Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Akademiker og lærling: Uddannelsessnobberiet stortrives i rigmandsghettoerne

»Der er simpelthen skabt en fortælling om, at erhvervsskolerne er mindre fine og dårligere end lange akademiske uddannelser,« skriver Jakob Schrøder og Carl Emil Lind Christensen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Signe Goldmann
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I 2030 står Danmark til at mangle næsten 100.000 faglærte. Mennesker som er fuldstændig essentielle for at sikre vækst, fremdrift og ikke mindst den grønne omstilling.

For at undgå, at denne dystre fremskrivning bliver til virkelighed, kræves en fælles indsats fra hele samfundet. Erhvervsskolerne skal prioriteres og gøres til en mere naturlig uddannelsesvej for flere unge.

Kigger man på, hvordan unge vælger uddannelse efter grundskolen, er det tydeligt, at nogle kommuner ikke lever op til deres ansvar. I Gentofte søger kun 2,8 procent af eleverne efter endt 9. eller 10. klasse direkte videre på en erhvervsuddannelse. Det viser tal fra DIs nye »Erhvervsvenlighedsundersøgelse 2021«. På landsplan er tallet knap 20 procent.

Det er et himmelråbende lavt tal. I gennemsnit svarer det til, at ikke engang én ud af 30 elever i en klasse vælger en erhvervsskole. Gentofte løber klart med prisen som den dårligste kommune til at uddanne faglærte – men nabokommunerne Rudersdal, Lyngby-Taarbæk og Hørsholm følger skarp trop. Det er en nordsjællandsk uddannelseskatastrofe.

Spørgsmålet, vi stiller os selv, er: »Hvorfor vælger de riges børn konsekvent erhvervsskolerne fra?« Fra vores stol er svaret simpelt: Uddannelsessnobberi. Der er simpelthen skabt en fortælling om, at erhvervsskolerne er mindre fine og dårligere end lange akademiske uddannelser.

For at gøre op med dette uddannelsessnobberi, mener vi, at der bør ydes en massiv målrettet indsats mod skoler og kommuner, som stort set kun består af langtuddannede forældre. For livet som faglært er så meget mere end hårdt arbejde. Det er faglig stolthed, god løn og rige muligheder for efteruddannelse og karriereskift. Dertil kommer, at der virkelig er gode muligheder for at tjene rigtig gode penge som iværksætter.

Det lugter af hykleri, når direktører bosat i Nordsjælland råber på mere faglært arbejdskraft til deres virksomhed, men helt åbenlyst ikke vil lade deres egne børn gå den faglærte vej. Familierne i Gentofte må forstå, at deres børn ikke er for fine til en erhvervsuddannelse. Tværtimod kan den gøre deres barn bedre rustet til fremtiden.

Vores indlæg skal ikke læses som et angreb på den enkelte, der vælger erhvervsuddannelserne fra og de lange uddannelser til, men en kritik af skævheden, som må stoppes. Vores klare appel som henholdsvis akademiker og lærling: Vi har brug for begge dele, men uddannelsessnobberiet og den nordsjællandske uddannelseskatastrofe må løses nu.

Jakob Schrøder, landsformand for Frit Forum og Carl Emil Lind Christensen, formand for Metal Ungdom