Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Alle forskere må deltage i debatten

Det er noget vrøvl, når lægerne Bo Jacobsen og Morten Nielsen giver udtryk for, at professor og overlæge Morten Frisch skulle have en særlig aftale med sin arbejdsplads, Statens Serum Institut, om at han må udtale sig som privatperson. For forskere har ligesom alle andre offentligt ansatte altid lov til at udtale sig som privatpersoner, skriver Olav W. Bertelsen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

Der florerer mange fejlagtige opfattelser af, hvad offentligt ansatte forskere må og ikke må. Senest har lægerne Bo Jacobsen og Morten Nielsen i Berlingske 14. oktober givet udtryk for, at professor og overlæge Morten Frisch skulle have en særlig aftale med sin arbejdsplads, Statens Serum Institut, om at han må udtale sig som privatperson.

Det er noget vrøvl, for forskere har ligesom alle andre offentligt ansatte altid lov til at udtale sig som privatpersoner.

I et svar 19. september 2017 beskriver Ombudsmanden, at en offentligt ansat forsker kan udtale sig i den offentlige debat på tre måder. På vegne af institutionen kan man kun udtale sig efter instruktion fra ledelsen. Udtaler man sig derimod som privatperson, kan man sige lige, hvad man vil. Men når Morten Frisch udtaler sig om omskæring, gør han det på den tredje måde, nemlig på egne vegne i kraft af ansættelsen og det må han også godt.

Ja, det må alle forskere faktisk. Siger vi noget fagligt set uforsvarligt vrøvl, eller politiserer vi unødigt, så er det vores eget gode navn det går ud over. Sådan er det, og sådan må det nødvendigvis være, hvis der skal være et frugtbart samspil mellem forskningen og resten af samfundet.

Olav W. Bertelsen, lektor ph.d., fællestillidsrepræsentant, Aarhus universitet, formand for DM-Viden

Sexisme

Her lidt uforbeholden ros: Tak for stort set alle Aminata Amanda Corrs klummer og kommentarer. Ikke mindst hendes bidrag 12. oktober til at nuancere og perspektivere sexismedebatten, så ikke alle hankønsvæsner skæres over én alle-mænd-er-frådende-sexuhyrer-kam. Det gavnede humøret på en mandag.

Lisa Pedersen, Charlottenlund

Bliver rigsdansk afløst af politikerdansk?

Sproget ændrer sig hele tiden. Der er en glidende udvikling, som afhænger af mange forskellige påvirkninger, ikke mindst fra politisk hold. På det seneste har vi måttet affinde os med, at det gode gamle »åbne« er sat i skammekrogen; nu skal alting åbnes op. Jeg tabte alligevel kæben, da jeg hørte om et hospital, hvor de var blevet så gode til at omstille sig, at de nu »meget hurtigt kunne både åbne op og ned igen«. Det var dog vist en enlig finke, som man ikke kommer til at høre igen.

Nu har vi til gengæld fået sat skub i en ændret udtale af ordet premierminister. Det har længe været svært at få det udtalt korrekt, men når vores statsminister stiller sig op og fortæller om en aftale med »premiæreminister« Modi, så må det være udtryk for en velovervejet politisk beslutning. Jeg kan ikke tro, at hverken taleskrivere, rådgivere, coaches eller kolleger tør sige til chefen, hvordan ordet bør udtales – eller endnu værre: at de heller ikke ved det!

Jeg håber selvfølgelig, at den alternative udtale bare var endnu en finke af panden, men krænket det er jeg – på det danske sprogs vegne.

Jesper Mourier, Allerød

Hjælpepakker

De såkaldte hjælpepakker er nu ved at løbe ud, og som det fremgår, kniber det med at få udbetalt beløbene. Meget belejligt giver man EU skylden, og det skal jo nok passe – EU får skyld for meget.

Det, der mangler i omtalen af de såkaldte hjælpepakker, er, hvem der egentlig hjælper hvem.

I den gamle epidemilov, der behændigt blev ophævet i marts 2020, da der kom en epidemi, stod der i § 27, at hvis nogen påføres tab som følge af foranstaltninger for at hindre udbredelse af smitsomme sygdomme, har vedkommende krav på erstatning fra det offentlige.

Det forlyder, at loven blev ændret, da man ikke kunne overskue konsekvenserne. Ændringen blev vedtaget af et stort set enigt folketing, så lovgrundlaget er i orden. Man udarbejdede så i stedet en lang række hjælpepakker, der gav langt mindre i kompensation end den erstatning, der tidligere var tale om.

Så som jeg ser det, får man derved erhvervslivet til at yde et gigantisk samfundsbidrag, som det jo hedder i dag. Der er altså tale om, at erhvervslivet hjælper samfundet og ikke, som det ofte fremgår, den modsatte vej.

Morten Schneider, Frederiksberg

Rigsfællesskabet

Hver aften kl. 18.55 kan man på DR P1 høre fem minutters nyheder fra Grønland på dansk og blive orienteret om livet i den del af Rigsfællesskabet.

Måtte jeg foreslå en tilsvarende udsendelse fra en anden del af Rigsfællesskabet, nemlig Færøerne. Viden fremmer som bekendt forståelsen.

Jens Andersen, Tågerup