Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Arnes (og kvindernes) tidlige pension

»Middellevetiden for mænd er 79 år og 83 for kvinder, en forskel på fire år. Uanset om denne forskel skyldes gener eller mindre arbejdsbelastning/sund livsførelse, udmønter den sig i en forskelsbehandling imellem mænd og kvinder,« skriver J.E. Christensen i forbindelse med den såkaldte Arne-pension. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger

Folketinget gav i 1956 enlige kvinder over 62 år og andre over 67 år ret til at modtage folkepension. Idealet var det patriarkalske samfund med manden som forsørger, og kvinden varetog hjem og børn. I 1983 vedtog Folketinget, at enlige kvinder skulle have samme pensionsalder som andre i erkendelse af, at kvinder nu var blevet en uundværlig del af arbejdsmarkedet med uafhængig økonomisk status.

Med Mette Frederiksens patroniserende omfavnelse af Arne er vi endt i den modsatte situation.

Udviklingen på arbejdsmarkedet er også ændret afgørende, hvor kvinder indtager en dominerende position blandt akademikere. Vi har tilsyneladende svært ved at erkende, at vi bevæger os med stigende hast mod matriarkatet, som tydeligvis sætter dagsordenen på klima, kønsroller mv.

Med »Arnes ret« har vi fået knæsat et princip om differentieret pensionsalder, som ikke er baseret på individuel vurdering som for seniorpension. Vi er således tilbage til 1956. Men en differentieret pensionsalder kan også gælde for en senere pension.

Middellevetiden for mænd er 79 år og 83 år for kvinder, en forskel på fire år. Uanset om denne forskel skyldes gener eller mindre arbejdsbelastning/sund livsførelse, udmønter den sig i en forskelsbehandling imellem mænd og kvinder. Det socialdemokratiske princip om, at »de stærkeste skuldre skal bære de tungeste byrder« skal i dagens videnssamfund tolkes derhen, at kvinden har de stærkeste skuldre. Feminisme lægger ikke længere vægt på at sikre lighed i muligheder, men kræver lighed i resultater.

I pensionssammenhæng kræver lighed i resultat, at mænd og kvinder kan nyde det samme antal år på pension. Derfor bør pensionsalderen differentieres så kvinder går fire år senere på pension end mænd. Nærmere analyser må vise hvordan.

Det kunne være akademikere, som typisk først træder ind på arbejdsmarkedet i midten af 20erne i job uden nedslidningspotentiale, men til gengæld højere indtjeningspotentiale. Det kunne således være kvinders samfundsbidrag.

J.E. Christensen, Hellerup