Arbejdsmarkedet behandler folk på 50+ som en flok zombier med tågehjerne

Er jeg den eneste, der er ved at blive sindssyg over, at arbejdsmarkedet behandler folk på 50+ som en flok zombier, der vælter rundt med tågehjerner og et ambitionsniveau, som for længst er gået på pension?
Fagforeningerne taler om aldersfordomme. Jobcentrene taler om dem. Studier dokumenterer dem.
Alt imens vokser fordommene som en uønsket kaktus, man bliver ved med at stikke sig på.
I 2023 viste et studie fra Aalborg Universitet, at alder har størst betydning, når arbejdsgiverne skal ansætte nye medarbejdere.
Læs lige den sætning igen.
Og forklar mig så, hvordan det hænger sammen med, at flere brancher samtidigt skriger på arbejdskraft?
Som om vi ikke kan lære nyt. Som om vi ikke kan skifte spor.
Det har jeg selv gjort flere gange.
Fra model i København, London og New York til freelancejournalist og forfatter. Fra mediebranchen til universitetet, hvor jeg som 46-årig satte mig på skolebænken og dimitterede som 51-årig. Fra kommunikationsrådgiver og storyteller hos EY Ernst & Young til selvstændig rådgiver.
Vi taler om diversitet og inklusion. Vi holder konferencer, skriver strategier og pudser ESG-glorien.
Men når det kommer til aldersdiversitet, bliver der pludselig stille i rummet.
Diversitet er åbenbart fantastisk. Lige indtil den får grå hår.
Det er naturligvis ikke alle virksomheder og brancher, der har et problem med alder.
Modebranchen, der i årtier har forgudet ungdommen, er de senere år blevet indtaget af rynker og gråt hår. Branchen værdsætter ansigter med en historie. Rick Owens' show i Paris for nylig med en mindre hær af ældre modeller er et godt eksempel.
Hvis selv modebranchen kan se værdien i erfaring, hvorfor kan store dele af arbejdsmarkedet så ikke?
Det er faktisk til at få spat af. For hvad er det egentlig, der bliver sorteret fra?
Folk med erfaring og overblik. Folk, der kan tage ansvar fra dag ét og ikke mister pusten, når det virkelig brænder på, for de har været der før.
Folk, der kommer med en indsigt fra arbejdslivet, der ikke kan læses i en manual, læres på et kursus eller hentes med en onboarding.
Jeg ved ikke, hvem der har brug for at høre det:
Vi på 50+ er ikke en flok zombier, der venter på at blive båret af scenen.
Vi er kompetente, ambitiøse og nysgerrige.
Vi lærer nyt, skifter spor og skaber resultater. En fødselsattest er ikke en uarbejdsdygtighedserklæring. Og erfaring er ikke en udløbsdato.
Er du også træt af aldersfordomme?
Rikke Namunyak Marott, selvstændig kommunikationsrådgiver
Et kæmpe selvmål
Det er utroligt, så meget magt Mette Frederiksen kan købe sig til.
Morten Messerschmidt tror, han har fået en sejr. Nu er han havnet i favnen på Lars Løkke Rasmussen.
Han har nu vendt ryggen til blå blok, hvorefter han kun kan vende sig mod regeringen, hvorefter han kun får den magt, Løkke synes, han skal have.
Messerschmidt er havnet i ingenmandsland. Dem, der stemte på DF på grund af hans afstandtagen til Løkke, dem, der troede, at han talte deres sag, falder fra.
Det næste, Messerschmidt vil hjælpe regeringen med, er en momsnedsættelse.
Hvis du bruger under 2.500 kroner på fødevarer, vil du tabe på momsnedsættelsen.
Taberne er enlige, pensionister og studerende.
Den politiske situation lige nu kan godt virke som et stort bedrag.
Erik Thykén, Allerød
Voksenskældud
Statsminister Mette Frederiksen skælder den norske statsminister Jonas Gahr Støre ud for hans diplomatiske telefonsamtale med den russiske præsident.
Budskabet fra statsministeren er klart: Man skal overhovedet ikke tale med Putin. Og virksomheder som ECCO og Flügger har hun også givet nogle verbale øretæver.
Men mens Mette Frederiksen uddeler voksenskældud, overser hun fuldstændig elefanten i rummet. Hendes egen og EUs benhårde afvisning klinger hult, når alle ved, at EU-landene sender milliarder af euro direkte ned i Putins krigskasse.
Indrømmet, der er skruet ned, men importen af flydende naturgas (LNG) er i stedet skruet i vejret. Lande som Spanien, Belgien og Frankrig køber russisk gas i stor stil for at holde hjulene i gang.
Åbn lige det blinde øje og stop den voksenskældud og pak den hellige forargelse over for både erhvervslivet og vores nordiske naboer langt væk!
Ole Blichfeldt-Lauridsen, Odense
En regering på yderfløjenes nåde
Tillykke, Lars Løkke Rasmussen.
Det lykkedes for den regering, som du var fødselshjælper for, at splitte de blå partier. Det skal nok lige nævnes, at Dansk Folkeparti i realiteten ikke er et blåt parti, men bare forklædte socialdemokrater.
I forbindelse med regeringsforhandlingerne var dit mantra, at du ikke kunne pege på en regering, der var afhængig af yderfløjene i dansk politik. Det mantra har udviklet sig til et fata morgana.
Den regering, som du hjalp til verden, er nu både afhængig af Enhedslisten, tidligere kommunister, og Dansk Folkeparti, nationalistiske socialdemokrater.
Du kunne under regeringsforhandlingerne ikke pege på en blå regering støttet af Dansk Folkeparti, som du opfattede som nationalistiske populister.
Den reelle årsag var nok nærmere, at Dansk Folkeparti ikke ville garantere dig en ministerpost, som du valgte at sætte over en blå regering.
Når du nu i forbindelse med finanslovsforhandlingerne ser, hvor billigt Dansk Folkeparti er til salg for ussel mammon, kunne man nok have fundet en løsning på din ministerpost.
Regeringens afhængighed af Enhedslisten og Dansk Folkeparti medfører nu, at der er fremlagt en alt for lempelig finanslov med store forøgelser af velfærden i en tid, hvor økonomien bør strammes op, især med henblik på de kommende krav til Forsvaret.
Mogens Pihl, Sorø
Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk
Lyt til Berlingskes nye debatpodcast »God Bless America« med Birgitte Borup:



