Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Antallet af pædagoger skal ikke mikrostyres

Man kan ikke detailstyre antallet af pædagoger med succes, mener Suzanne Ekelund. Fold sammen
Læs mere
Foto: Peter Klint

Mikrostyring af antal pædagoger

Enhedslisten vil mikrostyre antallet af pædagoger i hver enkelt daginstitution, angiveligt for at give tryghed for forældrene. Jeg formoder, at trygheden skulle afspejle kvalitet. Det er en meget forenklet tankegang at tro, at man kan tælle sig frem til kvalitet. Desuden skabes et dyrt bureaukrati, som ikke kommer børnene til gode.

Når der er problemer i et givet område/institution, bør man i stedet for det oftest anvendte mantra »send flere penge«, se på:

1) Ledelse – har man de rette mennesker med de rette kompetencer, har man dette rette antal mennesker i ledelsen, dvs. hverken for få eller for mange?

2) Processer – er arbejdet organiseret bedst muligt uden tidsslugende overflødige procedurer, har medarbejderne de rette værktøjer til at udføre deres arbejde mest hensigtsmæssigt, er alle tilstrækkeligt oplært/instrueret i deres opgaver?

3) Medarbejdere - har man de rette mennesker med de rette kompetencer, har man dette rette antal, dvs. hverken for få eller for mange?

4) Klientel - er der forskelle mellem forskellige afdelinger mht. klientel, som gør, at man skal tilpasse processer og medarbejderes kompetencer til det specifikke klientel?

En tidligere minister taler om, at når nogle kommuner har gode daginstitutionstilbud for et givent beløb, så må andre lære af dem. Men det er ikke det samme som en grundig analyse. Der kan fx være store forskelle i klientellet, som gør, at modellen fra én kommune ikke kan overføres til en anden.

De fire ovenstående punkter kan bruges i de fleste situationer, hvor der som refleks siges »send flere penge«. På den måde kan vi højne kvaliteten af mange institutioner og forhåbentlig sikre, at vi bruger skatteydernes penge på en måde, så de gør maksimalt nytte. Suzanne Ekelund, Rødovre

Post nord og den dyre moms

Har med interesse fulgt lidt med i debatten om Post nord og alle de billige pakker fra Kina. Senest er vores regering kommet på det geniale tiltag at belægge samtlige forsendelser fra ikke-EU med moms, uanset forsendelsens værdi. Der er så nogle journalister, der endda påstår, at der ligeledes skal lægges moms på fragten. Den har man da i det mindste holdt sig fra hidtil, skulle en pakkes værdi overstige 80 kr.

Jeg har selv hentet en hel del hobby-grej (elektronikløsdele) fra den kant. Grej, der reelt ikke er til at opdrive herhjemme. Nogle få ting kan fås fra udenlandske (EU) leverandører, der givetvis henter tingene i Fjernøsten, men det gavner jo ikke den danske nethandel.

Ikke at de par kroner i moms og/eller fragt vil vælte mit budget, men jeg har alle dage fundet Post nords heftige momsopkrævningsgebyr på omkring 140 kroner en anelse i overkanten. Såfremt de får lov til at fortsætte med det, kunne man mistænke regeringen i at yde skjult statsstøtte til Post nord, og det er vist ikke helt i overensstemmelse med EU-lovgivning og for den sags skyld dansk.

Jeg kunne godt tænke mig, at man fra regeringen og Post nords side fremlægger et udførligt regnskab for, hvad det reelt koster at beregne og opkræve den moms. Jeg har meget svært ved at se, hvordan det kan koste 140 kr. Det er trods alt ikke direktører, der sidder og laver det. Selv en elev i 5. klasse kan vel stadig med nogen sikkerhed gange to kommatal med hinanden (købspris og vekselkurs) og efterfølgende dele resultatet med fire = momsbeløb?

Men selvfølgelig. Hvis der først skal udvikles et IT-system til at organisere det her, med løbende kontrolmuligheder fra ledelsen (naturligvis), så ... Offentlig IT har jo ikke haft den bedste historik på det seneste. Jeg er selv ansat i det offentlige, jeg ved. Jan Hviid, Valby

Vi er ikke kræsne

Camilla Gregersen, der er formand for Dansk Magisterforening, udtaler, at det må skyldes kræsenhed hos arbejdsgiverne, at nyuddannede akademikere har vanskeligt ved at komme i job efter endt studium. Som arbejdsgiver er jeg nødt til at sige, at vi ikke er kræsne, vi har behov for medarbejdere med de rette kompetencer.

Hvis jeg for eksempel mangler en IT-udvikler kan jeg ikke bruge en kandidat i psykologi og globale studier. I min optik burde Camilla Gregersen og andre, der arbejder med problemstillingen i forhold til at få unge ind på arbejdsmarkedet, rette deres fokus og arbejde mod at sikre, at de unge bliver uddannet i noget, vi har behov for i erhvervslivet. Der er for mange danske unge med »forkerte« kompetencer i forhold til de stillinger, vi skal have besat. Det er også en af årsagerne til, at mange arbejdsgivere må søge udenlandsk arbejdskraft eller outsourcer opgaver til andre lande.

Trist er det for vores danske unge, og vi har alle et ansvar for at få ændret det således, at der igen kommer balance mellem virksomhedernes behov og de nyuddannedes kompetencer. Fillippa Gottlieb, Allerød