Med den grønne trepartsaftale har landbruget fået en klondike-aftale af svimlende 40 milliarder kroner. 

Men skatteborgerne kommer til at betale overpris for jord, og grundvandsbeskyttelsen er reelt ikke eksisterende i aftalen, da trepartsaftalen alene bygger på frivillighed. Derfor gør Alternativet det rigtige, når de smækker døren i for trepartsaftalen.

Prisfastsættelsen af lavbundsjorde ville på almindelige markedsvilkår falde væsentligt i pris, da de er mindre dyrkningssikre, og derfor genererer et mindre kommercielt afkast. Men den almindelige prisdannelse på det frie marked, er med den grønne trepart sat ud af kraft, og en kapitalindsprøjtning på 40 milliarder skattekroner kan derfor betyde en kunstig høj pris for landbrugsjord. 

Om det forhold på længere sigt kan give Danmark problemer ved EU-Domstolen, må tiden vise, da det bestemt ikke kan udelukkes, at det vil blive fortolket som ulovlig landbrugsstøtte.

Havde politikerne valgt at lovgive om ret til at ekspropriere landbrugsjord for at sikre vores grundvand og havmiljø, ville tingene forholde sig anderledes. Danmark ville med sikkerhed handle rigtigt i forhold til EU-Domstolen, implementeringsperioden ville blive kortere og skatteborgerne skulle ikke så dybt ned i lommerne for at finansiere beskyttelse af havmiljø og grundvand.

Et væsentligt problem i trepartsaftalen er, at mange landmænd ikke frivilligt vil sælge jord for at beskytte vores grundvand, da de jorde, som adskillige store grundvandsmagasiner ligger under, er gode jorde, der genererer stort økonomisk afkast.

Og da trepartsaftalen alene bygger på frivillighed, kan relativt få landmænd bestemme over den vandkvalitet eller mangel på samme, som vores børn og børnebørn vil få i fremtidens Danmark.

Derfor bør trepartsaftalen skrottes, og direkte demokrati bør være bærende for den beskyttelse af grundvandet, som befolkningen måtte ønske. Folketinget bør ved folkeafstemning lade folket bestemme, om implementering af ekspropriationsret ved lov skal sikre fremtidens drikkevand eller ej.

Brian Bang, Odder

Parkering i Palma

Jeg holder meget af Palma de Mallorca. Det er en smuk by med gammelt og nyt, en uforlignelig beliggenhed ud til Middelhavet og med forretninger og levnedsmiddelbutikker, som vi har svært ved at leve op til i Danmark.

Men mest af alt holder jeg meget af deres parkeringsvaner. Hvor der er plads, er der håb – gerne på et hjørne eller i en fodgængerovergang eller helt uden for parkeringsfelter. Bare der er plads. Når jeg fortæller dem, at i København må man ikke parkere nærmere end ti meter fra et hjørne, spørger de, hvem der så skal holde der? »Det skal borgmesteren og hans følge,« siger jeg, og det giver straks mening.

Når jeg så fortæller dem, at på en vej, som er 23 meter lang (i Palma ville der kunne holde mindst fire biler), må der slet ikke holde nogen – to gange ti meter fra hvert hjørne efterlader kun tre meter i midten, og så små biler findes stort set ikke.

Jeg kan godt se, at de tror, jeg driver gæk med dem – gid det var så vel!

Allan Troels-Smith, Fredensborg

Sundhedsreform

Med den »store succes«, som politikerne i regionerne har haft med supersygehusene, er konklusionen fra regeringens side åbenbart, at jo flere politikere, jo bedre.

Derfor er det logisk at oprette 17 lokale sundhedsråd fyldt med politikere til at sørge for en effektiv udmøntning af visionerne bag sundhedsreformen. Jeg frygter for deres inkompetence.

Jeg glæder mig til den dag, hvor politikerne erkender: at selvom de er dygtige til politik, er de ikke nødvendigvis dygtige nok til at drive en virksomhed.

Allan Andersen, Gilleleje

Sort omstilling

Danmarks gasdistributionsselskab EVIDA har annonceret en ændring i takststrukturen, som vil medføre et betydeligt tilbageslag for den grønne omstilling og en socialt ubalanceret tvangsforanstaltning over for de kunder, der bruger gas til madlavning.

Et gaskomfur er med den nuværende store mængde biogas i gassystemet en grønnere løsning end et elkomfur. Men gaskunderne tvinges nu af kæmpe stigninger på gasregningen væk fra gas og over til el. Min gasregning fra EVIDA bliver eksempelvis femdoblet ifølge EVIDAs egen beregner.

Gaskunderne må opgive deres grønne gaskomfur og installere et sort elkomfur med de deraf følgende betydelige omkostninger.

Det, der skulle være en del af en grøn omstilling, er i virkeligheden sort omstilling – både miljømæssigt og socialt.

Peter I. Hinstrup, Nærum