Mange danskere, heriblandt mange politikere, ønsker, at landbruget skal blive mere plantebaseret. Som 100 procent plantebaseret landmand kan jeg da godt synes, at det er en interessant idé.
De plantebaserede produkter skal have en rigtig god og lækker kvalitet, så vil forbrugerne købe dem, lyder et råd. Men ingen skriver om, hvilke produkter de vil have, vi skal lave lækre i en tid, hvor stribevis af plantebaseret fars og plantebaserede færdigretter introduceres i køledisken, men hvor salget er dalende.
Derfor er spørgsmålet: Hvad er det for en plantebaseret kost, som I planteædere ønsker?
Hvad I ønsker, kan I få – blot vi kan stole på, at I også vil købe det. Ellers lukker det igen.
For få år tilbage producerede vi her i Danmark masser af plantebaserede madvarer direkte til forbrugerne. De var lækre og gode – bl.a. gjaldt det ærter. Som tidligere grønærtproducent, andelshaver og investor i produktionen kan jeg kun beklage, at vi blev nødt til at lukke med store økonomiske tab.
Efterspørgslen var der ikke, ligesom der gik omkostningstungt dansk bureaukrati i produktionen. Fabrikken lukkede, og nu importerer vi alle vores ærter til Danmark, fordi hverken forbrugere eller politikere bakkede op. Sådan er det også med meget andet plantebaseret kost.
Landmanden er parat til at producere, hvad forbrugerne vil købe, men med beklagelse må vi indrømme: sporene skræmmer. Og det er nu engang sådan, at forbrugerne ikke altid spiser, hvad politikerne og andre bedrevidende prædiker.
Vi landmænd dyrker gerne kvalitetsgrønne fødevarer på markerne, hvis I forbrugere er villige til at vælge dem til.
Gustav Garth-Grüner, næstformand i Bæredygtigt Landbrug, Sandbygaard, Glumsø
Satire i surrealismes tid
Med al respekt for Berlingskes Bent Winther, så er DRs satire jo noget af det, som gør DR værd at se i en ellers endeløs strøm af letkøbt life/style-underholdning og genudsendelser af Barnaby.
»Tæt på Sandheden« med Jonatan Spang skriver sig ind i en flot tradition for satire og skæve vinkler. Navnlig i en tid, hvor det er svært nok for medierne at få kommentarer fra ministre og MFere.
Hvis medierne da i det hele taget kan skære gennem laget af presserådgivere og få kontakt til politikeren, hører vi typisk papegøjesnak, eller at politikeren »ikke kan genkende« nogen form for kritik. I sig selv surrealistisk og næsten satire.
At Pia Olsen Dyhr fra SF beskrives som regeringens kæledyr, må i den sammenhæng siges at være en venlig vittighed med reference til, at SF gerne vil være aktiv opposition, men alligevel – senest i FE-sagen – til sidste ender med at bakke Mette Frederiksen op. Det er da oplagt til satire, og mon ikke seere, der blot følger minimalt med, kan gennemskue det.
Så tak til Jonathan Spang, Signe Molde og andre, der tør tegne de skæve vinkler og udfordre fasttømrede meninger.
Og, måtte man i øvrigt anbefale Berlingske at genindføre Groft sagt. Det savnes.
Søren Revsbæk, Næstved
Tronskifte
Kongehuset oplyser, at dronning Margrethe er nummer to efter kong Frederik 10., og hun vil dermed fungere som primær rigsforstander, når Kongen er ude.
Titlen »majestæt« bevarer hun også, og det giver spørgsmålet: Er hun gået af, eller?
Det har tidligere været meldt ud, at prins Christian først skulle »på banen«, når han bliver 21 år, hvilket nu synes at ændres, og dermed skal han formentlig også tildeles en apanage og måske et mindre hof.
En besynderlig konstruktion, man vist skal være royal for at forstå, hvis man tænker nærmere over det. Så lad hellere være med det.
Kongehuset er nok blevet inspireret af tidligere statsminister Jens Otto Krags: »Man har en holdning, til man får en ny«, det passer fint til tidsånden, og gør alle så glade. Om lidt får Mette Frederiksen sine ordner, og så er ringen sluttet.
Fillippa Gottlieb, Allerød
