En eneste sætning burde være overskriften for al ældrepolitik, nemlig at kunne ældes med værdighed. I de ord ligger respekten for den ældre kollega på arbejdspladsen, den bedste pleje til de svageste ældre og det ligeværdige menneskesyn.
Verdens beslutningstagere er nødt til at handle hurtigt, hvis ældre skal opleve en værdig alderdom. Inden 2030 vil ældre for første gang overhale antallet af unge globalt. Stigningen er mest markant i udviklingslandene, men også i Danmark sker der store forandringer i befolkningen. Frem mod 2070 forventes der en stigning af de over 80-årige på 110,4 procent, og vi får 44 procent flere borgere over 67 år.
Den største politiske debat herhjemme er, hvordan vi klarer udviklingen, og hvordan ældre- og sygepleje skal ændres, men det går langsomt. Den nye ældrelov har været flere år undervejs, først nu er forhandlingerne begyndt, og implementeringen sker løbende i 2025.
Kommunerne har mange forskellige udfordringer, men ens for alle er problemer med rekruttering. Vi kommer til at bruge udenlandsk arbejdskraft, på trods af at det vil dræne udviklingslandene for unge til at passe de svageste ældre i verden.
Pårørende forventes at yde mere, selvom vi godt ved, at det vil ramme kvinderne. Kvinder bidrager allerede med 70 procent af den globale, uformelle pleje til deres ældre familiemedlemmer, hvilket gør kvinder i lav- og mellemindkomstlande mere sårbare for at blive fattige i deres egen alderdom. Flere pårørende oplever, at de er overbebyrdede, og risikoen for at yde dårlig hjælp øges, især i de lande hvor plejepolitikker og tjenester er utilstrækkelige.
Velfærdsteknologi er et privilegium, som de rige lande kan anskaffe og gøre brug af, men hvis man besøger et plejehjem for at finde teknologiske løsninger, der virkelig rykker noget, så er de svære at få øje på. Der mangler udvikling og mod til at starte projekter op.
Selvom de demografiske udfordringer er store, så er det en global succeshistorie, at den forventede levealder overstiger 75 år i halvdelen af verdens lande, det er 25 år mere end i 1950. Så mange flere år med levet liv og bidrag til samfundet.
Ændringerne i befolkningssammensætningen er ikke kun negative. Tænk, hvis vi kunne bruge de ældre længere på arbejdsmarkedet med fleksible ordninger, få flere modne politikere, måske bliver respekten for erfaring og historie bedre og ungdomsfikseringen mindre. Lad os få flere billeder og reklamer med ældre, blande generationerne og tænke værdigheden ind i alle tiltag for de svageste.
Lone Skov Al Awssi, medlem af Københavns Ældreråd
