Der kan gå lang tid fra de første tegn på demens, til man endelig går til lægen og får en henvisning til udredning på et af regionens hospitaler. 

Et typisk tegn på demens er en manglende erkendelse af, at der er noget galt. Så når man endelig får den henvisning fra familielægen til regionens hukommelsesklinik, kan man allerede der vise sig at være fremskreden i sin demenssygdom.

Men omtrent 84 procent får ikke overholdt deres ret til hurtig behandling. 84 procent! Det er jo helt galt. I 2025 skulle man vente fem gange så lang tid som lovfristen på 30 dage for at blive udredt på hukommelsesklinikken. I Region Syddanmark var ventetiden i gennemsnit 133 dage, og for Region Sjælland var det hele 244 dage i 2025. Det er alt for lang tid.

Derfor er det også på sin plads, at Statsrevisorerne kritiserer regionernes udredning af demens og kalder den kritisabel. Beretningen fra Statsrevisorerne viser også, at der er stor forskel på kvaliteten af udredningen regionerne imellem, og at patienter med stærk social baggrund udredes hurtigere og får flere specialiserede undersøgelser.

Derfor mener vi i Danmarksdemokraterne, at både sundhedsministeren og ældreministeren skal redegøre for de tydelige problemer, der er, når demensen rammer, og man har brug for hurtig udredning uden at få det. 

En hurtig udredning og en rigtig diagnose er fuldstændig afgørende for, at der hurtigt kan sættes ind med den rette behandling, pleje og omsorg.

I Danmarksdemokraterne har vi det klare udgangspunkt, at danskerne skal have rettidig adgang til hjælp fra sundhedsvæsnet, uanset hvilket postnummer de bor i. 

Derfor må ministrene hurtigst muligt sikre, at der rettes op på problemerne, så de mange mennesker, der har brug for afklaring om en livsændrende situation, kan få den rette hjælp.

Vi skal også huske, at en hurtig udredning ikke kun handler om tal og ventelister, for bag hver eneste ventetid gemmer der sig et menneske og en familie, der står i en usikker og ofte svær situation. 

For de pårørende kan det være både sorgfuldt og smertefuldt at se et menneske, man holder af, forandre sig, uden at vide, hvad der sker, eller hvordan man bedst hjælper.

Derfor haster det. Vi skal sikre, at mennesker med tegn på demens og deres pårørende mødes med den hjælp, omsorg og tryghed, de har brug for. I tide.

Marlene Harpsøe, MF og ældreordfører, og Jens Henrik Thulesen Dahl, MF og sundhedsordfører, Danmarksdemokraterne

Læserbrevenes længde

En læser undrer sig over, at læserbrevene i Berlingske bliver længere og længere. Jeg kan kun opfordre til at skrive korte breve. Så var der for eksempel plads til et af de korte 12. oktober.

Carsten Seeger, Ishøj

Integration

Efter studentereksamen i Esbjerg 1956 blev jeg barnepige hos en lægefamilie i en otteværelses lejlighed nær Kensington Palace.

Jeg havde familiær stilling og spiste med familien på fire samt sekretæren. Rengøringsdamen spiste i køkkenet.

Da vi fik bøf og nyreragout, gik jeg uden om nyren. Fruen sagde så: »Miss Bessy, når De spiser med os ved bordet, spiser De det hele. De kan naturligvis sidde i køkkenet, der kan De spise, hvad De vil, men så er De ikke en af os.«

Jeg undskyldte og lærte i det øjeblik at spise nyre, klipfisk m.m., i det hele taget rette mig efter familiens levevis, for jeg befandt mig godt.

Senere var jeg med på familiebesøg på en gård i Vestengland og på påskeferie i en suite på Grand Hotel, Folkstone. Jeg havde et lærerigt år med dejlige oplevelser.

Retter man sig efter landets skikke, møder man stor venlighed og velvilje. Som indvandrer, der ønsker at blive dansker, er det klogt at tage sprog, spisevaner, påklædning m.m. til sig, når man færdes i byen, ellers vil mange betragte en som fremmed.

Elisabeth Christensen, Holte

Danske køb af kinesiske elbiler

Lenin bliver ofte tilskrevet de berømte ord: »Kapitalister vil sælge os det reb, vi vil hænge dem i«. Altså at kortsigtet personlig grådighed og snæversyn får nogle mennesker til at glemme deres egen (og egen families) langsigtede interesser.

Med tanke på Kinas afgørende støtte til terrorstater som Nordkorea og Rusland, og den umiddelbare fare disse udsætter danskere/europæere for, samt med tanke på, hvad den statsstøttede kinesiske bilindustris unfair konkurrence gør ved den private europæiske (for eksempel VW-koncernens afskedigelse af 100.000 tyske medarbejdere og medfølgende nedgang i ordrer til danske underleverandører), er det nærmest grotesk at veluddannede danskere hopper på den kinesiske elbils galej.

 »Sikke meget værdi, jeg får for mine penge« og »jeg er jo kun en lille brik, der hverken gør fra eller til« …

Og så har vi endda ikke medtaget (det lyder måske lidt paranoidt) de selvkørende kinesiske elbiler, busser og lastvognes potentielle mulighed for sabotage af dansk vital infrastruktur som for eksempel at blokere vores broer i en tilspidset situation eller som pression.

Med ovenstående for øje burde Berlingske i øvrigt altid medtage en lille faktaboks med ovenstående information, hver gang en kinesisk elbil anmeldes i spalterne, eller bemærke, at den danske køber samtidig har finansieret eksempelvis 60 mortergranater, den dag Kina invaderer Taiwan.

Svenn Otke, Faaborg

Så gør noget, Europa!

Efter at Trump har hældt Ukraine ned ad brættet endnu en gang ved at have indgået en dieselaftale med Putin samtidig med, at der er skruet ned for Starlink, og Trump ydermere har annonceret en våbenhvile, som kun gælder for Ukraine, så er det på tide at Europa træder i karakter og ikke blot kommer med en vattet udtalelse, men gør noget aktivt for at hjælpe Ukraine, inden det er for sent.

Jesper Fischer, Bagsværd

Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk

Lyt til Berlingskes nye debatpodcast »Mening« med Jacob Rosenkrands:

Mening

B.T.s chefredaktør, Simon Richard Nielsen, har været i vælten den seneste tid efter at have modtaget et bekymringsbrev fra mediets journalister. Medarbejderne er bekymrede for det, de kalder »den politiske og ideologiske styring af journalistikken« på mediet. Så er B.T. fortsat et uafhængigt medie? Gæst: Simon Richard Nielsen, chefredaktør, B.T. Vært: Jacob Rosenkrands