Arne Plus er det største blufnummer

»Man må nu kun håbe, at de øvrige borgerlige partier og De Radikale formår at stå fast på forliget fra 2019, der i så fald ikke kan ændres i den kommende valgperiode,« skriver Bente Flindt Sørensen efter den nye regerings udmelding om Arne Plus-pensionsordningen. Søren Bidstrup

Det lå jo på forhånd klart for enhver, at Socialdemokratiet aldrig ville tage det nederlag, det ville være at afskaffe Mette Frederiksens store slagnummer ved valget  i 2019 – Arnepensionen.

Pensionen blev indført uden det mindste krav om nedslidning. Eneste kriterie var antal år på arbejdsmarkedet, uanset om man havde siddet og knækket blyanter på et kontor eller haft hårdt fysisk arbejde. Det var alene antal år på arbejdsmarkedet.

Men nogen skulle jo holde for, synes den nye regering, hvis man mente det der med at skabe reformer, der udvider arbejdsstyrken.

Stik mod enhver socialpolitisk og sund fornuft valgte man at ofre de rigtigt nedslidte og afskaffe den seniorpension, der trådte i kraft 1. Januar 2020 og indført på grundlag af et forlig i foråret 2019 mellem den borgerlige regering med Lars Løkke Rasmussen som statsminister, de øvrige borgerlige partier og Radikale Venstre.

Det er den gruppe, som Arne Plus nu skal »fange op« ved at give de nedslidte tre år mindre på pension og 4.000 kroner mindre om måneden. Som vores S-trofaste nye beskæftigelsesminister udtrykte det i morgen-tv efter sin udnævnelse, så er hun stolt af Arne Plus-pensionen.

Hun burde måske holde lidt igen med sin begejstring, der er en dårlig start på et godt samarbejde med de faglige organisationer, der som alle andre straks gennemskuede blufnummeret, som vender en tommelfinger nedad mod de svageste på arbejdsmarkedet – de rigtigt nedslidte, der lægeligt vurderet ikke længere kan arbejde efter et hårdt fysisk arbejde i hele deres arbejdsliv.

Man må lade vores statsminister, at hun er dygtig til at få det, som hun vil, og dertil har hun nu fået to borgerlige politikere som hjælpere, der er villige til at gå på kompromis med alle tidligere løfter. Hvad bliver det næste svigt fra den kant?

Man må nu kun håbe, at de øvrige borgerlige partier og De Radikale formår at stå fast på forliget fra 2019, der i så fald ikke kan ændres i den kommende valgperiode.

Tilbage på perronen står lige nu nogle af de svageste i vores samfund. Det er hjerteløst og kynisk.

Bente Flindt Sørensen, Skodsborg