Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Be nice - også for din egen skyld

509999848.jpg

Forleden var jeg i dårligt humør. Rigtig sådan verden-kan-rende-mig-et-vist-sted humør. Den slags, der får folk til at ridse biler og lave grim graffiti. Det var ikke noget kønt syn. Ikke set indefra i hvert fald. Udefra var det måske kun mundvigene og blikket der afslørede mig.

Jeg prøvede at hjælpe på det med en god frokost på en god restaurant. Det hjalp ikke. Der var ikke noget ledigt bord, og jeg lod det gå ud over den stakkels tjener, der fortalte mig det. Det måtte jo helt klart være hans skyld. Han blev ked af det, og jeg blev endnu mere sur. Nok mest på mig selv.

Det er selvforstærkende, det dårlige humør.

Men hvis det er det, tænkte jeg, så er det gode humør måske også? Jeg havde samme morgen læst, at glæde smitter lige så meget som influenza. Altså greb jeg en spritpen og lavede graffiti inde i min venstre hånd: BE NICE, stod der. Jeg så mig bistert om for at finde nogen to be nice over for.

Foran mig i køen i Kvickly, hvor jeg havde hentet en erstatningsfrokost, stod en ældre dame. En af dem der skal betale med en- og tokroner, som graves frem fra bunden af tasken med rystende hånd. Der manglede tre kroner!

»Må jeg ikke have lov,« sagde jeg og lagde en femmer. Med et smil. Både kundedamen og kassedamen smilede overrasket tilbage til mig, og et øjeblik havde vi tre sådan en rar indforstået fornemmelse af, at verden i grunden var et godt sted at være. Så gik livet videre, og det gjorde jeg også. Meget gladere end jeg havde været før.

Siden har jeg brugt det trick tit. To be nice. Af rent egoistiske grunde, naturligvis. For selv at blive i godt humør og få en god dag. Og det virker hver gang. Glem lykkepillerne og andre psykofarmaka. Just be nice! Ulrik Zimmermann, Holte