserklæring, peger Katja Kvaale på den handlemulighed, at man som medlem af folkekirken kan vælge at løse sognebånd og knytte sig til en anden menighed i ét af de to stifter, Ribe eller Roskilde stift, hvis biskopper ikke har ønsket at være medunderskrivere.
Desværre medfører et sådant skifte IKKE, at ens kirkeskat tilfalder den nyvalgte menighed. Kirkeskatten forbliver hos den menighed, som er knyttet til ens bopælsadresse.
Igen én af de mange urimeligheder, som gennemsyrer folkekirkens styringsordning og administration – her i ynkeligt samspil med vores skatteforvaltnings uformåenhed.
Erik Frøkjær, Fredensborg
Lange pauser fra uddannelse
På medier og i TV oplyses man om at antallet af studenter, der ikke kommer i gang med uddannelse eller arbejde i op til flere år efter studentereksamen, er stigende.
Man kan godt få den tanke, at i hvert fald en del af disse nybagte studenter er nærmest udbrændte efter studiet og ikke orker mere viden og mere uddannelse. Nogle tager et ufaglært job.
Man kan også få den tanke, at nogle af studenterne ser det som et tilbageskridt at tage en uddannelse, som ikke kræver studentereksamen - men som en god handelsuddannelse ville være et meget bedre springbræt til.
I så fald var en sådan jo et meget bedre valg end en studentereksamen. En sådan ses stadig som det eneste saliggørende, men det er den jo ikke. Der er også snobberi og tradition med i billedet, når en sådan vælges. Og den unge kan også blive presset til at gå i gymnasiet.
Der er blandt andet brug for, og mangel på, dygtige håndværkere, men ikke på akademikere.
Karin Sørensen, Galten
At fange en tanketorsk
Kære Holger Overgaard Andersen,
Dit indlæg i Berlingske 11. juli bærer præg af en bedrevidenhed, som ikke er på sin plads.
Michael Mortensen, som i øvrigt er en særdeles vidende, kompetent og sympatisk tenniskommentator, bruger efter din mening ordet »cadeau« forkert.
»Cadeau« betyder både »gave« og »foræring« og et slag på en tennisbane kan godt virke som en foræring til modstanderen, hvis det er uigennemtænkt og/eller dårligt udført.
Hvis du foretrækker et andet udtryk end »Cadeau« burde det være »anerkendelse« og ikke – som du anfører – anerkende, som jo ikke er et navneord.
Finn Baunø, Værløse
Morgenstund har guld i mund
Intet er så nemt som at være negativ og rette en sønderlemmende kritik mod alt og alle fra lænestolens beskyttede territorium. Men er man øvet i den disciplin, så bør man også kunne vifte med flaget, når der er noget, som er værd at rose.
Og det var der så forleden regntunge morgen. For i den tidlige TV-avis på DR kunne man pludselig opleve, at udsendelsen blev afviklet i god ro og orden. Såvel korrespondenter, kommentatorer som vejrguden talte voksent og nærmest afdæmpet ud i stuen, og morgenværten Anne-Dorte Rosgaard bandt det hele sammen på en behagelig og kompetent måde.
For at sige det lige ud: Det var en god oplevelse at slippe for de høje og skingre og jappende udladninger, som oftere og oftere præger aftenens TV-aviser. Det var som at have trykket på en forkert knap og have ramt en anden TV-station. Det var en god start på dagen og bekræfter, at morgenstund kan have guld i mund.
Jesper Winther Andersen, Hørsholm
Heldige gasfyrsejere
Nu bliver de heldige ejere af et gasfyr atter udsat for udskamning på alle platforme.
Til dig, der modstår bravaderne, siger jeg lettere misundelig: tillykke med dit fantastiske gasfyr. Det er sikkert, velfungerende og billigt.
Og det er klimavenligt og bliver endda superklimavenligt, når biogassen snart tager over. Og bemærk: det er betydeligt mere klimavenligt end fjernvarme, og forskellen vil vokse yderligere i gassens favør i fremtiden. Det er langt mere klimavenligt at brænde grøn biogas af i et privat gasfyr end at brænde det uheldige mix af brændsler, der bruges i dansk fjernvarme.
Fjernvarme koster kassen, og politikernes sirenesang om fjernvarmens velsignelser er uvidenskabelig, usaglig og helt uforståelig.
Lyt til en gammel klog gasmand, der selv (desværre) har haft fjernvarme i mere end 40 år: hold endelig fast i dit klimavenlige gasfyr med god samvittighed.
Peter I. Hinstrup, Nærum
Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk
