Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Alle regeringer har brug for gode råd

»Regeringen har tydeligvis høje ambitioner - om at løfte velfærden, sikre den grønne omstilling, tage hånd om den demografiske udvikling og gribe digitaliseringen. Hvis vi skal indfri de ambitioner, bliver der brug for ekspertviden og god rådgivning, som kan understøtte de offentligt ansatte i deres arbejde,« skriver Henriette Søltoft fra DI Rådgiverne. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Statsminister Mette Frederiksen har gentaget løftet fra valgkampen om at bruge færre konsulenter i det offentlige for at bruge pengene på mere velfærd.

På vegne af alle de kompetente rådgivere og konsulenter, som hver dag er med til at gøre vores offentlige sektor endnu bedre, vil jeg dog anfægte, at der skulle være en modsætning mellem velfærd og brug af konsulenter. Konsulenter arbejder hver dag inde i maskinrummet, hvor de løser opgaver i tæt samspil med offentlige ansatte til gavn for borgerne.

Det er uklart, hvad det er for konsulentopgaver, der er overflødige - eller hvem, der eventuelt skal løfte de opgaver, som konsulenterne ikke længere skal løse.

Regeringen har tydeligvis høje ambitioner - om at løfte velfærden, sikre den grønne omstilling, tage hånd om den demografiske udvikling og gribe digitaliseringen. Hvis vi skal indfri de ambitioner, bliver der brug for ekspertviden og god rådgivning, som kan understøtte de offentligt ansatte i deres arbejde.

Sådan er det faktisk også sket i de seneste mange år, hvor det offentlige har været igennem store forandringer, moderniseringer og ikke mindst en omfattende digital omstilling, som bl.a. har givet os alle sammen langt bedre mulighed for selvbetjening.

Det er en udvikling, der vil fortsætte – ikke mindst med de store ambitioner, som den nye regering har. Jeg vil derfor foreslå, at regeringen nøje undersøger hvilke opgaver det er, de private konsulenter løser for det offentlige i dag. Det må være på et oplyst grundlag og på baggrund af en vurdering af opgaverne, at man vurderer, om der skal hyres flere eller færre konsulenter.

Jeg oplever, at der i det offentlige er en stor bevidsthed om at bruge skattekronerne med største omtanke. Det er godt og vigtigt, at der er styr på de offentlige udgifter. Netop derfor har jeg også meget vanskeligt ved at forestille mig, at nogen bruger penge på konsulenter, som man ikke har behov for.

Lederne i det offentlige træffer beslutning om at tage ekstern ekspertbistand ind, når der er brug for det. Og konsulenterne kommer ind med  faglige kompetencer på en række centrale områder – og drager af sted igen når opgaverne er løst. Hvis det offentlige i stedet skulle have den slags eksperter på en bred vifte af opgaver ansat, er jeg sikker på, at det bliver en dyr affære.

Og i sidste ende mere omkostningsfuldt end brugen af konsulenter – så vi i sidste ende får mindre velfærd for pengene.

Henriette Søltoft, branchedirektør, DI Rådgiverne