Som en medlemsejet arbejdsmarkedspensionskasse for 170.000 medlemmer er det helt naturligt, at mange har en holdning til vores strategi og handlinger, og vi er som sådan forpligtet til konstruktivt at kunne tage imod kritik og kritiske spørgsmål.
Vi er ingenlunde perfekte, og ofte lytter vi til kritikken og retter ind. Andre gange er vi uenige i kritikken og argumenterer imod – og så er der de sjældne tilfælde, hvor vi modtager vi kritik, som vi ganske enkelt mener, ikke har nogen gang på jord, fordi den bunder i manglende fakta, indsigt og forståelse. Det seneste angreb på AkademikerPension fra Thomas Bernt Henriksen (TBH) i Berlingske 8. oktober falder i den sidstnævnte kategori.
Med ord som »skinhellig«, »hykleri« og »tonedøv« harcelerer TBH denne gang over, hvordan vi fortsat kan være investeret i Ørsted, nu hvor Equinor har købt 9,8 procent af aktierne i netop Ørsted. Det gør han med tanke på, at vi har ekskluderet Equinor grundet en manglende Paris-kompatibel forretningsstrategi.
TBHs rationale er tilsyneladende, at vi med Equinors opkøb kommer i »familien« med Equinor. Men sådan kan man jo ikke se på det, for så vil vi være i samme båd med stort set alle andre, der investerer i aktiemarkederne, hvilket i hele sin tankegang er absurd.
Som mange andre ejer vi aktier i Ørsted, og det gør Equinor nu også, men det gør os ikke til investor i Equinor, og det gør ikke Ørsted til en filial af Equinor. Og derfor har dette ingen betydning for vores investering i Ørsted.
Vi glæder os naturligvis over, at en stor professionel energiaktør som Equinor nu – ligesom os – ser god værdi i Ørsted-aktien.
Lad mig også slå fast, at vores fravalg af Equinor ikke bunder i »skinhellighed«. Det er i stedet begrundet i vores nøgterne vurdering af de langsigtede afkastrisici, som vi vurderer, der er i Equinor-aktien og for den sags skyld i alle andre olie-/gasselskaber uden en langsigtet strategi for at tilpasse sig Paris-aftalens mål. At vi dertil finder, at det også er det ansvarlige at gøre, viser i vores optik blot, at afkast og ansvarlighed sagtens kan gå hånd i hånd.
Vores vurdering af de langsigtede afkastrisici i den fossile sektor kan naturligvis udfordres, så hermed atter en udstrakt hånd til TBH: Vi er klar til saglig dialog, hvor argumenterne må stå deres prøve, men kunne vi ikke prøve at diskutere substansen fremfor alle disse nedladende termer og gedulgte motiver, som du gang på gang skyder efter os?
Jens Munch Holst, administrerende direktør, AkademikerPension
Se, det summer af sol over engen
Holger Drachmanns maj-vise »Se, det summer af sol over engen« fra 1897 blev skrevet til et skuespil i 1897, lang tid før man kendte til solceller. Forfatteren ville have været chokeret over det danske landskab i dag.
Efter Folketingets åbning 1. oktober 2024 var der en efterfølgende debat, hvor meget blev vendt for og imod. Inger Støjberg (DD) kunne ikke forstå, hvorfor de fleste af regeringens 32 planlagte energiparker skulle ligge i Jylland, ingen på Fyn, 7 på Sjælland men ikke en i København. Jan E. Jørgensen (V) svarede, at det ville være svært at placere en vindmølle i hovedstaden!
Men der kunne anbringes mange solceller på tage og på parkernes græsplæner, så folk i København kunne få samme triste oplevelse, som folk i Jylland, der mange steder ser deres huse omringet af store solcelleparker.
Selvfølgelig ville det være trist, at se Frederiksbergs haves græsplæne om foråret dækket af solceller i stedet for krokus. Men man kan vel undvære blomster, bier og sommerfugle for den grønne treparts skyld!
Jonna Vejrup Carlsen, København
Ungeren
I forbindelse med lanceringen af DR-serien »Ungeren« blev vi i Berlingske præsenteret for en af de dengang aktive brugere af Ungdomshuset på Jagtvej. Han var vokset op i Aalborg, og ikke fordi jeg har noget imod folk fra Aalborg, hvor de åbenbart ikke havde et ungdomshus, så fik hans oprindelse mig til at erindre den nærtbeslægtede BZ-bevægelse.
