Bank elafgiften i bund

Danske elbilejere med solceller på taget er utilfredse med elafgiften, nogle vælger sågar at pille solcellerne ned. Man forstår dem egentlig godt, for hvem vil være til grin for egen pengepung? Lad os banke elafgiften i bund og droppe refusionsordningerne og det medfølgende bureaukrati.

Elbilejere får fortsat refunderet deres elafgift, hvilket sparer dem omkring 5.000-6.000 kroner om året ved et kørselsbehov på omkring 30.000 kilometer. Men hvis husstanden også har solceller på taget, så bortfalder muligheden for refusion – dette er i 2024 fastslået ved dom. Nogle vælger derfor at koble solcelleanlægget fra for at kunne modtage refusionen.

Derfor foreslår Dansk Solcelleforening, at der skal ændres på refusionsordningerne. Dette kræver dog stadig kolde hænder til at administrere, når pengene først skal ind i statskassen og så retur til borgerne – minus et administrationsgebyr. Skønne spildte kræfter.

Men udfordringen er reel nok. Elafgiften på 90 øre pr. kWh er kontraproduktiv for den grønne omstilling. Vi skal gradvist omstille vores samfund til at køre på el – så hvorfor dæmpe denne udvikling med Europas højeste elafgift?

Løsningen er at sænke elafgiften til EUs minimumssats på 0,8 øre – permanent og uden undtagelse. Her træder bagatelgrænsen for bureaukrati ind, og diskussionerne om overbureaukratiske refusionsordninger og særlige måleinstallationer vil forstumme.

Når elafgiften for en fuld opladning af elbilen koster under én krone, gider ingen at bruge tid og ressourcer på at køre penge ind i statskassen og retur til borgerne under særlige omstændigheder.

Det er ikke engang svært at ændre. Vi havde seks måneder med 0,8 øre i elafgift tilbage i 2022, dengang man valgte at kompensere for de høje energipriser. Det kom alle borgere til gavn.

En gennemsnitlig familie ville spare cirka 3.400 kroner om året, hvis ordningen blev permanent. Dertil vil det give et incitament til at elektrificere, og det vil øge efterspørgslen på grøn strøm.

Det er helt gak, at folk ender med at slukke for deres solcelleanlæg, bare fordi de gerne vil købe en elbil – og det behøver ikke at være sådan. Med en smule sund fornuft kan vi både bekæmpe bureaukrati og klimagasser.

Så bank elafgiften i bund og drop refusionsordningerne helt – det vil styrke den grønne omstilling og være en kærkommen økonomisk hjælp for enhver borger.

Thorbjørn Jacobsen, folketingskandidat for Liberal Alliance

Cykeltyverier

TV-Avisen havde forleden et længere indslag om cykeltyveri. Politiet var mødt talstærkt op på et udvalgt trafikeret sted i København, hvor tilfældige cykler fik tjekket stelnummer. En omstændelig proces, der i løbet af dagen gav to stjålne cykler!

Set i lyset af at der bliver stjålet cirka 48.000 cykler om året, må det siges at være et meget magert udbytte. Og hvad skal det bruges til?

Der er mangel på politibetjente, men færdselspolitiet bliver brugt til, ja, undskyld mig, opgaver, der synes helt formålsløse. Det er kun 2 ud af 100 cykeltyverier, som bliver opklaret.

Det er absolut ikke i orden at stjæle en cykel, og jeg er med på, at det er et forsøg på at nedbringe tyverierne, men hvad vil en cost-benefit-analyse mon vise?

Irene Bjerrehuus, København

Dansk infrastruktursikkerhed

Noget af det vigtigste i en krisesituation, som den vi sidder i, er infrastruktursikkerheden. FE har netop øget trusselsniveauet.

Det er åbenbart ikke gået op for klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M). Han synes stadig at have våde drømme om energiøer og tusindvis af havvindmøller. Han skulle måske tale med forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), som kan fortælle ham, at Rusland og Kina så let som ingenting kan kappe alle ledninger og rør.

Ikke mindst da Kina har fået patent på et aggregat, der kan bruges til netop at klippe undersøiske kabler over, så man i fremtiden ikke længere behøver den primitive overrivning med slæbeankre. Det er helt uansvarligt af Lars Aagaard at fremture.

Jan Buch, Frederiksberg

De røde lejesvende slår til igen

Sådan måtte fhv. minister Jens Sønderup ikke sige om DRs journalister i 1968. Det må man sikkert heller ikke sige i dag, men med DRs udsendelse om kryolitudvindingen i Grønland fristes man alligevel. Siger de sagkyndige økonomer ikke det, som man gerne vil høre, finder man blot en professor i Indien. Det politiske formål er åbenlyst.

Ud over politisk skævvridning er der et generelt kvalitetsproblem. DRs kernekompetence er efterhånden blevet en art logistik, hvor man leverer genudsendelser, sport, ejendomsmæglerprogrammer eller programmer, hvor kendte personer fjoller rundt og skal forsøge at gætte, danse eller vise klædeskabe frem. Det retfærdiggør i al fald ikke den kæmpestore organisation.

Når DR trods eksorbitante bevillinger ikke evner at levere sober public service, hvor der lægges vægt på saglighed og upartiskhed, bør man benytte lejligheden til at lade TV 2 og DR sammenlægge. Synergierne vil være store, og der er ikke noget at tabe for de betalende skatteydere. 37-årige TV 2 må siges at have mere end bevist, at man er klar til at tage over, så her er der i alt en stor talentmasse, som kan indgå i den fortsættende organisation.

Niels Madsen, Nærum

J.D. Vance

Man kan tilsyneladende godt komme til tops i amerikansk politik uden at vide, hvad der foregår i resten af verden.

Vance optræder ikke synderlig »advanced«, når han mener, at blandt andre Danmark ikke yder tilstrækkeligt til NATO.

I en glimrende kommentar bliver han læst og påskrevet af Christian Buonaventsen Kummerfeldt, der selv har været udstationeret i Afghanistan. Jeg havde tårer i øjnene, mens jeg læste indlægget.

Per Haaber Gylling, Frederiksberg

Læserbreve på maks. 1.350 tegn inkl. mellemrum sendes til debat@berlingske.dk

Få tidens vigtigste debatter sat i perspektiv

Tilmeld dig nyhedsbrevet »Ugens debat«. Her samler Berlingskes debatredaktør Jacob Rosenkrands hver lørdag ugens skarpeste indlæg og interviews og sætter tidens vigtigste debatter i perspektiv.