Aktiv dødshjælp: »Jeg kunne let være havnet i samme situation som min helt fra Helsingør«

Læs mere
Fold sammen

Nu er debatten igen blusset op omkring aktiv dødshjælp, og det er godt. Naturligvis skal vi have indført en form for aktiv dødshjælp. Flere skal lave livstestamente, så alle ved, hvad den uhelbredeligt syge ønskede, og ikke kun ægtefællen.

I mit eget tilfælde lå min kone i fuldstændig koma i tre år kun holdt i live af en mavesonde. Hjertet slog, og hun kunne selv trække vejret, men kunne ikke synke og var ikke på noget tidspunkt ved bevidsthed efter en stor hjerneblødning. Hun var sygeplejerske og havde lavet livstestamente.

På et tidspunkt kunne man ikke gøre mere, og hun blev anbragt på et plejehjem. Nu begyndte jeg at undersøge muligheden for, at vi kunne fjerne mavesonden, men fik afslag alle steder. Både Sundhedsstyrelsen, Etisk Råd og sundhedsministeren afslog, skønt jeg tilbød selv at fjerne sonden. Jeg synes ikke, det er rimeligt, at et velfungerende menneske ikke, selv i levende live, kan råde over, hvad der skal ske i en sådan situation. Vi havde diskuteret det hele igennem og lavet livstestamente, men der var ingen hjælp at hente, og jeg kunne let være havnet i samme situation som min helt fra Helsingør.

Der skal megen kærlighed til at udføre den »ulovlige« handling , og jeg ville også have gjort det. Det bør gøres muligt, men det kræver naturligvis regler, der skal nedfældes samt et livstestamente, og at der er vilje til at se på hver enkelt sag både lægefagligt og menneskekærligt og ændre reglerne løbende.