Her kom nogle af lederne så langt væk fra som Bornholm og Vestjylland. Og fra Peter Øvigs bog om BZ-bevægelsen ved vi, at en meget stor del af de øvrige kom fra venstreorienterede akademikerhjem fra hovedstadens omegnskommuner.
Jeg erindrede også, hvordan det gik for sig, dengang Ungdomshuset blev ryddet. Hvordan de unge svarede igen med slagsmål, afbrændte biler og gårdmøbler, der blev slæbt ud på gaden og stukket i brand, vinduer, der blev knust, og politibetjente, der blev bombarderet med brosten.
Vores datter, der er født og opvokset på Vesterbrogade, mindre end 100 meter fra det gamle og på et tidspunkt BZ-besatte Mekaniske Musikmuseum, var, da Ungdomshuset blev ryddet, i begyndelsen af tyverne. Jeg spurgte hende en dag, hvor det gik rigtig hårdt for sig ude på Jagtvej, hvordan det kunne være, at hverken hun, eller nogle af dem hun kendte, deltog i optøjerne. Hun kiggede overbærende på mig og svarede: »Man løber sgu da ikke rundt og smadrer de gader, hvor man selv er født og opvokset!«
Kåre Lauring, Frederiksberg
Forbyd privatflyvning
Rige mennesker og deres privatfly sviner helt afsindigt. Alene den danske elites privatfly forurener i snit klimaet 17 gange mere end et rutefly pr. passager.
Der er noget fuldstændig grotesk over, at rige mennesker flyver verden rundt som en flok klimasvin, imens vi andre for klimaets skyld får papirsugerør på McDonald's i stedet for plastik. Danmark bør gå forrest og forbyde privatflyvning for civile.
Fair nok at vores statsminister kan få brug for det. Men milliardærer og resten af eliten kan sagtens overleve et rutefly sammen med os i den uvaskede pøbel. De kan jo flyve på første klasse og holde den afstand, de har behov for, til underklassen af den vej.
Jonas Schmidt, Brobyværk
Sang og den gode tone
Så ramte Venstres lokale spinmaskine i Rudersdal også Berlingske. Når man læser 2. viceborgmester Jens Kloppenborgs indlæg, får man det indtryk, at der ikke synges på skolerne i Rudersdal.
Det kan jeg heldigvis afkræfte – for sang og musik trives og udvikles i disse år. Alle skoler i Rudersdal har organiseret samlinger af eleverne, hvor sang naturligvis er et element i fællesskabet.
Hvad man lokalt kalder det at mødes, er faktisk ikke det vigtigste for mig – det vigtige er, at eleverne synger, og at den musikalske dannelse er med dem i skoletiden. Derfor har vi i kommunalbestyrelsen valgt at opprioritere midler til Musikskolen.
Målet er at få styrket samarbejdet med folkeskolerne, hvor musikskolens medarbejdere tager del i undervisningen og dermed aktiv musikudøvelse og musikalsk dannelse i skolernes egne musiktimer.
Det ligger i direkte forlængelse af de musikforløb, som alle 0.-klasser har med musikskolen. Så selvom vi alle – små som store – burde synge meget mere, så tænker jeg, at vi lige nu har ramt de rigtige toner.
Ann Sofie Orth, borgmester Rudersdal
Et A- og A-hold
Jeg så Nyhederne på TV 2 om den nye plan om at sætte gennemsnittet op til 6 for at komme ind på stx. Jeg blev provokeret af, at de fra TV 2s side taler om, at det vil skabe et A- og et B-hold.
Det bliver da forhåbentlig et A- og et A-hold. Det er da ikke mindre værd at tage en anden uddannelse end stx. Det er sådan noget uddannelsessnobberi, jeg er imod.
Det er flot at have taget en længerevarende uddannelse, men flottere er det heller ikke, når man sammenligner med for eksempel håndværksuddannelser.
Jeg ville eksempelvis aldrig kunne reparere en bil. Det er bare med til, at ungdommen tror, at stx og universitetet er den eneste vej, når TV 2 omtaler det som et A- og et B-hold. Det er simpelthen for lavt et niveau, TV 2. Be better!
Anja Yung Jensen, Skjern
Har du et dilemma, du gerne vil have svar på? Skriv til Berlingskes brevkasse på brevkassen@berlingske.dk
